Opskrift på fastelavnsboller med solbærremonce. Fastelavn er mit navn - boller vil jeg have. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade. Vækker rimet minder - og rumler maven lige en ekstra gang, efter en lækker og cremet fastelavnsbolle? Frygt ej. Vi har lavet en opskrift på en fastelavnsbolle der sender dig i himlen. Velbekomme.
Lavet i samarbejde med Kenwood
Ingredienser til 12 stks.
Dejen
25 g gær
125 g smør
2 dl mælk
400 g mel
50 g sukker
2 æg
2 tsk. vaniljepulver
2 tsk. kardemomme
1 knivspids salt
1 æg til pensling af bollerne
Solbærremonce
50 g frosne solbær
100 g sukker
80 g marcipan
80 g smør, blødt
1 dl vand
1 tsk. vaniljesukker
Glasur
250 g flormelis
Lidt vand
Pynt
Frysetørret solbærpulver
Pistacienødder, fint hakket
Sådan gør du
Dejen
Smelt smør i en gryde eller direkte i en røremaskine fra Kenwood.
Tilsæt mælk og rør gæren ud i massen. Kom vaniljepulver, kardemomme, salt, sukker og æg i skålen og rør godt.
Sigt mel i dejen og ælt det godt i røremaskinen.
Lad den stå og hæve tildækket et lunt sted i cirka en time.
Solbærremonce
Sæt de frosne solbær, 20 g sukker og vand i kog i en gryde og rør rundt til det bliver en marmelade lignede masse. Lad det køle.
Kom det resterende sukker, marcipan, smør og vaniljepulver i røremaskinen. Rør det godt sammen. Tilsæt solbærmarmeladen og rør igen.
Sådan gør du
Så er det tid til at forme fastelavnsbollerne.
Rul dejen ud til et rektangel (cirka 40x30 cm) og skær 12 lige store firkanter. Fordel solbærremoncen på de 12 firkanter og fold hvert hjørne af firkanten, ind over fyldet så de lukker helt tæt.
Sæt fastelavnsbollerne på en bageplade og lad dem stå og hæve i cirka en time.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Pensl derefter med et sammenpisket æg og lad dem bage i cirka 20 min.
Lad fastelavnsbollerne køle og kom derefter glasur på og pynt med finthakket pistacienødder. Drys til sidst med frysetørret solbærpulver.
På udkig efter en røremaskine? Se udvalget af Kenwood røremaskiner her.