Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
åben

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Tips & tricks

6 gode råd til at rydde op i pulterrummet

Du kender det sikkert godt. Du har et rum derhjemme, der på mystisk vis tiltrækker alskens ting og sager fra resten af huset. Her får du 6 gode råd til at få styr på rodet én gang for alle.

Det er ikke let at rydde op. Du skal organisere, du skal have god tid, og ikke mindst skal lysten og motivationen være på plads. Planlægger du lidt på forhånd, bliver det lettere at overskue oprydningsprocessen. Og følger du rådene nedenunder, får du hurtigt gjort det af med rodet.

1. Aftal med dig selv, at i dag er dagen

Det sværeste ved oprydning er motivationen. Har du den ikke, er der virkelig lang vej, til du er færdig med oprydningsarbejdet.

Derfor er det smart ikke at gabe over for meget - del arbejdet op i etaper, så du ikke skal klare det hele på én gang. Prøv også at få familie eller venner til hjælp, det gør det lidt mere socialt og hyggeligt at rydde op. Det kan også være en god ide at belønne dig selv lidt for dit hårde arbejde. Sæt lidt frugt og chokolade og noget godt at drikke frem, så holder du energiniveauet oppe lidt længere.

2. Find adressen på den nærmeste genbrugsforretning

Når du rydder op, finder du med garanti en masse ting, som du ikke har brug for – uden at det nødvendigvis fortjener en plads i skraldespanden. En god løsning kan være at give sækkene væk i stedet for.

Gør dig selv en tjeneste og find frem til den nærmeste genbrugsbutik. Tjek åbningstiderne, så du ved, hvornår du kan aflevere dine ting. Kan du kun aflevere ting efter aftale, bør du lave aftalen, samme uge som du rydder op. Så er du sikker på, at poserne og kasserne ikke bliver stående til næste år.

ting i papkasse

3. Find æsker, poser og tomme kasser frem

Oprydningen går lidt hurtigere, hvis du har noget at lægge dine ting i. Find kasser, æsker og poser frem, som måske allerede ligger i pulterrummet, og tag dem i brug.

4. Ryd op med hård hånd

Før du går i gang, er det en god ide at tænke lidt over, hvad der egentlig gemmer sig i rummet, der skal ryddes op i. Nogle ting ved du, at du vil skille dig af med, andre kunne måske blive nyttige på et senere tidspunkt, og de sidste er måske ting, som giver dig dårlig samvittighed. Kan du skille dig af med gaven, du fik for tre år siden? Eller hvad med kjolen, som jo næsten passer?

Listen er lang, og her gælder det om at være hård. Og husk – er tingene allerede gemt væk i pulterrummet, er det som regel på tide, at de finder vej til genbrugsbutikken eller skraldespanden.

pakk vekk i esker-332293-edited

5. Del op i 3: Behold, giv væk, smid ud

Er pulterrummet småt, er det lettest at tømme det helt for så at sætte tingene, du vil beholde, tilbage igen. Det samme gælder, hvis du rydder op i et skab.

Det, du beholder

Pak tingene, du vil beholde, ned i kasser og poser, når det giver mening. Husk at skrive på lapper eller med sprittusch på kasserne, hvad der er i.

Det, der skal gives væk

Det, du vil give væk, kan pakkes ned i poser og kasser. Sæt dem til side eller læs bilen med det samme, så du kan køre direkte til genbrugsstationen eller til venner og bekendte, som kan få glæde af tingene.

Det, der skal smides ud

Det, du skal kassere, kan du smide direkte i skraldespanden eller pakke i poser og køre på lossepladsen.

6. Organiser det, du beholder

Organiser det, du beholder, efter tema (jul, påske, sommer, vinter osv.). Tænk over, hvornår du har brug for tingene, og hvor tit de kommer i brug.

Sæt kasserne, du kommer til at bruge sjældent, nederst (f.eks. julepynten), mens det, som tit er i brug, skal stå lettilgængeligt. Tag også stilling til, om tingene overhovedet hører til i pulterrummet, eller om det måske skal gemmes endnu længere væk i kælderen eller på loftet.

Flere tips til dit hjem

Mia fra WhiteAway

Mia er madlavningsentusiast, der elsker at inspirere med nye opskrifter og tips til madlavningen. Hun er glad for genbrug og de små ting, der giver hverdagen lidt mere smag og farve.

Favoritter

Luk