Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop

Efterårsaktivitet med børnene: Lav kastanjefigurer

Efteråret er i fuld gang. Bladene får gule og røde farver, vinden tager til, og en gang imellem falder der også ting ned i hovedet på en. Med lidt held finder du også nogle kastanjer, der er faldet ud af, eller er på vej ud af, skallen. Hvis du samler disse skatte op, kan det hurtigt blive til en hyggelig eftermiddag med børnene. Følg med når vi viser dig, hvordan du laver kastanjedyr.

Gå på kastanjejagt!

Det første du skal bruge til at lave kastanjedyr, er selvfølgelig kastanjer. Hvis du ikke lige har et kastanjetræ i baghaven, eller kører forbi et på cykelstien til dag, så må du på jagt.

Billedet nedenunder viser bladene på et hestekastanjetræ i efterårsfarver. Det er nemlig hestekastanjer, "Aesculus hippocastanum" på latin, vi er på jagt efter. På trods af navnet er hestekastanjen faktisk ikke i familie med ædelkastanjerne, som er dem man rister "over an open fire", og som Nat King Cole synger om til jul.

kastanjeblade

Hestekastanjetræer bliver mellem 25-30 meter høje, og kan blive helt op til 400 år gamle. Tidligere blev den brugt til at fodre heste med, deraf navnet. Men du skal ikke putte dem i munden, for de er faktisk giftige. Til gengæld er de rigtig gode til at lave pynt med, i form af forskellige figurer.

Du skal bruge

  • En skål med kastanjer og brune agern
  • Tændstikker, hobbylim og en saks
  • Nål og tråd
  • Perler, piberensere, knapper osv.
  • En syl eller en strikkepind

Kastanjefigurer

Første skridt er at beslutte, hvad du skal lave. Så bliver det meget nemmere at vide, hvor du skal lave hul og hvor du skal tegne øjne. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

kastanjedyr

Sådan laver du en kastanjehjort

Vælg en aflang kastanje. Prik fire huller i bunden til benene og et hul i den ene ende af kroppen, på oversiden. Der skal hovedet sidde. Klip hovedet 4 tændstikker, og sørg for at de er nogenlunde lige lange. Hæld hobbylim på lidt avispapir og dyp den ene ende af tændstikken i limen. Derefter stikker du bare enden med lim på i hullet på kastanjen.

På billedet foroven er der brugt et agern til hovedet på hesten. Hvis du ikke har fundet et agern, kan du også sagtens bruge en lille kastanje. Hvis du vender den hvide del fremad, kan du også let tegne øjne og mund på. Det er nemmest at tegne ansigtet på, inden du sætter hovedet på. Så er du sikker på, at det vender rigtigt. Put lim på begge ender af en tændstik, og sæt hovedet fast på kroppen.

Sådan laver du en kastanjemand

Når du skal lave en kastanjemand, er det efter samme princip som kastanjehesten. Læg kastanjer og tændstikker foran dig, så du har overblikket. Tegn ansigtet og lim hatten på. Derefter sætter du kropsdelene sammen. Lav en fod af gangen, og sæt den fast på kroppen. Til sidst sætter du armene på. Her kan du for eksempel lime lidt vat eller uld på enden af tændstikken, for at lave hænder eller vanter.

Sådan laver du en kastanjeorm

Det første du skal gøre, er at finde kastanjer, der er cirka lige store. Start enten i den mørke eller lyse ende, og stik hul hele vejen igennem kastanjerne. Træk en tyk tråd gennem din nål og lav en knude på enden. Derefter sætter du bare kastanjer og perler på, men det er vigtigt, at du starter med en kastanje. Det er nemlig den, der bliver til hovedet på ormen.

Du kan for eksempel bruge knuden på tråden som næsen, og så tegne øjne og mund på med en tusch. Når du er nået til enden på ormen, er det lettest at slutte med en perle, og så binde knude på tråden igen. Du kan købe perler og farvet tråd i en hobbybutik.

Sådan laver du en kastanjehalskæde

Halsbåndet laves efter samme princip som ormen, men det er nemmere for børnene at samle, hvis kastanjer og perler lægges i en cirkel. Du kan for eksempel samle halskæden med en perle mellem hver kastanje. I stedet for at binde en knude i hver ende af tråden, binder du selvfølgelig bare trådene sammen, når halskæden er færdig. Så har du en kastanjehalskæde.

Du kan lege med kastanjedyrene indenfor, eller tage dem med ud og lave en hel bondegård. Hvis du bruger samme princip, som vi har beskrevet, er det let at lave masser af andre dyr. Med lim og uld kan du for eksempel nemt lave får. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Bare lad børnene tag styringen, det er de gode til.

Flere efterårsaktiviteter

Ud i naturen
For børn
DIY
Aktiviteter & DIY

Mia fra WhiteAway

Mia er madlavningsentusiast, der elsker at inspirere med nye opskrifter og tips til madlavningen. Hun er glad for genbrug og de små ting, der giver hverdagen lidt mere smag og farve.

Favoritter

Luk