Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop

5 gode råd, når forkølelsen rammer

Det river i halsen, næsen løber uafbrudt, og du har lidt en følelse af at være inden i en enorm osteklokke. Det er ikke sjovt at være forkølet - men den gode nyhed er, at du let kan lindre symptomerne.

Hvad gør forkølelsen egentlig ved os?

Forkølelsen er en luftvejsinfektion, som rammer de øvre luftveje. Tit begynder en forkølelse med ondt i halsen og fortsætter i fuld fart med nys og en løbende næse. Det er også almindeligt, at du får både hovedpine, begynder at fryse og får tør hoste. Nogle oplever også ømme muskler, at blive irritable og miste appetitten. Alt i alt er det ikke særligt fornøjeligt at være forkølet.

Kan du kurere en forkølelse?

Den dårlige nyhed er, at nej - der findes ikke en kur mod forkølelse. Den gode er, at den går over af sig selv i løbet af 7-10 dage, selv om hosten dog kan blive ved i tre uger eller mere. Det kan føles som en evighed, men med disse tips kan du i hvert fald lindre nogle af symptomerne. 

1. Drik godt med væske

Når du sveder meget, har nedsat appetit og føler dig varmere end normalt, er det vigtigt at huske på at drikke nok. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne drikker 1-1,5 liter væske i løbet af dagen. Hoster du slim op, er det også en god ide at drikke vand, fordi det hjælper med at løsne slimet.

2. Hold næsen fri og luftvejene åbne

Væsken kan du også få i dig ved hjælp af varme, milde supper, f.eks.  lavet med hjemmelavet kyllingebouillon, eller de stærke med ingefær og chili, som hjælper dig med at "svede forkølelsen ud". Dampen fra suppen, et varmt bad og en varm drik har nemlig den bonuseffekt, at det altsammen hjælper med at holde luftvejene åbne.

31 paa udkig efter luftrenser 1920x540

3. Brug bløde papirlommetørklæder

Når næsen løber, og nysene kommer i ét væk, er der kun en ting at gøre. Men har du tænkt på, at papiret, du pudser næse med, faktisk kan være hårdt mod huden? Køkkenrulle har f.eks. en ru overflade, som egentlig absorberer godt, men som kan give dig en øm og rød næse, hvis du bruger den over en længere periode.

På apoteket og i supermarkedet kan du finde flere forskellige bløde lommetørklæder med balsam, som passer godt på din næse, mens du nyser derudad.

4. Lyt til kroppen og hvil dig

Søvn og hvile er vigtigt og hænger også tæt sammen med immunforsvaret. Jo bedre rustet kroppen er, jo bedre tackler den en forkølelse. Med andre ord er det en god ide at lade kroppen få nok hvile, mens den kæmper mod sygdommen.

Som tommelfingerregel siger forskerne, at du skal have en feberfri dag hjemme, før du tager på arbejde igen. I begyndelsen af sygdomsforløbet er du meget smittefarlig, så hvis du er rask nok til at tage på arbejde og ikke vil smitte kollegaerne, bør du være særligt grundig med håndhygiejnen. Det er også en god ide at nyse ind mod albuen og ikke i hænderne.

5. ... Men lidt aktivitet med lav puls er godt

Gå gerne en tur og få lidt frisk luft, men husk, at det er en dårlig ide at overanstrenge sig. Så ender du bare med at irritere slimhinderne endnu mere. Med andre ord bør du vente med træningen, til du er frisk igen.

Det er normalt at have en længere periode med hoste efter en forkølelse, men har du andre vedvarende symptomer efter de 7-10 dage, er det nok en god ide at kontakte lægen.

Sundhed & personlig pleje

Sara fra whiteaway

Sara er madlavningsentusiast, der elsker at inspirere med nye opskrifter og tips til madlavningen. Hun er glad for genbrug og de små ting, der giver hverdagen lidt mere smag og farve.

Favoritter

Luk