Er du til indendørshygge, hjemmelavet boller og varm chokolade? Så har vi den perfekte opskrift til dig. Lyder det ikke som den perfekte cocktail til indendørshygge? Nedenfor giver vi dig opskriften på de blødeste boller med havregryn og solsikkekerner - og dertil den lækreste varme chokolade.
Lavet i samarbejde med Kenwood
Ingredienser til 12 boller
50 g gær
75 g smeltet smør
350 g mel
3 dl mælk
1 dl havregryn
1 dl solsikkekerner
3 spsk. honning
1 tsk. Kardemomme
1/2 tsk. Salt
1 æg
Sådan gør du
Lun mælk og smør i en røremaskine fra Kenwood, eller i en gryde og rør derefter gær ud i den lune masse.
Tilsæt havregryn, solsikkekerner, kardemomme, salt og honning og rør det rundt. Tilsæt lidt efter lidt mel og ælt dejen godt.
Form 12 runde boller og sæt dem tildækket til hævning på en bageplade i cirka 25 min.
Pensel dem med et sammenpisket æg og lad dem bage i en forvarmet ovn på 220 grader i 15-20 min.
Lad dem køle inden servering og server med et godt lag smør og varm chokolade.
Varm chokolade med Dulce de leche
Ingredienser til 4 personer
7 dl mælk
125 g mælkechokolade knapper
2 spsk. Dulce de leche
¼ tsk. Vaniljepulver
Topping:
Skumfiduser
eller flødeskum
Sådan gør du
Varm mælk, chokolade, dulce de leche og vaniljepulver i en røremaskine fra Kenwood og sæt den på højeste varme og laveste omdrejning indtil chokoladen er smeltet og drikken har ens konsistens.
Drik den varm og fordel lidt skumfiduser eller flødeskum i hver kop.
På udkig efter en røremaskine? Se udvalget af Kenwood røremaskiner her.