Kombiskabe
Et kombiskab er en kombination af et køleskab og en fryser.
Kombinationen findes enten som et side-by-side kombiskab (amerikanerskab) eller et køle-/fryseskab, hvor de to elementer er stablet oven på hinanden.
Hvilken model, du skal vælge, kan blandt andet afhænge af dine behov, den tilgængelige plads i dit køkken samt hvilke features, du lægger vægt på.
Vi vil her prøve at guide dig gennem de forskellige overvejelser, så du kan blive rustet til at træffe den rette beslutning. Vi vil blandt andet sætte fokus på følgende elementer:
- Præsentation af de to modeller
- Kølekapacitet og frysekapacitet
- Energiklasse og energiforbrug
- Øvrige specifikationer
Præsentation af de to modeller
Som nævnt kan du vælge mellem et side-by-side kombiskab eller et køle-/fryseskab, som også indeholder de to elementer:
| |
| Side-by-side kombiskab (Amerikanerskab) | Køle-/fryseskab |
Amerikanerskab:
Et amerikanerskab er køkkenets Rolls Royce. Amerikanerskabene er store, massive og udført i eksklusive materialer. Definitionen på et amerikanerskab er en stor skabsfryser og et stort køleskab, der er bygget sammen i én enhed. Ud over, at amerikanerskabe kombinerer køleskab og fryser, har de fleste amerikanerskabe også andre funktioner, som hurtigt bliver uundværlige. De fleste amerikanerskabe er udstyret med vand- og/eller isdispenser. Med denne funktion kan du tappe både koldt vand og isterninger fra forsiden af dit amerikanerskab. En anden funktion kan være den såkaldte hjemmebar, som er et lille køleskab på forsiden af dit amerikanerskab, som giver dig let og bekvem adgang til kolde drikkevarer. Du skal være opmærksom på, at dimensionerne på et amerikanerskab er en anelse større end den beskedne europæiske standard. Det er derfor meget vigtigt, at du er 100 % sikker på, at du har plads til et amerikanerskab i dit køkken, inden du investerer i et.
Køle-/fryseskab:
Et køle-/fryseskab er en af de mest anvendte modeller i de danske husstande. Fryseren er oftest placeret i bunden, hvor køleskabet er placeret ovenpå. Køle-/fryseskabet fremstår dog som en samlet enhed. Fordelingen af køle og fryseplads varierer fra model til model, og køle-/fryseskabe kommer selvfølgelig også i forskellige størrelser. Fordelen ved et køle-/fryseskab er, at det er nemt at få plads til det i dit køkken, og du har et godt overblik over dine frostvarer sammenlignet med eksempelvis en kummefryser.
Kølekapacitet og frysekapacitet:
Er du alene i husstanden, kan du sikkert klare dig fint med et køleskab på omkring 150 liter. Består husstanden af en familie på 4 eller flere, vil et køleskab på 300 liter sandsynligvis bedre opfylde dit behov. Regn med et lidt større skab, hvis du har for vane at købe ind i store partier. Som udgangspunkt kan det ikke betale sig at købe for småt, da et overfyldt køleskab hurtigt kan få problemer med at køle madvarerne tilstrækkeligt ned og holde gennemsnitstemperaturen på de anbefalede 5 grader.
Kapaciteten på fryserdelen afhænger af, hvor meget du har behov for at fryse ned ad gangen. Er det sjældent, at du har frost-varer i huset, skal du naturligvis ikke vælge et kombiskab med en stor fryser. Det er vigtigt at have en nogenlunde føling med kapacitetsbehovet, da det koster ekstra energi at holde en ikke-fyldt fryser kørende.
Øvrige specifikationer :
Indretning og fleksibilitet:
Det er en god idé at undersøge, om du kan rykke rundt på hylderne i køleskabsdelen. Flytbare hylder gør det muligt at finde en indretning, som passer til dit individuelle behov. Hylderne kan have forskellige benævnelser: Panserglas eller hærdet glas - men det er synonym for det samme, og overordnet set er glashylder rengøringsvenlige. Fortil er hylderne forsynet med en plastliste, der forhindrer, at f.eks. flasker og glas triller på gulvet.
Betjening og funktioner:
De bedre skabe har typisk funktioner som: Digital visning af temperatur, indbygget blæser til fordeling af kulden og mulighed for hurtig nedkøling.
Zoneinddeling:
Nogle køleskabe i den bedre ende er udstyret med "perfect fresh zoner", som er en zone, der er præcis 0 grader. I zonen kan man holde grøntsager og lignende friskere i længere tid.
Afrimning:
Nogle kombiskabe er forsynet med en automatisk afrimningsfunktion, så du slipper for selv at afrime fryseren. Funktionen går typisk under betegnelsen "No Frost".
Indfrysningskapacitet:
Fryser du store mængder kød eller grøntsager ned ad gangen, er det værd at lægge mærke til indfrysningskapaciteten. Betegnelsen angiver, hvor stor en mængde varer fryseren kan fryse ned i løbet af 24 timer.
Temperaturstigningstid:
Angiver det antal timer, som fryseren kan køre uden strøm, før temperaturen stiger fra minus 18 til minus 9 grader.
Lynfrysefunktion:
Denne funktion medvirker, at nyindkøbte varer nedfryses hurtigt og effektivt.
Er du i tvivl om, hvilket kombiskab du skal vælge, eller har du andre spørgsmål om hårde hvidevarer, kan du naturligvis altid ringe til WhiteAway.com's kundeservice på tlf 70 70 29 29.

