Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
åben

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Tips & tricks

Hvad er pyrolyse og katalyse? Ovne med selvrens forklaret

At gøre ovnen ren er måske den mest kedsommelige opgave i køkkenet. Derfor er de forskellige selvrenseprogrammer også meget populære. Men hvad gemmer der sig egentlig bag de smarte betegnelser? Hvad er pyrolyse og katalyse? Vi giver dig svaret.

Pyrolyse - rengøring ved høj temperatur

Pyrolyseovne er speciallavede til at håndtere høje temperaturer, fordi pyrolysefunktionen varmer ovnen helt op til 500 °C.

Du aktiverer pyrolysefunktionen, når du er færdig med at bruge ovnen. Derefter kører pyrolyseprogrammet i cirka tre timer og brænder fedtrester og andet snavs til aske.

Pas på ovnens inventar

Når programmet er færdigt, skal ovnen køle ned i cirka 30 minutter. Derefter kan du blot tørre indersiden af med en våd klud. Det eneste, du skal være opmærksom på, er, at ikke alle pyrolyseovne leveres med udstyr, der kan tåle pyrolysefunktionen. Det kan f.eks. være riste og bageplader. Læs brugsanvisningen nøje, så du er sikker på, at udstyret kan tåle pyrolysefunktionen. For en sikkerheds skyld kan du også vaske det af i hånden.

LÆS OGSÅ: Nem rengøring af bageplader, bradepander og ovnfaste fade

... og husk sikkerheden

Selv om pyrolyseovne har automatiske dørlåse, så de ikke kan åbnes, mens pyrolysefunktionen kører, bliver ovnlågerne stadig meget varme. Medmindre ovnen har en kølefunktion i ovnlågen, skal du derfor ikke røre ved ovnen, mens pyrolysefunktionen er tændt. Sørg også for at holde små børnefingre eller kæledyr i god afstand af ovnen, hvis den sidder lavt.

Rengøringstips, ovn, whiteaway

Se vores udvalg af ovne med pyrolyse her

Katalyse - fedtafvisende paneler

Katalyseovne er beklædt med specielle fedtafvisende paneler, som brænder fedt og snavs af, hvis ovnen kører på minimum 200 °C i en time eller mere. Ligesom med pyrolysefunktionen kan du bagefter rense ovnen med en våd klud. Bemærk, at der er forskel på, hvor stor en del af ovnen der har katalytisk belægning. På nogle modeller er det kun bagvæggen, mens andre også har den særlige belægning på siderne.

Lidt manuel rengøring skal der til

Med katalysefunktionen skal du være opmærksom på, at der stadig kan samle sig fedtrester bag ved panelerne, som du en gang imellem skal tage af og gøre rene manuelt. Katalysepanelerne gør heller ikke noget for bageplader eller andet udstyr til din ovn, så det skal du stadig gøre rent i hånden. Der kan også være fedtsamlinger på og omkring ovnviften, og det kan derfor være en god idé at gøre manuelt rent i det område af ovnen.

Se vores udvalg af ovne med katalyse og delvis katalyse her

Den ukendte – damprengøring

Der findes også en tredje ”selvrengøringsfunktion”. Anførselstegnene skyldes, at damprengøringen faktisk ikke selv gør rent, men gør det nemmere for dig at gøre det selv. Hvis din ovn har en damprengøringsfunktion, skal du blot fylde vand i en bradepande og tænde for ovnens damprengøringsfunktion. Ovnen varmer vandet op, så det fordamper, og dampen løsner fedt og snavs, så det lettere kan tørres af med en klud.

Billigere og hurtigere

Fordelen ved damprengøring er tids- og energiforbruget. Hvor pyrolysefunktionen kører i mere end tre timer ved en meget høj temperatur, og katalysefunktionen kører skal køre i mere end en time ved en høj temperatur, tager damprengøring kun en halv time. Hvis gæsterne er på trapperne, og ovnen skal se indbydende ud, er damprengøring en god løsning til at lette opgaven. Der er dog stadig en del manuelt arbejde involveret.

Se vores udvalg af ovne med damprengøring her

En opsummering

For at give dig et bedre overblik har vi samlet de relevante fakta i en lille tabel, som du kan se herunder. Energiforbruget for hver selvrengøringsfunktion hænger meget logisk sammen med temperaturen og tidsforbruget, så jo højere temperatur og tidsforbrug, jo mere energi bruger funktionen.

Tidsforbrug Temperatur Rengøringsevne
Pyrolyse 3½ time 500°C Høj
Katalyse Min. 1 time 200°C Mellem
Damp 30 minutter ca. 100°C Lav

Det var den korte forklaring på de forskellige selvrengøringsprogrammer. Ingen af programmerne sikrer dig dog 100 % imod selv at skulle hjælpe lidt til - så langt er udviklingen ikke kommet endnu. Men det er ikke desto mindre en god hjælp i hverdagen.

Se hele vores udvalg af ovne her.

Flere gode råd til din ovn

Rengøring

Christian fra whiteaway

Christian hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han computerentusiast og passioneret læsehest.

Favoritter

Luk