Støt brysterne | Læs mere her
Mest populære
Gør hverdagen lettere med en Bosch kaffemaskine
Kaffe fylder meget i de fleste danskeres hverdag. Den får os i gang om morgenen, holder os kørende på de lange eftermiddage og skaber generelt hygge, når vi skal have gode stunder med familie og venner.
Kaffe kan skabe gode relationer, da gode samtaler oftest spirer frem over en god kop kaffe.
Når kaffe fylder så meget i vores daglige virke, er der selvfølgelig brug for kaffemaskiner, der kan holde i lang tid og ikke daler i effektivitet med tiden. Med en kaffemaskine fra Bosch er du sikret velsmagende kaffe hver gang, også når maskinen har været brugt mange gange.
Hvad skal du overveje, når du vælger kaffemaskine?
Som med alle andre hvidevarer og køkkenmaskiner kan kaffemaskiner være en jungle at finde rundt i. Nedenfor har vi samlet nogle forskellige aspekter, som du bør overveje, inden du vælger din nye kaffemaskine.
Designet til alle køkkener
Ligesom brandets øvrige produkter er Bosch kaffemaskiner fremstillet i topkvalitet. Både funktionalitet og design er i højsædet, så du får et produkt, du har glæde af i mange år frem og som sagtens kan stå fremme i køkkenet som en del af indretningen.
Bosch kaffemaskiner findes i flere forskellige modeller og farver. På den måde er du sikker på, at du altid kan finde en type, der passer ind i netop dit køkken. Først og fremmest skal du beslutte, om du helst vil have en rund kaffemaskine, eller en model der står på en mere firkantet plade. Valget afhænger både af din personlige smag, og hvad du har plads til på køkkenbordet.
Ud over formen og designet generelt skal du også vælge farve. Er du til en klassisk hvid, som ikke tager for meget opmærksomhed, eller skal du ud i en stilet sort, som fører dig direkte ind i den dramatiske stemning, vi kender fra kaffereklamerne i tv? Valget er helt op til dig.
Hvilken størrelse har du brug for ? og plads til?
Hvis du ofte brygger store mængder kaffe ad gangen, kan det være en god idé at gå efter en kaffemaskine med ekstra stor vandbeholder. Dette er eksempelvis relevant i kontorfællesskaber, eller hvis du er typen, der brygger en kande kaffe, når du står op, og hælder den på termokande, så du kan drikke flere kopper i løbet af morgenen.
Omvendt kan du også få kaffemaskiner med mindre vandbeholdere, hvis du sjældent eller aldrig brygger mere end nogle få kopper kaffe ad gangen.
Størrelsen på vandbeholderen påvirker naturligvis også størrelsen på selve maskinen, så du bør også overveje, hvad du rent praktisk har plads til i dit køkken.
Hvor høj effekt skal du have?
Effekten af de forskellige Bosch kaffemaskiner er angivet under produktspecifikationer. Effekten siger noget om, hvor hurtigt maskinen brygger kaffen, og hvor meget energi den bruger, når den er tændt.
Skal du brygge mange kander kaffe om dagen, kan en maskine med høj effekt være at foretrække, da du hurtigere får brygget de nødvendige mængder. Er maskinen til brug hjemme for få personer, kan det være nok med en lavere effekt, naturligvis alt efter hvor meget tålmodighed I har. Uanset hvilken effekt du vælger, kommer du dog aldrig til at vente i evigheder, før du får en velsmagende kop kaffe.
Hvilke funktioner skal din kaffemaskine have?
Forskellige maskiner kommer med forskellige funktioner. Nogle funktioner er efterhånden standard på de fleste maskiner, mens andre funktioner er en ekstra feature, som man må tage stilling til, om man skal bruge eller ej.
Autosluk
En af de funktioner der efterhånden findes på de fleste kaffemaskiner ? herunder modellerne fra Bosch ? er autosluk. Med autosluk-funktionen slukker maskinen af sig selv efter et givent antal minutter. På den måde slipper du for, at maskinen står unødigt tændt i løbet af dagen, hvilket både mindsker strømforbruget, elregningen og miljøbelastningen. Derudover kan den spare dig for bekymringen om, hvorvidt du huskede at slukke kaffemaskinen, før I kørte afsted på ferie eller weekendtur.
Drypstop
De fleste har nok prøvet at stå og holde øje med dråben under filteret og fjernet kanden på et nøje udvalgt tidspunkt i håbet om, at man kan nå at hælde en kop kaffe op, før det drypper fra filteret igen. De fleste har nok også erfaret, at det er noget nær umuligt at nå.
Med drypstop er du fri for, at der drypper friskbrygget kaffe fra filteret og tragten ned på varmepladen, når du fjerner kanden for at hælde kaffen op i din kop eller kande.
Timer
Timerfunktionen er perfekt til folk, der trækker tiden så længe som muligt om morgenen, før de står op. Med en kaffemaskine med timer kan du fylde vand og kaffe på maskinen om aftenen, indstille den til at starte på et bestemt tidspunkt og stå op til en kop friskbrygget kaffe næste morgen.
Bosch TKA8013 ? en blandt mange solide kaffemaskiner
En af de mest populære Bosch kaffemaskiner er modellen TKA8013. Vi forstår godt, hvorfor den er blevet så populær. Maskinen har et super strømlinet design i sort, som giver et stilfuldt look, der ser godt ud på ethvert køkkenbord. Kaffemaskinen har autosluk, så den ikke bruger unødig strøm og den er desuden nem at holde ren, da både vandbeholderen og filterbeholderen er aftagelige.
Falder TKA8013 ikke i din smag, kan du naturligvis vælge en af de andre Bosch kaffemaskiner. Uanset hvilken model du vælger, er du garanteret velsmagende kaffe i lang tid frem.
Skal kaffemaskinen opgraderes og være noget helt særligt, kan du overveje en indbygningskaffemaskine. De almindelige kaffemaskiner er som sagt designet til at stå fremme, men en indbygget kaffemaskiner er fuldstændigt integreret i køkkenet og bliver en del af de øvrige elementer.
En indbygningskaffemaskine giver et eksklusivt udtryk til dit køkken og brygger naturligvis super velsmagende kaffe. Den bygges ind i de øvrige elementer ligesom et skab, så den optager ikke bordplads, og du undgår at skulle tørre af rundt om og under den, når du skal rengøre dit køkkenbord. Derudover giver denne type maskine mulighed for at brygge en enkelt kop kaffe ad gangen, så du nemt og hurtigt kan få lavet din morgenkop og komme ud af døren.
Giv din Bosch kaffemaskine endnu bedre vilkår
Du kommer langt med en god kaffemaskine, men hvis du vil have endnu bedre kaffe, anbefaler vi, at du anskaffer dig en Bosch kaffekværn. Med denne kan du selv kværne dine bønner lige inden kaffen skal brygges, så du får alle de fantastiske kaffearomaer med.
Hvem elsker ikke duften af friskbrygget kaffe? Du kan nemt gøre duften endnu mere intens, så du kan skabe den helt perfekte stemning, uanset om det er dagens første kop kaffe eller redningskoppen i de sene eftermiddagstimer.
Friskkværnede bønner er en nem måde at bringe lidt ekstra luksus ind i hverdagen, så du rigtig kan kredse om dig selv og dine kaffegæster. Kværn dine bønner, bryg kaffen på din Bosch kaffemaskine og nyd en velsmagende kop kaffe ? enten i dit eget selskab eller sammen med familie og venner.
Favoritter