Vent et øjeblik...

Fjern lugt i vaskemaskine

Normalt forbindes vaskemaskinen med velduftende og rent vasketøj, men nogle gange kan vaskemaskinen i sig selv lugte rigtig dårligt. Dette kan der være flere årsager til, og dermed er der også flere måder at blive den dårlige lugt i vaskemaskinen kvit.

 

Snavs og bakterier kan være den ene årsag til, at vaskemaskinen lugter sur og jordslået. Hvis dette er tilfældet er det en god ide at foretage en omhyggelig rengøring af vaskemaskinen. Dertil vil det være fordelagtigt at anvende opvaskemiddel med klor til opvaskemaskiner, som kan fjerne lugten i vaskemaskinen. Fedt og snavs både i vasketromlen og på vandlåsen kan fjernes med almindelig brun sæbe. Sluttelig køres et vaskeprogram uden tøj og sæbe af nogen slags.

 

Tilkalkning af vaskemaskinen kan også give en grim lugt, da snavs vil have lettere ved at gemme sig. En afkalkning med mild citronsyre og efterfølgende grundig rengøring vil kunne fjerne lugten i vaskemaskinen. Hvis vaskemaskinen ofte benyttes, vil det være nødvendigt at afkalke vaskemaskinen ca. 1 gang i måneden, mens en mindre familie kan nøjes med at afkalke vaskemaskinen 1 gang hver anden måned.   

 

Det kan også være selve installationen, som forårsager en grim lugt i vaskemaskinen. Dette kan f.eks. ske, når vandlåsen ikke er korrekt monteret.