Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Tips & tricks

Det er ikke ligemeget, hvor du placerer madvarerne i køleskabet

Har du et køleskab uden ventileret køling, er der stor risiko for, at temperaturen varierer fra hylde til hylde. Det betyder, at madens holdbarhed bliver påvirket af, hvor den står i køleskabet. Det betaler sig derfor at tænke lidt strategisk - og det kan der også være grunde til, selvom du har et ventileret køleskab.

Placer madvarerne rigtigt og undgå at smide ud

I løbet af ugen flytter masser af ny mad ind i køleskabet, og mange af os tænker måske ikke så meget over, hvad der skal stå hvor. Men giver du det en ekstra tanke, kan du faktisk sænke madspildet i hjemmet ganske betydeligt.

Opbevaringen af din mad har ofte mere at sige for holdbarheden end datomærkningen, og holder du ferskvarerne koldt, holder de også længere.

Ventileret køling er en redning for mange

Flere og flere køleskabe har ventileret køling, som fordeler den kolde luft i køleskabet, så temperaturen er den samme på alle hylder. Men har dit køleskab ikke den funktion, skal du tænke over, hvor der er koldest og varmest. Forskellige madvarer holder sig nemlig bedst på forskellige temperaturer.

mad i køleskab

Frugt, grønt, smør og ost øverst

Har du et køleskab uden ventileret køling, er temperaturen højere på de øverste hylder og lavere, jo længere ned du kommer i køleskabet. Mange af os opbevarer nok frugt og grønt i bunden, men de har faktisk godt af at komme lidt op i højden.

Brug grøntsagerne, før de bliver for gamle

Temperaturen er bedre for grøntsagerne på de øverste hylder, og desuden får du dem op i øjenhøjde, så du måske bedre husker at få dem brugt. Smør og ost trives også bedre i den lidt varmere del af køleskabet.

LÆS OGSÅ: Friske eller frosne - hvornår er frugt og grønt bedst?

Kød, fisk, rester og mælk skal nederst

De nederste hylder er som regel den koldeste placering i køleskabet, så dette er stedet for letfordærvelige madvarer som middagsrester, kød og fisk. Så undgår du også, at kødsaft drypper ned på de andre hylder, hvis du har kød til optøning i køleskabet.

På de nederste hylder er der samtidig optimale forhold for æg og mælk pga. den lave temperatur - selv om mælkekartonen passer perfekt i køleskabslågen, er det faktisk ikke den bedste placering for den, fordi der er store temperatursvingninger i lågen.

madvarer i køleskabet

Hvad må stå i køleskabslågen?

Reservér hellere pladsen i døren til madvarer med en naturligt længere holdbarhed som f.eks. ketchup, sennep, marmelade, chilisauce, soyasauce, juice og vin. Køber du mælkekartoner med skruelåg, er det lettere at opbevare den liggende eller stående nederst i køleskabet, så døren ikke skal i brug.

Temperatur, luftfugtighed og lys spiller en stor rolle

Grøntsager, rodfrugter og frugt fortsætter med at leve, selv om de er blevet høstet. Flere af dem holder sig kun friske i kort tid, men der findes en måde at forlænge levetiden på, nemlig ved at kontrollere temperaturen, fugtigheden i luften og lysforholdene.

Skal de i køleskabet eller ej?

Generelt siges det, at lavere temperaturer forlænger holdbarheden på frugt og grønt. Frugt, som høstes  umodent, bør faktisk opbevares ved stuetemperatur, så modningsprocessen kan fortsætte på køkkenbordet. Stenfrugter og bær, som høstes, når de er næsten modne, skal opbevares i køleskabet.

Skal opbevares ved stuetemperatur

  • Æbler og pærer
  • Melon
  • Banan
  • Papaya
  • Avocado
  • Tomat og agurk
  • Artiskokker
  • Frisk ingefær
  • Aubergine
  • Squash

Undtagelserne, som skal i køleskabet

  • Stenfrugter
  • Bær
  • De fleste andre grøntsager

Luftfugtigheden er vigtig

Mens frugt som regel skal gennem en modningsproces, skal de fleste grøntsager ikke. Løg skal f.eks. opbevares mørkt og tørt og behøver ikke at optage pladsen i køleskabet. Det optimale er faktisk at opbevare løg i stuetemperatur, i et net eller i en papirpose, på et mørkt og tørt sted.

Om sommeren kan det blive nødvendigt at lægge dem i køleskabet, men undgå at opbevare dem i plasticposer - det kan de ikke lide.

rødbeder på skæarebræt

For meget fugt er ikke godt

De allerfleste grøntsager trives bedst i en luftfugtighed på 90-95 %, men der findes undtagelser. Tomater bliver mugne, hvis luftfugtigheden bliver for høj, og det gør gulerødderne også. De trives nemlig bedre i en luftfugtighed på omkring 85 %.

Det er altså en fordel at opbevare de grønne og sunde i grøntsagsskuffen, fordi den holder på luftfugtigheden. Du skal bare på, at luftfugtigheden ikke bliver for høj.

Fjern overflødig fugt i skuffen

Lægger du stykke køkkenrulle i bunden af skuffen, kan du sikre, at der ikke kommer for meget fugt eller kondensering i skuffen. Huske at skifte det ud ofte, så der ikke sætter sig bakterier.

Lad det blive i emballagen

Køber du grøntsager i emballage, bør du lade dem ligge i originalemballagen så længe som muligt. Det er nemlig optimalt for lufttilførslen, og varerne holder sig længst deri.

LÆS OGSÅ: Sådan holder du køleskabet rent og friskt

Pas på! Hold de umodne og de modne fra hinanden

Når frugten modner, kan den udskille stoffer, som påvirker holdbarheden på andre frugter og grøntsager. Tomater og æbler producerer f.eks. stoffet etylen og bør ikke opbevares sammen med andre frugter eller grøntsager. Det er generelt en god ide at holde de modne og umodne fra hinanden.

æbler i kurv

Husk også dette i frugtskålen - bananer og æbler er en dårlig kombination. Du sikrer simpelthen, at æblerne modner bananerne, før du når at spise dem.

Der er hjælp at få - producenterne er på sagen

Du kan undgå at smide mad ud ved at tænke over, hvordan du opbevarer den, og hvad du opbevarer den sammen med. Men det er ikke altid helt let at kontorellere luftfugtigheden eller temperaturen i køleskabet.

siemens hyperfresh

Skuffer med regulerbar luftfugtighed

Heldigvis findes der flere smarte løsninger. Siemens har f.eks. skuffer i flere køleskabe og køle-fryseskabe, som de kalder HyperFresh-skuffer. De specielle skuffer kan forlænge holdbarheden på både frugt og grønt, kød og fisk, fordi de lader dig indstille luftfugtigheden. Det betyder, at maden kan holde sig helt op til 3 gange så lang tid som ellers.

https://youtube.com/embed/EhYa2lZrolk

Flere gode råd om køleskabe

Sparetips

Christian fra WhiteAway

Christian har altid et godt råd til, hvordan du får mest ud af dine husholdningsapparater. Han hjælper dig med at løse små hverdagsproblemer på smarte måder, og derudover er han musikelsker og vild med kreative projekter af enhver slags.

Favoritter

Luk