Køleafdeling

Hvad er dit behov?

Er du alene i husstanden, kan du sikkert klare dig fint med et køleskab på omkring 150 liter. Består husstanden af en familie på 4 eller flere, vil et køleskab på 300 liter sandsynligvis bedre opfylde jeres behov. Regn med et lidt større skab, hvis du har for vane at købe ind i store partier.

Som udgangspunkt kan det ikke betale sig at købe for småt, da et overfyldt køleskab hurtigt kan få problemer med at køle madvarerne tilstrækkeligt ned og holde gennemsnitstemperaturen på de anbefalede 5 grader.

Hvilken rolle spiller energiforbruget?

Selvom de fleste køleskabe i dag opfylder kravene til energiklasse A, er der alligevel forskel på de enkelte modellers strømforbrug. Flere køleskabe har nemlig fået tildelt et eller to plusser (+) ved siden af A-mærket, hvilket angiver et lavere strømforbrug end for det ordinære køleskab i klasse A.

Typisk bruger et standardkøleskab på 300 liter ca. 180 kWh årligt, men har skabet fået et par plusser efter A-mærket, kan strømforbruget komme helt ned på 100 kWh årligt. Dermed kan den årlige besparelse opgøres til ca. 150 kr. ved en elpris på 1,80 kr. pr. kWh.

Hvad skal du lægge mærke til?

Indretning og fleksibilitet: Undersøg, om du kan få plads til eksempelvis en stor gryde ved at rykke rundt på hylderne. Om tråd eller glashylder - i selve skabet er flytbare, som gør det muligt at finde en indretning, der passer til det individuelle behov. Hylderne har forskellige benævnelser; Panserglas eller hærdet glas. Dette er synonym for det samme. Fortil er hylderne forsynet med en plastliste, der forhindre at f.eks. flasker og glas triller på gulvet. Glashylder er rengøringsvenlige.

Betjening og funktioner: De bedre skabe har typisk funktioner som: Digital visning af temperatur, indbygget blæser til fordeling af kulden og mulighed for hurtig nedkøling.

Kapacitet: Pladsen kan hurtigt kan blive for trangt i et køleskab. Overvej derfor størrelsen nøje, da energiforbruget ikke nødvendigvis ændrer sig i takt med størrelsen.

Zone inddeling: Nogle køleskabe i den bedre ende er udstyre "perfect fresh zoner" som er en zone der er præcis 0 grader. I zonen kan man holde grøntsager og lignende friskere i længere tid.

Vanddispenser: Enkelte køleskabe er udstyret med vanddispenser så man fra forsiden af skabet kan trække koldt vand eller danskvand.

Energiforbrug

Fryseafdeling

Behov / typer:

Ofte står valget mellem en kummefryser eller en skabsfryser. Er du i forvejen på udkig efter et nyt køleskab, kan du med fordel vælge et køleskab med integreret frostboks/decideret fryseafdeling.

Afgørende for valget mellem en kummefryser og en skabsfryser er pladsforholdene i boligen, kravet til fryserens størrelse, dine krav til bekvemmelighed og til fryserens energiforbrug.

Skabsfryser: Frostvarerne er lettere tilgængelige i kraft af skabets mange hylder og skuffer. Da skabet ofte er placeret i køkkenet, giver det samtidig en lettere adgang til dets indhold.

Kummefryser: Ønsker du størst mulig kapacitet til den lavest mulige pris og med det lavest mulige energiforbrug, er der ingen vej uden om en kummefryser.

Kombi løsning: Sætter du bekvemmeligheden i højsædet, er det værd at overveje en kombineret løsning i form af et køle/fryseskab. Enten som "side-by-side" (Amerikaner/Source and Glacier) eller i et traditionelt køle/fryse skab "stablet" oven på hinanden i et.

Hvilken rolle spiller energiforbruget?

Ved valg af kummefryser betaler det sig at gå efter en model med energimærket A++, hvilket angiver den mest energivenlige model. Ofte er prisen på en model i klasse A++ ikke markant højere end prisen på den mindre energivenlige klasse A eller A+.

Fryseskabe bruger generelt 20-25 procent mere energi end kummefrysere og er derfor sjældent mærket med A++.

Hvad bør du lægge mærke til?

Ud over energiforbruget bør du hæfte dig ved følgende faktorer i valget af fryser:

Afrimning: Nogle skabe er forsynet med en automatisk afrimningsfunktion, så du slipper for selv at afrime fryseren. Funktionen går typisk under betegnelsen "No Frost".

Indfrysningskapacitet: Fryser du store mængder kød eller grøntsager ned ad gangen, er det værd at lægge mærke til indfrysningskapaciteten. Betegnelsen angiver, hvor stor en mængde varer fryseren kan fryse ned i løbet af 24 timer

Temperaturstigningstid: Angiver det antal timer, som fryseren kan køre uden strøm, før temperaturen stiger fra minus 18 til minus 9 grader.

Lynfrysefunktion: Som nedfryser nyindkøbte varer hurtigt og effektivt.

Isdispenser: Nogle skabsfrysere, i den dyrere ende af prisskalaen, er udstyret med automatisk isdispenser så fryseren selv producerer isterninger. Nogle modeller er beregnet for fast vandtilslutning, mens andre skal fyldes op manuelt.