Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Vasketøj

Gør sommerdynen klar - sådan vasker og tørrer du dyner og puder

Meget kan gå galt, når du skal vaske og tørre din dyne og pude. Du skal tænke på forskellige materialer, temperatur, omdrejninger, den tørretid og meget andet. Den gode nyhed er, at vi lige her guider dig til at give dynen og puden den helt rigtige behandling. Er du på vej på loftet eller i kælderen for at finde sommerdynen frem, giver vi dig her de bedste råd til at vaske og tørre den, så den er klar til en ny sæson.

Sådan vasker du dynen

Det er lidt uoverskueligt at vaske dynen, og derfor har mange af os en tendens til at gøre det for sjældent. Måske ville det hjælpe, hvis vi en gang imellem mindede os selv om, at vi bruger ca. 1/3 af al vores tid i sengen - er det ikke en meget god grund til at få vasket dynen?

Læs videre og få vores tips til, hvordan du får overstået dynevasken, med så lidt besvær som muligt.

Hvilke dyner kan du selv vaske?

Det mest almindelige er, at dynevåret er lavet af 100 % bomuld - og så er der ingen problemer i at vaske dynen derhjemme.

Du skal være varsom, hvis dynevåret er lavet af silke, eller hvis du har en edderdunsdyne. I så fald kan det være en god idé at aflevere dynen på et professionelt renseri i stedet, så du ikke løber en risiko for at ødelægge den.

Før du begynder

Før du giver dig i kast med selve vaskeprocessen, skal du være opmærksom på et par ting.

  1. Du har brug for en vaskemaskine med en kapacitet på min. 7 kg for at have den nødvendige plads til dynen.

  2. Vask kun én dyne ad gangen. Flere dyner fylder for meget, når du senere skal tørretumble den - og tit vil der også kun være plads til en enkelt dyne i vaskemaskinen.

  3. Husk at kontrollere dynens vaskeanvisninger, før du starter maskinen. Vi kommer med generelle anbefalinger, men der kan være undtagelser.

  4. Du kan risikere, at dynen krymper op til 10 cm efter vask og tørring.

Vaskemaskine whiteaway

Se vores vaskemaskiner med stor kapacitet her

Det rigtige vaskemiddel

Det er vigtigt, at dit vaskemiddel ikke indeholder enzymer. Vaskemiddel specielt beregnet til uld er som regel et godt valg, fordi det er mere skånsomt end traditionelt vaskemiddel og ikke indeholder enzymer, som kan ødelægge dunene.

Temperatur og centrifugering

Dynen bør vaskes ved 60 °C, fordi du først ved denne temperatur tager livet af støvmiderne, der bor i din seng og dyne. Vælg et skånsomt program og slut af med en centrifugering med et lavt antal omdrejninger.

Se vores store sortiment af vaskemaskiner her

Sådan tørrer du dynen

Dynen må kun tørres i tørretumbleren. Om foråret og om sommeren vil vi gerne tørre så mange ting som muligt udenfor, men i dynens tilfælde er snurreturen i tørretumbleren nødvendig for at fordele fyldet og sikre, at det er helt tørt. Her gælder den samme betingelse om, at du skal bruge en tørretumbler med en kapacitet på mindst 7 kg.

Regel nummer 1

Når du tørrer din dyne, er det vigtigste, at fyldet bliver helt tørt. Ellers risikerer du, at dunene bliver mugne, og at du må kassere dynen.

Tip: Det kan være vanskeligt at vurdere, om dunene er helt tørre. Vej derfor dynen, inden du vasker den. Vej den igen, når du mener, at den er tør - vejer den mere end før, skal den have længere tid i tørretumbleren.

Temperatur og tid

Dynen skal tørretumbles ved 80-90 °C, og det kan være nødvendigt at lade den hygge sig mere end 4 timer i tørretumbleren, før den er helt tør. Det er en god ide at tage dynen ud hver halve time og ryste den, så fyldet bliver fordelt jævnt i den.

Husk tennisboldene!!

Hvad har tennisbolde med tørring af dyner at gøre? En hel del, faktisk. Læg to tennisbolde i tørretumbleren sammen med dynen, de fordeler fyldet og gør tørringen mere effektiv.

Slut af med en luftetur

Har du mulighed for det, kan du hænge dynen over tørresnoren efter tørretumblingen - så bliver den dejligt frisk og føles helt ren og lækker. Husk, at den skal være helt tør, før du hænger den ud.

Tørretumbler whiteaway

Se alle vores tørretumblere her

Sådan vasker du hovedpuden

Når du vasker hovedpuden, skal du som tommelfingerrel følge samme anvisninger som med dynen.

Vask puderne for sig selv

Fald ikke for fristelsen til at smide en hovedpude ind sammen med dynen - nok er puderne mindre, men de også mere kompakte og kan derfor indeholde næsten lige så meget fyld som en dyne. Du kan dog sagtens vaske 2 puder ad gangen.

Sådan tørrer du hovedpuden

Igen kan du bruge de samme retningslinjer, som når du tørrer dynen - og det er intet problem at tørre to puder på samme tid.

Tip: Giv din hovedpude en tur i tørretumbleren en gang imellem - også selv om den ikke er blevet vasket. Er den begyndt at føles lidt flad, vil en tur i tumbleren give den fylde igen.

Casper fra whiteaway

Casper hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han kaffenørd, som går utroligt meget op i en velsmagede kop kaffe.

Favoritter

Luk