Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
åben

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop

5 nemme, hjemmelavede desserter

Det behøver ikke være svært eller tage lang tid at lave en lækker, velsmagende dessert. Så hvorfor ikke prøve en af disse nemme desserter, hvis du får gæster eller bare skal forkæle dig selv eller din familie?

Chokoladekopper

Embedded content: https://www.facebook.com/tastemade/videos/1133405663413266/

Det skal du bruge:

  • 1 bakke jordbær
  • 1 dl kondenseret mælk
  • 2 dl fløde (40%)
  • 300 g mørk chokolade

Sådan gør du:

Smelt chokoladen i et vandbad. Når den er smeltet, fordeler du chokoladen i plasticforme, så der er chokolade op ad kanterne på formen. Sæt derefter formene i køleskabet i 15-20 minutter (eller indtil chokoladen er helt størknet).

Når chokoladen er størknet, blander du mælken med fløden i en skål og pisker det til en tyk creme. Tag chokoladeskålene ud af formene og fyld dem med cremen. Dekorér chokoladekoppen med et eller flere jordbær (eller en anden slags frugt).

Banandessert

Embedded content: https://www.facebook.com/tastemade/videos/1118047204949112

Det skal du bruge:

  • 1 dåse Dulche de Leche (karamel)
    • ¾ liter vand
    • 1 dåse kondenseret mælk
  • 300g smeltet mælkechokolade
  • 2 bananer

Sådan gør du:

Hvis du vil lave karamellen selv, så start med at hælde den kondenserede mælk i et patentglas. Spænd låget fast, så glasset er helt lufttæt, og kog vandet i gryden. Derefter koger du bare glasset i vandet i 3-4 timer. Vær opmærksom på, at glasset skal være helt dækket af vand, så du skal muligvis bruge mere end ¾ liter.

Husk at lade glasset køle ned, inden du åbner det. Pisk derefter karamellen, indtil den har en blød konsistens. Så skærer du bananerne i skiver og bruger en sprøjtepose til at lave en kegle af karamel oven på bananen. Derefter er det bare at smelte chokoladen og hælde den over karamellen. Sæt dine banansnacks i fryseren og lad dem stå natten over.

Jordbæris

Embedded content: https://www.facebook.com/tastemade/videos/1066934953362251

Det skal du bruge:

  • 1 dl mælk
  • 1 dl piskefløde (40%)
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. vanilje - du kan også lave andre smagsvarianter – prøv f.eks.
    • Hakkede jordbær
    • Knuste småkager
  • Masser af isterninger
  • 6 spsk. bordsalt
  • 1-liters frysepose
  • 1 mindre frysepose

Sådan gør du:

Start med at hælde fløde, mælk, sukker og smagsstoffer i den lille frysepose. Sørg for at få så meget luft ud af posen, som du kan, inden du lukker den helt tæt. Fyld derefter den store frysepose halvt op med is og hæld salt over isen. Ryst posen for at blande salt og is. Læg den lille frysepose ind i den store frysepose og luk den store pose helt tæt.

Ryst posen i 10-15 minutter, eller indtil blandingen i den lille frysepose får samme konsistens som is. Brug et viskestykke eller grydelapper, så du ikke får forfrysninger i fingrene. Derefter er det bare at tage den lille frysepose ud, tage den færdige isblanding ud af posen og servere den.

Chokoladeskåle (f.eks. til is)

Embedded content: https://www.facebook.com/tastemade/videos/1124386437648522

Det skal du bruge:

  • Chokolade efter eget valg
  • Små balloner

Sådan gør du:

Smelt chokoladen i en mikrobølgeovn i 30-sekunders intervaller, indtil den er helt smeltet og har en glat overflade. Læg et stykke bagepapir på en lille bageplade (eller tilsvarende flad plade, du kan få ind i dit køleskab) og lav runde chokoladepletter på kogepladen – det er bunden af din chokoladeskål. Pust ballonerne op og dyp derefter den runde del  i chokoladen og sæt dem oven på de chokoladecirkler, du lavede på bagepladen.

Sæt bagepladen i køleskabet og lad chokoladen størkne i 15 minutter (eller indtil det er helt størknet). Prik hul i ballonerne og fjern ballonresterne. Fyld bunden med lige, hvad du har lyst til – prøv eventuelt isopskriften ovenfor!

Småkager med nutellafyld

Embedded content: https://www.facebook.com/tastemade/videos/1133405663413266

Det skal du bruge:

  • 100 g hasselnøddemel
  • 60 g hvedemel
  • 80 g blødt smør
  • 1 æg
  • 1 spsk bagepulver
  • 1 stort glas Nutella
  • 200 g chokoladeknapper til bagning

Sådan gør du:

Start med at forme kugler af Nutella og frys dem ned i ca. 15 minutter. Pisk hasselnøddemel, mel og smør sammen og tilsæt æg, sukker og bagepulver derefter. Pisk igen, til du får en god kagedej. Tag så en klump dej og slå den fladt ud. Læg en frossen nutellakugle på dejen og luk dejen sammen om nutellakuglen. Drys chokoladeknapperne over dejen og bag ved 180 grader i 16 minutter.

Kilde: tastemade.com

Kageopskrift

Sara fra whiteaway

Sara er madlavningsentusiast, der elsker at inspirere med nye opskrifter og tips til madlavningen. Hun er glad for genbrug og de små ting, der giver hverdagen lidt mere smag og farve.

Favoritter

Luk