Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Tips & tricks

5 tips til at holde orden på køkkenbordet, også mens du laver mad

Det er ikke altid let at holde orden i køkkenet i en travl hverdag. Men med disse 5 tips bliver det lidt lettere at holde rodet på afstand – også, mens du laver mad.

1. Ryd op, før du begynder

Hvis du gør det til en god vane at starte med et nogenlunde ryddeligt køkken, bliver det også lettere at holde rodet nede, når du går i gang med madlavningen.

Tøm opvaskemaskinen

Derfor er det en god ide at tømme opvaskemaskinen, så den står klar til brugte køkkenredskaber og service. Står der brugt service på bordet, kogepladen eller i vasken, kan du sætte det i opvaskemaskinen, så du har vasken fri til at skylle frugt og grønt og bordet og kogepladen at kokkerere på.

Tør køkkenbordet og ovnen af

Det lyder måske mærkeligt at rydde op og tørre af, før du laver mad. Roder du ikke alligevel, mens du arbejder i køkkenet? Jo, det gør du - men der er et men. Oprydningsopgaven bliver nemlig kun større, hvis du lader være med at rydde op, før du begynder med madlavningen.

Før du ved af det, skal du rydde op efter både morgenmaden og aftensmaden på én gang. Derfor er det smart at tørre komfuret over, så du ikke brænder fedtresterne fra dagen før fast, og køkkenbordet, så du har et ryddeligt udgangspunkt. Så slipper du også for at skulle skrubbe hårdt på genstridige pletter senere.

Affaldsskål

2. Brug en affaldsskål til at samle madaffaldet

Plasticbeholderne fra champignon, tomater og andet frugt og grønt ryger som regel direkte i skraldespanden. Men bruger du dem - eller en almindelig skål - til at samle madaffald i, slipper du for, at køkkenbordet flyder over med plastic, grøntsagsskræller og æggeskaller.

LÆS OGSÅ: 11 tips til mindre madspild

I stedet kan du bare tømme skålen i skraldespanden eller smide hele plasticbeholderen i, når du er færdig.

3. Brug det samme udstyr flere gange

En af fordelene ved en foodprocessor er, at den kan bruges til så meget forskelligt. Skal du f.eks. rive gulerødder eller snitte løg, kan du faktisk gøre begge dele i samme maskine.

Du skal bare skifte mellem de forskellige skiver og skylle beholderen mellem hver gang, hvis ingredienserne skal bruges hver for sig. Ellers kan du køre alt på samme tid – f.eks. hvis du skal lave wok.

ingredienser

4. Vej ingredienser og krydderier op på forhånd

Er du glad for at bage og lave mad, og bruger du mange forskellige ingredienser og krydderier? Så ved du, at det kan være svært at holde styr på, hvad der skal i hvornår, og hvor meget der skal i.

En god vane, som flere kokke også har, er at veje nogle af tingene op på forhånd. For at undgå at have for mange skåle fremme, kan du overveje at komme de tørre ingredienser i samme skål, hvis det skal i samtidig.

Lav en krydderitallerken

Laver du asiatisk mad, skal der masser af krydderi til. Især i det indiske køkken. Et tip, som jeg faktisk fik på et indisk madlavningskursus, er at måle alle krydderierne op på forhånd og samle dem på én stor tallerken.

LÆS OGSÅ: 5 tips til at holde liv i de friske krydderurter

Så bliver det også lettere at følge opskriften, når noget skal i først, noget senere og andet helt til sidst. Derudover slipper du også for at lede hele køkkenet igennem efter den ene ting, du har glemt.

5. Sæt ting på plads undervejs

Når du er i gang med at lave mad, er det fristende at lade det hele stå på køkkenbordet eller sætte det fra dig i vasken. Men tager du dig tid til at:

  • sætte ingredienserne på plads i skabet,
  • sætte snavsede tallerkener, målebægre og skeer i opvaskemaskinen
  • og tømme affaldsskålen i skraldespanden

… så er der minimalt arbejde tilbage, når aftensmaden skal serveres. Det giver dig også tid til at slappe af foran fjernsynet eller computeren, når maden er spist. Størstedelen af oprydningen er nemlig allerede klaret.

Flere køkkentips til dig

Rengøring
Tips til madlavning

Christian fra WhiteAway

Christian har altid et godt råd til, hvordan du får mest ud af dine husholdningsapparater. Han hjælper dig med at løse små hverdagsproblemer på smarte måder, og derudover er han musikelsker og vild med kreative projekter af enhver slags.

Favoritter

Luk