En lun sommermorgen. Fuglene synger. Solen lyser lidt efter lidt dit soveværelse op, og du vågner langsomt, strækker dig og er klar til en ny dag efter en god nattesøvn. Det lyder ikke just som en januarmorgen, men det kan det (næsten) blive med et wake-up light. Læs med og find ud af, hvordan den alternative vækning kan forvandle dig til et morgenmenneske.
Forskellen på et wake-up light og et vækkeur
Et wake-up light simulerer en solopgang og stimulerer kroppen til at vågne blidt og naturligt. Der bliver gradvist lysere i dit soveværelse, og din krop bliver derfor langsomt forberedt på at vågne op.
Du bliver ikke revet ud af søvnen på samme måde som af et insisterende og aggressivt vækkeur og behøver ikke at frygte at falde ud af sengen af forskrækkelse – og samtidig vil du føle dig mere frisk, når du vågner.
Hvordan virker et wake-up light?
Dit wake-up light begynder at vække dig, 30 minutter før du skal op. Dens lys intensiveres lidt efter lidt, indtil det er så kraftigt, at du vågner – og er lyset ikke nok til at vække dig, kan du supplere med en bip-lyd, der bliver kraftigere og kraftigere i 1½ minut, medmindre du snoozer eller slår den helt fra.
Lampen skal placeres på et sengebord el. lign. omtrent 40-50 cm fra dit hoved. Du skal være opmærksom på, at sengen, dynen eller puden ikke må blokere for lyset.
Prøv dig frem for det perfekte resultat
Måske skal du prøve dig lidt frem for at finde de helt rigtige indstillinger – du kan justere både lysintensiteten og hvor lang tid, lampen skal bruge på at vække dig.
Se WhiteAways udvalg af wake-up lights og lysterapi
Virker også som ”fall asleep-light" og natlampe
Nogle wake-up lights kan også bruges, når du prøver at falde i søvn. Her fungerer de ved - rigtigt gættet - at simulere en solnedgang i stedet for en solopgang. På den måde forberedes din krop langsomt på søvnen på en behagelig og afslappende måde.
En anden mulighed er at bruge lampen som natlampe, hvis du godt kan lide at læse en bog for at falde til ro, inden du tager af sted til drømmeland.