Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Hvidevarer
Guides

Hjælp! Vandet løber ikke ud af opvaskemaskinen

Du har lige kørt en opvask færdig, men vandet løber ikke ud af opvaskemaskinen. Lyder det bekendt? Der kan være flere forskellige grunde til, at vandet ikke løber ud af opvaskemaskinen igen. Læs med og lær de mest almindelige grunde at kende – og hvordan du løser problemet.

Afløbet er blokeret

Et blokeret afløb er den mest almindelige grund til, at du ikke kan slippe af med vandet i maskinen. Det er typisk enten madrester, der ikke bliver nedbrudt ordentligt og ført ud sammen med vandet, eller tandstikkere, glasskår og lignende, der sætter sig fast i afløbet. I begge tilfælde er det nødvendigt at rense afløbet manuelt.

Sådan skiller du bunden af opvaskemaskinen ad

Inden du kaster dig ud i projektet, skal du huske at holde styr på, hvor de forskellige elementer sidder fast. Tag eventuelt billeder undervejs, mens du tager delene ud. På den måde bliver du ikke i tvivl om, hvilken ting der skal sidde hvor på maskinen.

Bunden af en opvaskemaskine

Billedkilde: wikihow.com

Start med at afkoble opvaskemaskinen. Tag så bundkurven ud af maskinen og skru eventuelt kurvholderne i siden af. Derefter kan du skrue spulearmen og bundelementet af, så du kan komme til selve afløbet. Pas på, at du ikke taber skruerne ned i afløbet!

Vær forsigtig, når du gør afløbet rent, for der kan være glasskår eller andre ubehagelige overraskelser dernede. Vi anbefaler også, at du bruger gummihandsker til arbejdet.

Det kan også være selve afløbsslangen, der er blokeret. Typisk sker blokeringen i den ene eller den anden ende af slangen, så skru slangen af og tjek for blokeringer. Lad eventuelt en gang afløbsrens og noget varmt vand løbe gennem slangen. Du kan enten finde afløbsslangen under maskinen, bag ved det nederste panel eller på bagsiden af maskinen (men stadig i bunden).

www.youtube.com/embed/UF-h0V2LYEU

Sådan undgår du, at problemet opstår igen

Efter rengøringen vil du sikkert gerne undgå, at du skal den proces igennem igen i fremtiden. Og heldigvis er der et par ting du kan gøre, afhængigt af hvad problemet var. Hvis der var ophobede madrester, er det sikkert, fordi du ofte bruger et koldt vaskeprogram eller maskinens øko-program. Sørg for at bruge et varmt vaskeprogram regelmæssigt (gerne en gang om ugen).

Hvis det var større elementer som glasskår eller lignende, der gav problemer i afløbsslangen, så har filteret formentligt ikke siddet rigtigt, eller det har været blokeret. Det problem burde du have løst, da du gennemgik ovenstående rengøring.

31 paa udkig efter opvaskemaskine 1920x540

Der er en fejl med pumpen

Hvis der er vand i opvaskemaskinen, kan det også skyldes problemer med pumpen. Den sværeste del ved at kigge nærmere på pumpen er typisk, at den i de fleste maskiner er gemt rigtig godt væk. Pumpen sidder som regel neden under maskinen, gemt væk bag et panel. Men den kan også sidde på bagsiden af maskinen. Hvis pumpen sidder løst, kan du løse problemet ved at stramme skruerne. Ellers er det nok nødvendigt at kontakte en tekniker.

bundpanel på opvaskemaskine

Billedkilde: wikihow.com

Har du stadig problemer?

Vil vandet stadig ikke løbe ud af maskinen, er det på tide at tilkalde professionel hjælp. Det bedste, du kan gøre, er at kontakte producenten direkte. Hvis du ikke har et telefonnummer eller en email-adresse til producenten ved hånden, har vi samlet en oversigt her. Husk at have maskinens serienummer ved hånden. Det kan du finde på typeskiltet.

Kilder: ukwhitegoods.co.uk og wikihow.com

Sara fra whiteaway

Sara er madlavningsentusiast, der elsker at inspirere med nye opskrifter og tips til madlavningen. Hun er glad for genbrug og de små ting, der giver hverdagen lidt mere smag og farve.

Favoritter

Luk