Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Trends & design

Dampstation vs. strygejern – hvad er forskellen?

Måske kommer det ikke som nogen overraskelse, men ifølge en undersøgelse foretaget af Philips bryder kun 20 % af befolkningen sig om at stryge tøj. 5,5 % udtaler endda, at det er det værste, de ved! En dampstation kan måske hjælpe med at gøre det lidt sjovere. Vi kigger nærmere på dem her.

Der er få, men afgørende forskelle mellem strygejernet og dampstationen. Den største forskel er, at dampstationen har en ekstern vandtank. Hvor et dampstrygejern har en lille, indbygget vandtank, består en dampstation af et strygejern, der er forbundet med en større vandtank, som står ved siden af. Dampstationen er for alvor ved at vinde frem i markedet, og vi forklarer dig derfor de væsentligste fordele og ulemper - og hvornår det kan være en god idé at investere i en dampstation.

Hvor lang tid tager opvarmningen?

Med de fleste nye strygejern er der ikke meget ventetid, når de skal varme op; som regel varer det mindre end et minut for strygejernet at stige i graderne. Ældre strygejern kan være lidt længere om det, men generelt er det ikke ventetiden, der gør strygningen til en kedelig omgang.

På dampstationerne er billedet lidt anderledes. Selv nyere dampstationer kan have brug for en temmelig lang opvarmningstid – helt op til 7 minutter. Der er dog stor forskel, og nogle klarer det på 1 minut ligesom de traditionelle strygejern. Hvis opvarmningstiden er vigtig for dig, skal du huske at læse om den i specifikationerne, inden du køber.

Dampstation

Hvor tit skal vandtanken fyldes?

Dampstationen har for alvor sin styrke, når det handler om vandtanken. I et dampstrygejern er kapaciteten begrænset, og du kan risikere at skulle afbryde strygningen undervejs for at fylde tanken op.

Dampstationen udmærker sig ved at have en stor vandtank - typisk rummer den helt op til mellem 1 og 2 liter. Endnu en fordel er, at tanken kan fyldes op undervejs uden afbrydelser i modsætning til strygejernet, som skal slukkes og i nogle tilfælde afkøle, inden du kan fylde vand på og fortsætte strygningen.

Hvor meget opbevaringsplads kræver det?

Her spilles bolden igen over på strygejernets halvdel. Det traditionelle strygejern tager nemlig ikke meget plads op under vasken eller på bryggersbordet, hvorimod dampstationen er lidt mere krævende. Er det småt med opbevaringspladsen, er dampstationen måske ikke det bedste valg - medmindre du kan leve med at ofre lidt plads til gengæld for de fordele, der ellers følger med.

Hvad med de sarte tekstiler?

Igen lægger dampstationen sig i front. Dampstationer (og enkelte dampstrygejern) har nemlig lodret dampskud, som betyder, at du kan hænge tøjet op og dampe det, som man gør i tøjbutikker. Fordi det varme strygejern ikke er i berøring med stoffet, er det langt mere skånsomt at dampe end at stryge. Du kan derfor dampe sarte stykker tøj, som ellers ikke kan tåle strygning.

En anden fordel er, at det går lynhurtigt at dampe. Har du et stort forbrug af f.eks. arbejdsskjorter, er der virkelig minutter at spare.

Strygejern

Hvor effektiv er strygningen egentlig?

Når det gælder effektiv og hurtig udglatning af genstridige folder, er dampstationen din ven. Måske kender du fornemmelsen af at stryge hen over den samme fold igen og igen med et traditionelt strygejern uden at kunne se den mindste forskel (det findes der dog også råd for - læs f.eks. vores strygetips her).

Dampstationen har et damptryk på op til 5 bar, hvilket betyder, at selv de skarpeste folder må give op – og selv om du bruger mere damp, skal du pga. den store vandtank ikke afbryde strygningen for at fylde op.

... så hvad er konklusionen?

Dampstationen er praktisk med sin store vandtank, den klarer selv de mest besværlige folder og kan dampe tøj, der hænger på en bøjle. En ulempe kan være lang opvarmningstid, og at det kræver mere plads at opbevare den.

Det traditionelle strygejern varmer lynhurtigt op og fylder ikke meget - til gengæld er det ikke helt så effektivt som dampstationen. Du skal derfor se på, hvad du har brug for (og plads til) - for der er fordele og ulemper ved begge dele.

Har du fået lyst til at se nærmere på vores udvalg af dampstationer og strygejern, kan du se dem her. Uanset hvad du vælger, ønsker vi dig god fornøjelse med strygningen, som forhåbentlig bliver lidt sjovere med et lækkert strygejern eller en smart dampstation.

Christian fra WhiteAway

Christian har altid et godt råd til, hvordan du får mest ud af dine husholdningsapparater. Han hjælper dig med at løse små hverdagsproblemer på smarte måder, og derudover er han musikelsker og vild med kreative projekter af enhver slags.

Favoritter

Luk