Vi er utrættelige, når det gælder mad på grillen. Spørger du danskerne, findes der faktisk ikke det, der ikke kan grilles. Vi er især vilde med svinekoteletter, pølser, mørbrad og steaks – og 70 % af os foretrækker at lave vores marinade selv. Derfor får du her opskriften på 3 lækre marinader.
Græsk marinade - perfekt til lam
Det græske køkken byder på enkle, men smagfulde retter. Derfor skal du ikke bruge mange ingredienser til denne marinade, og de fleste har du sikkert i forvejen – dem, du ikke har, kan du finde i et hvilket som helst supermarked.
Det skal du bruge
- 1-1,5 dl olivenolie
- 1-1,5 dl limesaft
- 1 spsk frisk eller 1 tsk tørret oregano
- 1 tsk fintrevet limeskal (brug økologisk lime)
- 1-1,5 dl limesaft
- 2 tsk presset hvidløg
- ½ tsk peber
Sådan gør du
Bland alle ingredienserne sammen i en skål. Lad kødet trække i marinaden i køleskab i 2-4 timer, inden det skal på grillen.
Bliv hjemmets mastergriller! Find din nye grill her
Tandoori-marinade med masser af smag
Tandoorikylling er en af de mest elskede indiske retter. Syreindholdet i marinaden stammer fra yoghurt, og marinaden er - ligesom det indiske køkken - fuld af smag. Den egner sig allerbedst til kylling.
Det skal du bruge
- 2 spsk olie
- 150 ml yoghurt naturel
- 2 fed finthakket hvidløg
- 2 spsk saft fra en lime
- Frisk rød chili efter behag
- 2 spsk hakket frisk koriander
- 2 spsk rød tandooripasta
- 1 tsk mild karrypasta
- 1 tsk garam masala
- 1 tsk spidskommen
- 1 spsk tomatpure
- 75 ml mælk
- ½ tsk salt
Sådan gør du
Bland alle ingredienserne sammen og marinér kødet. Du kan evt. gøre det ved at hælde både marinade og kylling i en plasticpose. Lad det trække i mindst 2 timer i køleskabet, før du griller kyllingen.
Få den fulde grilloplevelse med det rette grilltilbehør. Find det her
Frisk fiskemarinade
Med citronsaft og balsamico er denne marinade dejligt frisk og derfor velegnet til fisk. Honningen giver sødme og modspil til syrligheden – en let og sommerlig marinade, som er velsmagende og enkel at lave.
Det skal du bruge
- 1 dl olie
- ¼ dl balsamico
- 1 spsk frisk citronsaft
- 1 spsk sirup eller honning
- 2 tsk salt
- 2 tsk peber
- 2 tsk tørret dild
Sådan gør du
Pisk alle ingredienserne godt sammen. Marinaden kan godt bruges til formarinering, men pga. syren må fisken ikke være i kontakt med den for længe. Du kan derfor også pensle marinaden på, når fisken er kommet på grillen. Kom ikke for meget marinade på, hvis du griller over kul - det kan dryppe ned og få kullene til at flamme op.
Kilder: Politiken.dk