Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
åben

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Madlavning

Fisk på grillen? Sådan får du det til at lykkes

En lun sommeraften med kød på grillen er svær at overgå, men selv den bedste kan få brug for en pause fra grillpølser og kyllingespyd. Som afveksling er det lækkert at smide en fisk på grillen – her får du de bedste tips til en velgrillet fisk.

Er fisken frisk?

Holder du sommerferie i Danmark, er der stor sandsynlighed for, at du er i nærheden af havet. Og hvad er bedre end en friskfanget fisk, måske endda købt på havnen eller hos den lokale fiskehandler? En frisk fisk på grillen er smagen af dansk sommer – men husk at sikre dig, at fisken virkelig er frisk, før du sætter tænderne i den.

Brug øjnene

Se på fiskens øjne. De skal være klare, gennemsigtige og bue opad. De må ikke være matte og indsunkne. Skindet skal have naturlig glans og farve med glinsende og gennemsigtigt slim, og skællene skal være intakte og sidde godt fast på skindet. Fiskens gæller skal være helt blodrøde og uden slim.

Brug næsen

Fisken skal dufte friskt af hav og tang – måske har den også en let sødlig duft. Pas på, hvis den lugter syrligt og fordærvet og lidt for "fisket".

frisk fisk til grillen på et bord

... og fingrene

Trykker du let på rygstykket af en frisk fisk, vil kødet hurtigt komme op i udgangspositionen igen. Bugen føles fast. På en fisk, der ikke er frisk, forsvinder mærket fra din finger ikke igen.

LÆS OGSÅ: 5 sommersalater uden salatblade til grillmaden

Sådan griller du fisken

Det er sværere at grille en fisk end en frankfurter. Men det betyder ikke, at det er en umulig opgave at grille en saftig og velsmagende fisk. Følg vores 5 gode råd og forøg dine chancer for en fiskesucces på grillen ganske markant.

  1. Skal du grille til flere mennesker, giver det mening at grille fiskene hele. Det er lettere at grille en hel laks, helleflynder eller makrel end små fileter, og de sætter sig ikke så let fast på risten.

  2. Husk at pensle den hele fisk med en smagsneutral olie, inden du lægger den på grillen. Så er det lettere at løsne den fra grillen bagefter.

  3. Du kan altid grille fisken en stanniolpakke, hvis du ikke er helt tryg ved at lægge den direkte på grillristen. Lægger du samtidig kryddersmør og grøntsager i pakken, har du hele middagen samlet i ét.

  4. Brug dit stegetermometer, når du griller fisk. Det kan især være en hjælp, når du griller en hel fisk. Tager du fisken af grillen, når den har en kernetemperatur på 55 °C, er den færdig og stadig saftig.

  5. De fleste fisk smager godt med citron. Skær en citron over i to halve og grill dem med snitfladen nedad, til den er gylden. Pres citronen over fisken, inden den serveres.

LÆS OGSÅ: 5 smarte tips til rengøring af grillristen

Bliv hjemmets mastergriller! Find din nye grill her

3 fisk, der er gode på grillen

Der er næsten ingen grænser for, hvilken mad der kan tilberedes på grillen. Det samme gælder for fisk – der er masser at vælge imellem. Leder du alligevel efter et sikkert og velsmagende valg, har Samvirke samlet nogle forslag til fisk, der er særligt gode på grillen.

grillet laks med grøntsager

Laksen

Laksen er lidt af en favorit i det danske køkken, og den gør også en særdeles god figur på grillen. Fordi den er en fed fisk, kan den tåle høj, direkte varme. Skær ridser i skindet, så det ikke trækker sig sammen i varmen. Grill den på skindsiden - evt. med pesto på kødsiderne - og giv den kun et kort øjeblik på kødsiden til sidst.

Havtasken

Havtasken smager lidt som luksusspisen hummer - men prisen er lidt mindre luksuriøs. Havtasken er nemlig slet ikke så dyr som hummeren. Sørg for, at havtasken er tempereret, inden du smider den på grillen og vend den så lidt som muligt for at bevare saften i den.

Helleflynderen

I modsætning til laksen er helleflynderen en mager fisk, som er meget følsom over for varme. Derfor kan du med fordel pakke fisken ind i stanniol for at undgå den direkte varme – evt. sammen med citron, kryddersmør eller forårsløg, som du har grillet godt på forhånd.

Få den fulde grilloplevelse med det rette udstyr. Find det her

Flere tips til en vellykket grillaften

Kilder: Norden.org, Samvirke.dk og Coop.no

Tips til madlavning
Sommer

Christian fra WhiteAway

Christian har altid et godt råd til, hvordan du får mest ud af dine husholdningsapparater. Han hjælper dig med at løse små hverdagsproblemer på smarte måder, og derudover er han musikelsker og vild med kreative projekter af enhver slags.

Favoritter

Luk