Hvis du leder efter en ny støvsuger, er du måske stødt på betegnelsen ”HEPA-filter”. Er der allergikere i dit hjem, skal du læse endnu mere opmærksomt med – en støvsuger med HEPA-filter kan nemlig gøre hverdagen betydeligt lettere for dem, der ikke kan tåle støv og andre allergener.
Annoncesamarbejde med Nilfisk
Hvad betyder HEPA?
HEPA er en forkortelse for High Efficiency Particulate Air. Helt kort fortalt er et HEPA-filter et særligt filter, som opfanger selv de mikroskopiske partikler, der findes i støvsugeres udstødningsluft. De sørger altså for, at den luft, der blæses tilbage i rummet fra støvsugeren, er ren og fri for allergener.
HEPA-klassificeringen er en industristandard, og derfor kan du altid være sikker på, at betegnelsen betyder det samme.
Er alle HEPA-filtre lige gode?
HEPA-filtrene findes i 5 filtreringsklasser fra EPA 10 til HEPA 14. Deres filtreringsevne angiver, hvor mange partikler de er i stand til at fange pr. liter luft.
Bevæger du dig op til HEPA 13 og 14, er filtrene i stand til at opfange selv de mikroskopiske partikler fra tobaksrøg og husstøvmideafføring, som er udløsende faktorer for støvallergi. Det vil sige, at den rensede luft faktisk er renere end før, når den sendes tilbage i rummet.
De 5 filtreringsklasser
Her ser du, hvor mange partikler der er tilbage i en liter luft, som har været igennem forskellige filtre:
- HEPA 14: maks. 5 partikler pr. liter luft
- HEPA 13: maks. 50 partikler pr. liter luft
- EPA 12: maks. 500 partikler pr. liter luft
- EPA 11: maks. 5.000 partikler pr. liter luft
- EPA 10: maks. 15.000 partikler pr. liter luft
Som du kan se, er forskellen mellem HEPA 14 og EPA 10 relativt stor. Faktisk er HEPA 14 testet til at kunne indfange hele 99.999 % af alle partikler. Læg også mærke til, at kun klasse 13 og 14 er berettiget til at hedde High Efficiency Particulate Air, de øvrige klasser har betegnelsen Efficiency Particulate Air og derfor forkortelsen EPA.
Hvorfor har vi brug for HEPA-filtre?
I vores hjem er der masser af ting, der kan afgive støv: Bøger, møbler, kæledyr, vores hud, elektriske apparater, alt det støv, vi tager med ind udefra og måske også røg.
For meget støv i hjemmet kan give tør hals, hoste og nysen – også, selv om du ikke er ramt af astam, høfeber eller støvallergi. Er du allergiker, er der endnu større grund til at være ekstra opmærksom på støvet i hjemmet.
Allergener kan ikke ses
Støvet på fodlisterne og nullermændene i hjørnet er sommetider ubehageligt lette at spotte med det blotte øje, men allergenerne gemmer sig bedre. De er nemlig bittesmå, og det er også grunden til, at de kan slippe igennem et traditionelt filter.
Faktisk er en støvpartikel ikke større end 5/1000 af en millimeter, mens pollen er 25/1000. Det er næsten ubegribeligt småt, og netop derfor stiller forskellige allergier store krav til støvsugerens filter.
Den allergivenlige støvsuger
Uanset om du har allergi eller blot vil undgå generne, der kan opstå i forbindelse med dyrehår, pollen og støv, kan det betale sig at gå efter en støvsuger med HEPA-filter.
Derudover er det vigtigt, at selve konstruktionen er helt tæt, så udblæsningsluften ikke kan slippe ufiltreret ud gennem sprækker i støvsugeren. Det handler altså ikke kun om filteret, men også hvordan støvsugeren er sat sammen.
Et eksempel på en allergivenlig støvsuger er Nilfisk Elite. Den er netop udstyret med et HEPA 14-filter..
Støvemissionsklassen angiver, hvor god støvsugeren er til at holde støv tilbage fra udblæsningsluften, og hvor tæt konstruktionen er. Her ligger støvsugeren i top, og kombineret med HEPA 14-filteret finder du ikke en mere allergivenlig støvsuger.
Vi har også et stort udvalg af mindre, ledningsfri støvsugere.