Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Guides

10 tips til at spare på strømmen

Små ændringer i din hverdag kan gøre en stor forskel for dit årlige energiforbrug. Her får du 10 enkle tips og tricks til din dagligdag, som hjælper dig med at spare på strømmen. Læs med og bliv klogere på, hvordan du bruger dine hvidevarer mere energivenligt og hvordan du sparer på strømmen!

1. Sluk helt for de apparater, du ikke bruger

I Danmark bruger den gennemsnitlige familie 400 kWh om på apparater på standby. Et tal som kan være svært at forholde sig til, for hvad koster 1 kWh? Prisen på strøm falder og stiger hele tiden, men koster som regel mellem 2-3 kr. pr. kWh. Det vil altså sige, at den gennemsnitlige familie bruger omkring 1000 kr. i strøm om året, på apparater de ikke bruger. Kigger vi f.eks. på, hvor meget strøm et tv bruger i standby, så kan der være penge at hente – særligt hvis du har fladskærme af ældre dato. En ældre fladskærm bruger omkring 100 kr. i standby modsat nyere modeller, som kun bruger ca. 10 kr. årligt i standby.

2. Få mest muligt ud af din ovn

Vil du skære ned på din ovns strømforbrug, så er der to huskeregler:

  1. Undgå forvarmning: Spar energi ved at placere maden i ovnen, når den tændes, især ved retter, der kræver mere end 15 minutter.
  2. Brug eftervarmen: Sluk ovnen 5-10 minutter før maden er færdig for at udnytte eftervarmen og opnå besparelser på op til 25%.

Men hvor meget strøm bruger en ovn egentlig? En gennemsnitlig ovn bruger 2-3 kWh pr. time, hvilket svarer til cirka 7 kr. Har du valgt en ovn i energiklasse A, vil det time-forbrug i stedet koste dig 2,5 kr. Det betaler sig altså at vælge energivenlige hvidevarer!

3. Invester i en airfryer

Hvad er billigst? Ovnen eller airfryeren? Airfryeren er mere økonomisk, da den opvarmer et betydeligt mindre rum end en ovn. Samtidig er tilberedningstiden ofte kortere, da den opvarmer hurtigere og dermed bruger mindre strøm. Men hvor meget strøm bruger en airfryer? Afhængigt af modellen vil den typisk koste mellem 0,8 og 1,5 kWh pr. time, svarende til omkring 2 kroner.

MicrosoftTeams-image

4. Tø mad op i køleskabet

Spar energi ved at tø dine frosne madvarer op i køleskabet og få en times elforbrug forærende for hvert kilo frossent kød. Men hvor meget strøm bruger et køleskab egentlig? Et almindeligt køleskab forbruger omkring 140 kWh årligt, svarende til 350 kr. Hvis du har et køleskab med energimærke A, kan du potentielt spare mellem 50-100 kr. årligt på strømregningen.

5. Brug strømmen, når den er billig

Der findes apps, som hjælper dig med at overvåge dit elforbrug og som viser dig, hvornår strømmen er billigst. Ved hjælp af disse apps kan du f.eks. udskyde tøjvasken til de billigste strømtimer eller bruge timer-funktionen på dine hvidevarer for at starte dem, når strømprisen er lavest.

6. Brug Eco-programmet

Måske har du bemærket, at din vaskemaskine eller opvaskemaskine har en "eco-funktion". Denne funktion betyder, at apparatet ikke kun bruger mindre vand, men også reducerer strømforbruget. Selvom programmet tager længere tid end standardprogrammet, kan det spare dig omkring 500 kWh årligt, hvilket svarer til en besparelse på 1200 kr. årligt.

7. Vedligehold din fryser

Vil du minimere strømforbruget i din fryser, er vedligeholdelse afgørende. Start med at tjekke temperaturen – indstil fryseren til -18°, og ikke lavere, for at undgå unødvendigt strømforbrug. Fjern også støv fra kompressoren og kondensatoren, da støv isolerer og øger energiforbruget. Sørg desuden for at afrime din fryser regelmæssigt - et rimlag over 5 millimeter isolerer og reducerer køleeffekten, hvilket øger elforbruget.

Hvad angår det daglige strømforbrug, bruger en standard størrelse fryser typisk mellem 0,5 og 1,5 kWh om dagen, svarende til omkring 2-3 kr. Har din fryser energimærke A, kan du årligt spare omkring 400 kr.

8. Tør dit tøj uden for

Der er penge at hente på strømforbruget, hver gang du vælger at lade dit tøj lufttørre. Men bruger en tørretumbler overhovedet så meget i strøm? Svaret er ja - Du sparer ca. 6 kr. pr. tørring, samtidig med at du forlænger maskinens levetid ved at give den pauser. Årligt kan du spare ca. 500 kr. ved at bruge tørretumbleren én gang i stedet for tre gange om ugen. Tørrebolde kan også hjælpe med at forkorte tørretiden ved at løfte og fordele tøjet, forbedre luftcirkulationen og dermed nedsætte energiforbruget.

9. Kog kun det vand, du skal bruge

Vil du spare strøm, begynd med at reducere dit vandforbrug under madlavning. F.eks. kan du koge kartofler i 1-2 dl vand i stedet for at fylde gryden helt op, hvilket mindsker elforbruget med 30%. Derudover kan du med fordel vælge en induktionskogeplade, som bruger 15% mindre strøm end en keramisk kogeplade.

pexels-valerie-b-7150317

10. Kig efter energimærket

Udover at spare på energiforbruget, kan du spare penge ved at vælge hvidevarer i en god energiklasse. Skift til en ny vaskemaskine i en god energiklasse og spar op til 12 m3 vand årligt, svarende til 750 kr. Ved at vælge de rigtige energiklasser vil du ikke kun hjælpe miljøet, men også se besparelser på din næste elregning.

Se vores udvalg af energivenlige hvidevarer her.

Sparetips

Casper fra whiteaway

Casper hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han kaffenørd, som går utroligt meget op i en velsmagede kop kaffe.

Favoritter

Luk