Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
åben

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Vasketøj

Genbrug vandet fra din kondenstørretumbler

Efter en stor omgang vasketøj kan der være helt op til 4 liter kondensvand i nogle tørretumblere. Men i stedet for bare at hælde vandet i afløbet kan du spare penge ved at genbruge vandet. Læs med, når vi gennemgår, hvad du kan bruge kondensvandet til.

Når din kondenstørretumbler tørrer tøjet, bliver fugten opsamlet i vandbeholderen. Det er derfor, du skal tømme den hele tiden. Når vandet i vasketøjet fordamper, tager det ikke kalk og mineraler med, og derfor kan du sagtens bruge vandet til andre formål.

Hvis du bruger vaskemiddel med parfume i, kan der dog være en smule parfume tilbage i vandet, ligesom der også kan være små tøjfibre i.

Brug vandet til rengøring

Kondensvand er oplagt til rengøring, især på badeværelset eller andre steder, hvor kalk kan være et problem. Vandet fra vandhanen indeholder nemlig kalk i modsætning til kondensvandet, så dit badeværelse har egentlig bedre af at blive gjort rent med kondensvand end vand fra vandhanen.

Stryg tøjet med vandet

Ligesom alle de andre maskiner, der bruger vand i forbindelse med driften, er dit dampstrygejern også påvirket af kalkindholdet i vandet. Derfor vil dit strygejern elske at få vand fra din kondenstørretumbler, hvor kalken allerede er fjernet. Du slipper for at skulle afkalke strygejernet, hvilket kan være en lidt besværlig proces.

damp strygejern

Vask vinduerne med det

Vinduesvasken kan ofte være et utaknemmeligt arbejde. Der kommer hurtigt striber på glasset af kalkresterne, og så skal vinduerne vaskes igen. Vasker du vinduerne med kondensvandet i stedet for med vand fra vandhanen, slipper du for problemet.

Vand dine blomster

Sarte blomster som orkidéer har ikke godt af de store kalkmænger, der er i det danske postevand. Derfor er det oplagt at bruge kondensvandet til blomstervanding.

Her er det dog en god idé lige at løbe vandet gennem et filter, så du er sikker på at fjerne tøjfibre og rester af vaskemiddel først. Du kan sagtens bruge et kaffefilter til at rense vandet med.

Lav sprinklervæske af vandet

Hvis du laver hjemmelavet sprinklervæske, kan du erstatte det destillerede vand (dermed ikke sagt, at kondensvandet er sterilt, men det virker fint til sprinklervæske), du normalt ville bruge, med vand fra din kondenstørretumbler.

Ligesom med blomstervandingen er det dog en god idé, at du lige løber vandet igennem et filter først for at være sikker på, at alle fibrene er væk. Ellers kan tøjfibre nemlig godt give problemer for sprinkleren.

Sparetips

Sara fra whiteaway

Sara er madlavningsentusiast, der elsker at inspirere med nye opskrifter og tips til madlavningen. Hun er glad for genbrug og de små ting, der giver hverdagen lidt mere smag og farve.

Favoritter

Luk