Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Vasketøj

Hvad betyder symbolerne på vaskemaskinen?

Ved du, hvad de forskellige symboler betyder på din vaskemaskine? Hvis du ikke gør, så vil denne oversigt gøre dig klogere på, hvilke vaskeprogrammer der gemmer sig bag hvilke symboler.

Symbol for ECO-program

27 eco program ECO-programmet er et EU-standardtestprogram, som er designet til at være mere miljøvenligt. Selvom det vasker i længere tid end andre programmer, er det mere effektivt med hensyn til energi- og vandforbrug. Ved mindre mængder tøj kan programmet automatisk forkorte cyklussen, hvilket reducerer energi- og vandforbruget markant.

Symbol for uld-, silke- og finvask

27 finvask

Dette skånsomme program er ideelt til vask af uld, silke eller andre materialer, der kræver en skånsom behandling. Vælg den anbefalede temperatur, der matcher tøjets vaskeanvisning. Du skal altså vælge finvask, hvis du vil sikre, at dit tøj ikke bliver beskadiget eller krymper. Programmets lave temperatur og forsigtige centrifugering hjælper med at forhindre krympning af tøj, især for stoffer som bomuld og uld.

Symbol for vask af jeans

27 jeansprogram Bevar farverne på dit mørke tøj eller dine jeans med dette program, der er skræddersyet til at beskytte farven og kvaliteten af mærke tekstiler. Ved hjælp af særlige tromlebevægelser og lav temperatur udfører det en effektiv vask, som holder farverne intakte. For optimal pleje anbefales det at anvende et flydende vaskemiddel eller uldvaskemiddel, der er specielt designet til mørkt tøj.

Symbol for outdoor- og sportsvask

27 sportsprogram Sportsprogrammet er velegnet til at vaske sports- og udendørstøj, der består af blandinger af bomuld, syntetiske materialer og vandafvisende stoffer såsom Goretex. Sportsprogrammet sikrer en skånsom vask med specielle rotationsbevægelser, der skåner tøjet og beskytter dets kvalitet.

Symbol for skjorteprogram

27 skjorteprogram Skjorteprogrammet er normalt indstillet til 40 grader, men kan også vaske ved koldere temperaturer og med en større mængde vand for at vaske både bomuld og syntetiske materialer effektivt. Programmet afsluttes med dampfunktionen, der hjælper med at forhindre krøller, og benytter en særlig centrifugering, som også er med til at sikre, at dine skjorter kommer ud med færre krøller.

Symbol for vask af bomuld

27 bomuld Bomuldsprogrammet sikrer effektiv rengøring af tøjet uden at forårsage skader. Derudover kan bomuldsprogrammet tilpasses til forskellige temperaturer og centrifugeringshastigheder, hvilket gør det velegnet til forskellige typer bomuldsvasketøj, lige fra håndklæder og sengetøj til t-shirts og bukser.

Symbol for vask af syntetisk tøj

27 syntetisk Det syntetiske vaskeprogram er velegnet til vask af kunstigt fremstillede tekstiler såsom akryl, polyester, nylon og lycra. Dette program er skræddersyet til at vaske disse materialer skånsomt, mens det også hjælper med at bevare tøjets pasform ved lavere temperaturer som 30 grader eller lavere.

Symbol for skånsom vask

27 skaneprogram En skånsom vask kan indstilles til at bruge koldt vand og en mild vaskebevægelse, der efterligner en vuggende bevægelse i maskinen. Ved programslut undgås centrifugering, hvilket betyder, at tøjet forbliver ret vådt ved udtagning. Ved at undgå høje temperaturer og kraftig centrifugering kan en skånevask hjælpe med at forhindre krympning af tøj, især for stoffer som bomuld og uld.

Symbol for forvask

27 forvask En forvask er kun nødvendig for meget snavset tøj, såsom når børn har leget i mudder eller ved intens sportsudøvelse. En forvask kan også være nødvendig, hvis tøjet har en stærk lugt af f.eks. sved eller røg. Programmet er altså ideelt, hvis din vasketøjskurv er fyldt med snavsede eller lugtende genstande.

Symbol for i-DOS

27 idos i-DOS er en eksklusiv funktion til visse vaskemaskiner, der automatisk doserer vaskemidlet baseret på vægten, tøjtypen og graden af snavs. Samtidig overvåger programmet mængden af skum for at vurdere behovet for ekstra skylning af tøjet.

Symbol for dampprogram

27 dampprogram Dampprogrammet er et praktisk program, der tilføjer damp til vasketøjet under vasken. Udover at dampen reducerer krøller, så hjælper damp også med at blødgøre og fjerne pletter mere effektivt fra tøjet. Dampprogrammet er desuden nyttig til tøj, som kun trænger til at blive frisket op, men ikke behøver en hel vask.

Symbol for centrifugering

27 centrifugering Centrifugering er en vigtig del af vaskemaskinens cyklus, hvor tøjet drejes hurtigt for at fjerne overskydende vand inden tøjet tages ud af maskinen. Centrifugeringen hjælper med at forkorte tørretiden og sikrer, at tøjet ikke er drivvådt, når det tages ud af maskinen.

Symbol for udpumpning

27 Udpumpning Udpumpning er den fase, der kommer efter centrifugeringen i vaskemaskinens cyklus. Under udpumpningen fjernes vandet fra maskinen gennem afløbsslangen for at undgå vandophobning i maskinen.

Symbol for skylleprogram

27 Skylleprogram Skylle-programmet sikrer, at al resterende sæbe og vaskemiddel bliver skyllet væk fra tøjet efter vask. Ved at bruge dette program undgår man irritation på huden forårsaget af sæberester, hvilket kan forekomme, hvis du har allergi.

Symbol for vask af blandet tøj

27 mix Dette program er ideelt til at vaske bomuld og syntetisk tøj sammen, uden at du behøver at sortere tøjet. Ved at kunne vaske forskellige typer tøj sammen i ét program sparer du tid og energi, da du ikke behøver at køre flere vaskecyklusser.

På udkig efter en ny vaskemaskine?

Har din vaskemaskine knap halvdelen af disse programmer, og er det tid til en opgradering? Gå på opdagelse i vores store udvalg af vaskemaskiner her.

Casper fra whiteaway

Casper hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han kaffenørd, som går utroligt meget op i en velsmagede kop kaffe.

Favoritter

Luk