Der er ikke noget bedre end at starten dagen med et friskt glas juice - og den bedste juice er faktisk den hjemmelavede. Hvis du ikke allerede selv laver juice og smoothies, får du her 3 gode grunde til at begynde.
Annoncesamarbejde med Magimix
Det er sundere
Når du selv presser ingredienserne, får du et langt højere indhold af næringsstoffer end i en færdigpresset juice fra supermarkedet. De friske ingredienser betyder nemlig, at næringsstofferne ikke er blevet nedbrudt endnu. Samtidig kan du også bruge mere af frugten, end der bliver brugt i købejuice.
Du får også flere næringsstoffer ud af din frugtjuice, end du ville få ud af at spise en tilsvarende mængde frugt rå. Næringen optages nemlig bedre som væske sammenlignet med at tygge dig igennem frugtkødet.
LÆS OGSÅ: Grøn juice - opskrift på et nemt og sundt vitaminboost
Du ved, hvad du drikker
Samtidig med, at du får flere næringsstoffer indenbords, er du også 100 % sikker på, hvad der er i din juice. Du behøver ikke nærstudere ingredienslisten bag på kartonen for at undgå E-numre og andre tilsætningsstoffer - du styrer det helt selv.
Du kan få dækket dit daglige frugt- og grøntindtag
Du ved det, jeg ved det, alle ved det. 6 om dagen, hvad angår frugt - og gerne så meget grønt på tallerkenen som muligt. Men det kan være svært at leve op til i en travl hverdag. Hvis du til gengæld laver hjemmelavet juice eller smoothies af dine frugter og grøntsager, kan du drikke dem i stedet. Det er både nemmere, hurtigere og i nogle tilfælde mere velsmagende.
LÆS OGSÅ: Friske eller frosne - hvornår er frugt og grønt bedst?
Sådan kommer du i gang med at lave dine egne opskrifter
Hvis du ikke er helt sikker på, hvor du skal starte, får du her en nem guide til at lave en lækker juice. 20 frugter og grøntsager er blevet inddelt i 4 kategorier. Vælg én fra hver kategori for at få en sund og velsmagende juiceopskrift. Du kan let selv udvide listen ved at prøve dig frem eller ved at kigge lidt rundt på nettet.
De søde
Æbler, gulerødder, pærer, rødbeder og søde kartofler
De neutrale
Agurk, grønkål, rød peber, selleri og spinat
De rensende
Broccoli, citron, hvidløg, ingefær, mælkebøtteblade
De ekstra sunde
Brøndkarse, dild, koriander, mynte og persille
Brug en juicer til arbejdet
Det kan være besværligt at skulle stå og presse frugt og grønt til juice hver eneste dag, hvis du ikke har det rigtige udstyr. Derfor har Magimix lanceret den smarte Le Duo-serie af multifunktionsjuicere. Alle modellerne i serien har en kombination af en traditionel centrifugaljuicer til saftpresning, samt en indbygget citruspresser.
Alle juicerne er produceret i Frankrig og kommer med en udvidet 3-års garanti samt en motorgaranti på hele 20 år.
Flere sunde tips og tricks
- nem guide til at sammensætte din egen grønne juice
- Runde og sunde - derfor skal du spise blåbær
- Sund og lækker weekendsnack - ristede kikærter
Kilder: rawedibles.blogspot.dk