Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Guides
Hvidevarer

Guide: Fryseskab eller kummefryser – hvad skal du vælge?

Skal du bruge en ny fryser, og er du i tvivl om, hvilken model du skal vælge? Så læs med her, hvor vi forklarer fordele og ulemper ved de to typer af frysere.

Kummefryseren

Hvis du udelukkende skal vælge fryser efter, hvor mange frostvarer du kan klemme ind i den, er kummefryseren klart det bedste bud. Store kummefrysere kan rumme i nærheden af 600 liter, mens de største fryseskabe kun kommer op på omkring 400 liter.

Samtidig kan du lettere udnytte hele kapaciteten i din kummefryser, fordi eventuelle hylder kan pilles ud.

Plads til større frostvarer

En anden fordel ved kummefryseren er, at du let kan få plads til store eller besværligt formede frostvarer. Og hvis uheldet er ude, og strømmen går, holder madvarerne sig også kolde i længere tid, end de vil gøre i et fryseskab.

LÆS OGSÅ:Så længe holder din mad i fryseren

Kummefrysere har også et lavere energiforbrug. Energistyrelsen anslår, at et 200 liters A+ fryseskab bruger 285 kWh/år, mens en 200 liters A+ kummefryser bruger 233 kWh/år.

kummefryser åben

Men kan blive lidt uoverskuelig

Kummefryseren kan hurtig blive lidt uoverskuelig – især hvis den er fyldt godt op. Du har sikkert selv prøvet at stå foroverbøjet og rode rundt i bunden af en kummefryser for at finde lige præcis den pose, du skal bruge til aftensmaden.

Fryseskabet

Typisk vil det være nemmere at finde plads til fritstående eller integrerede fryseskabe, især hvis du bor i lejlighed.

Hurtigere adgang til frostvarerne

Fordi dine frostvarer bliver opdelt i skuffer, der typisk har en gennemsigtig front, kan du lynhurtigt finde det, du skal bruge. De fleste får også placeret deres fryseskab i køkkenet, mens det er mere almindeligt, at kummefryseren ender i en kælder eller et bryggers. Derfor får du også hurtigere adgang til frostvarerne med et fryseskab, når du skal lave mad.

LÆS OGSÅ: Integrerede eller fritstående hvidevarer - hvad skal du vælge?

frostfri fryser

Så hvad skal du vælge?

Hvis du ikke allerede har besluttet dig, får du her en kort opsummering af fordelene ved de to frysertyper.

Vælg kummefryseren, hvis:

  • Du har brug for ekstra meget fryseplads
  • Du køber hele eller halve dyr hjem (eller selv går på jagt)
  • Et lavt energiforbrug er vigtigere end et overskueligt fryserum

Vælg fryseskabet, hvis:

  • Det er vigtigt, at du kan holde overblikket over dine frostvarer
  • Du har svært ved at finde plads til en kummefryser
  • Du vil have hurtig adgang til frostvarerne

Flere overvejelser inden du køber fryser

Kilde: Energistyrelsen

Køkken

Casper fra whiteaway

Casper hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han kaffenørd, som går utroligt meget op i en velsmagede kop kaffe.

Favoritter

Luk