Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
lukket
Favoritter
×

Favoritter

0 Kurv
Shop
Kend dit produkt

Amerikanerskabe og side-by-side - vi slår hul på myterne

Der findes mange myter om de store side-by-side-køleskabe, som også kaldes amerikanerkøleskabe. Den gængse opfattelse er, at de er dyre at købe, de sluger en masse strøm ... ja, at de slet og ret er for dyre. Men det er ikke alle myter, der er hold i. Læs med, når vi punkterer nogle af de sejlivede myter og viser dig fordelene, du får med et amerikanerskab.

Side-by-side-køleskabe sluger en masse strøm … eller gør de?

Et side-by-side-køleskab bruger mere strøm end et traditionelt køle-fryseskab, men forskellen er ikke enorm. Derudover er amerikanerkøleskabet større og giver meget mere plads til både køle- og frysevarer, så det er naturligt, at de trækker lidt mere strøm.

Selv om det er en udbredt misforståelse, at amerikanerkøleskabe er nogle strømslugende kæmper, findes der faktisk der mange energivenlige modeller med energiklasse A+, A++ eller endda A+++.

Flere forskellige prisklasser

Mange tror fejlagtigt, at alle side-by-side-køleskabe er så dyre, at menuen efter købet kun står på havregrød. Sandheden er, at side-by-side-køleskabe, præcis som almindelige køle-fryseskabe, findes i flere forskellige prisklasser. Både i luksuriøse varianter med masser af smarte funktioner og billigere alternativer, som giver god plads til køle- og frostvarer uden at koste en formue.

Ved at planlægge dine indkøb og købe stort ind kan du desuden mindske madudgifterne - og her er et amerikanerkøleskab perfekt, fordi det giver masser af opbevaringsplads.

side by side køleskab

Et amerikanerkøleskab kræver et gigantisk køkken – eller gør det?

Pointen med amerikanerkøleskabe er netop, at de skal give noget mere køle- og fryseplads, og derfor er de naturligt nok også lidt større end et traditionelt køle-fryseskab. Det er dog alle side-by-side-køleskabe, der er enorme – de mindste størrelser med French Door (køleafdeling foroven og fryser forneden) er omkring 75 cm brede.

De fleste side-by-side-køleskabe har en bredde på 91 cm, dvs. kun 31 cm bredere end almindelige køleskabe. De ekstra cm giver til gengæld også masser af ekstra plads indvendigt. Ofte har side-by-side-køleskabene omkring 400 liters frysekapacitet og plads til 200 liter i fryseren, hvilket er praktisk for den større familie.

Smarte funktioner

Mange modeller har flere praktiske funktioner.

Funktioner De fleste side-by-side-køleskabe
Vand- og isdispenser
Automatisk afrimning
Energibesparende LED-belysning
Elektronisk temperaturstyring
Lavt lydniveau √ (40–45 dB, en almindelig samtale ligger på ca. 60 dB)

En ekstra smart funktion på LG’s nye side-by-side-model er Instaview. Skabet har et glaspanel, som lyser op, når du banker let på det to gange – på den måde kan du se, hvad du har i køleskabet, uden at åbne døren.

Embedded content: https://fast.wistia.com/embed/medias/w8584ujqdy.jsonp

Hvorfor er LG's Instaview så smart?

Pointen er at minimere tabet af kold luft. Jo sjældnere du åbner døren, jo færre temperatursvingninger udsætter du køleskabet for. Og når temperaturen er stabil, holder madvarerne sig længere.

Mælken holder sig længere

Et godt eksempel er mælkekartonen. Mange stiller mælken i døren, hvor den er let at komme til. Desværre er det også der, risikoen for en ustabil temperatur er størst. Hver gang du åbner døren, forsvinder en smule kold luft. Alle madvarerne i døren bliver påvirket af temperatursvingningerne først - og derfor bliver mælken hurtigere sur af at stå i døren.

Embedded content: https://www.youtube.com/watch?v=kmWCfpdPg2Q

Flere kølige tips til dig

Christel fra WhiteAway

Christel er en uhelbredelig livsnyder, som elsker at pifte hverdagen op med små, enkle tricks. Hun er vild med at lære nye ting og graver sig gerne dybt ned i et emne for at kunne give dig dampende friske tips om, hvordan du kan dekorere dit hjem, servere en perfekt grillet bøf eller forenkle hverdagslivet.