Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
åben

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop

Hvilken type hårfjerning passer bedst til dig?

Mange vil gerne have bløde og glatte ben. Men hvilken hårfjerningsmetode passer egentlig bedst til dig? Hæng i når vi gennemgår fordele og ulemper ved forskellige typer hårfjerning.

Annoncesamarbejde med Philips

Barbering med skraber – en hurtig, men kortsigtet løsning

Ifølge Philips er barbering med en skraber den mest almindelige hårfjerningsmetode blandt kvinder i norden. Den største fordel er, at det går relativt hurtigt og er smertefrit at slippe af med hårene. Men der findes også ulemper. Den mest irriterende er, at man skal barbere sig ofte, som regel flere gange om ugen, for at holde benene glatte. Barberingen kan også irritere huden, især hvis du har følsom hud. Sidst, men ikke mindst, er der risiko for at skære sig.

Bikinilinjen – ”the danger zone”

For at minimere antallet af røde prikker ved bikinilinjen skal du altid barbere med hårene. Du kan også skylle med koldt vand lige efter barberingen for at lukke porrerne, og nogle har erfaring med, at de røde prikker forsvinder, hvis man smører med olie eller fugtighedscreme uden parfume umiddelbart efter barberingen. Der findes dog ingen sikre metoder ud over at prøve sig frem og finde ud af, hvad der fungerer.

Kvinna rakar benen i badrummet

Tips, der gør barberingen lettere

  • Tag et varmt bad før barberingen for at blødgøre huden og mindske risikoen for, at du skærer dig
  • Brug altid en form for barberskum eller gele, da det får skraberen til at glide lettere
  • Brug kun skarpe barberblade – brug helst ikke den samme skraber mere end 7 gange

Hvis du vil undgå at købe skrabere med jævne mellemrum, kan du overveje at anskaffe dig en ladyshaver. Fordelen er, at barberbladene ikke kommer i direkte kontakt med huden, fordi de sidder bag en beskyttende forhøjning. Det minimerer risikoen for at skære sig, ligesom barberbladene holder sig skarpe i længere tid. Der findes flere forskellige ladyshavere, bl.a. nogle, der er vandtætte og derfor kan bruges under bruseren.

Hårfjerningsvoks – klistret metode, men holdbart resultat

Når du bruger voks, rykker du hårene op ved roden i stedet for at skære dem over. Resultatet holder længe, helt op til 3-4 uger afhængigt af din hårvækst. Du kan vælge at bruge enten kold eller varm voks. Vælger du den kolde voks, findes den ofte som en form for strips med voks på den ene side, som du uden de større forberedelser kan påføre på huden.

Den varme voks skal varmes op og smøres på benene. Herefter fjernes det igen med separate strimler. Fordelen ved den varme voks er, at en bøtte oftest rækker til flere behandlinger i modsætning til den kolde voks, hvor du typisk køber strimler til én behandling ad gangen.

vaxa benen med varmvax

Man må lide for skønheden …

Den største ulempe er, at mange oplever, at en voksbehandling gør ondt. Lige efter behandlingen kan der opstå en rødmen, men den lægger sig som regel efter et stykke tid. Behandlingen kan også være en ret klæbrig affære, og for at gentage behandlingen skal du vente på, at håret vokser ud til mindst en halv centimeters længde. Når du rykker hårene ud med rødder, øger du desuden risikoen for indgroede hårstrå.

Tips til at bruge hårfjerningsvoks

Du kan både bruge voks derhjemme og gå på en klinik. Hvis du gør det selv, er det vigtigt, at du påfører voksen med hårene og trækker den af igen mod hårene. Undgå at gå ud i solen eller at gå i bad lige efter voksbehandlingen for at mindske risikoen for infektioner i hårsækkene.

Epilering – effektiv hårfjerning med små ”pincetter”

Epilering er en anden måde at fjerne hårene med rødder. En epilator ligner en barbermaskine, men i stedet for blade er den forsynet med en masse små pincetter, som trækker hårstråene ud. Fordelen ved en epilator er, at den er en engangsinvestering, som holder i flere år - i modsætning til, hvis du bruger skrabere eller voks og ofte skal købe nyt. Mange oplever også, at hårvæksten bliver mindre efter kontinuerlig epilering.

Yderligere findes der også forskellige tilbehørsdele, så man nu også kan fjerne hår i ansigtet, få massage, fodfil m.v.

kvinde.philips-epilator

Så hvad er ulemperne?

Ulempen ved epilering er, at det tager lidt længere tid at fjerne alle hårene. Selv om de moderne epilatorer kan få fat i selv meget korte hår, kan du heller ikke forvente helt samme silkeglatte resultat som ved barbering. Desuden synes nogle, at epilering gør ondt. Hvor ondt det gør er individuelt, men jo flere gange du epilerer, jo mindre ondt gør det.

Der findes også epilatorer, som du kan bruge i badet, mens huden er varm og blødgjort – på den måde bliver epileringen en betydeligt mere behagelig oplevelse.

Tips til epilering

  • Brug en gang imellem en god bodyscrub for at forhindre indgroede hårstrå
  • Tag et varmt brusebad for at åbne porrerne før en epilering
  • Stræk huden ud med hånden for at mindske smerten og undgå at blive ”nappet” af pincetterne
  • Ligesom ved en voksbehandling skal du undgå sol og brusebade lige efter behandlingen

Hårfjerningscreme – løsningen uden smerte

Et alternativ, som hverken gør ondt eller tager lang tid, er hårfjerningscremen. Du påfører blot en creme, som kemisk ødelægger hårstråene. Problemet er, at resultatet ikke holder særligt længe. I længden er det også en relativt dyr hårfjerningsmetode, og nogle kan være overfølsomme over for cremen. Som regel er de ikke farlige, men test altid på et lille område inden behandlingen for at se, hvordan din hud reagerer.

Tips til hårfjerningscreme

Brug ikke cremen på følsomme steder som mellem benene eller i ansigtet.

IPL – Intense Pulse Light

En sidste metode til hårfjerning er IPL. Det er en behandling, som mindsker hårvæksten lidt efter lidt og giver dig et langvarigt resultat, helt op til otte uger. Det kræver flere behandlinger at få et godt resultat, så det er ikke noget "quick fix", som gør dig klar til at hoppe direkte i sommerkjolen. Metoden er derfor bedst til dig, som er villig til at investere lidt mere tid i et ekstra godt resultat.

Sådan virker det

Med IPL sendes en lysimpuls ned i hårsækken og hæmmer hårvæksten. Lysimpulsen absorberes af hårets melanin (farvepigment), og effekten er derfor bedre, jo mørkere hår man har.

Derudover må huden ikke indeholde for meget melanin, fordi lyset i så fald kan absorberes af huden i stedet for håret. Har du mørk hud, bør du derfor ikke bruge IPL.

Følsomme kropsdele

IPL fungerer fint på bikinilinjen, men brug ikke behandlingen på de mest følsomme steder. Inden du begynder med behandlingen, skal du også huske at barbere, vokse eller epilere området, du vil behandle.

Tips til IPL

IPL var tidligere en behandling, som du kun kunne få lavet på en skønhedsklinik - men nu er det også muligt at udføre den derhjemme. Nedenfor kan du se en instruktionsvideo fra Philips, der viser, hvordan du bruger IPL-apparatet.

BRI955/00

Video: Sådan anvender du Philips Lumea IPL Prestige

Sundhed & personlig pleje

Sara fra whiteaway

Sara er madlavningsentusiast, der elsker at inspirere med nye opskrifter og tips til madlavningen. Hun er glad for genbrug og de små ting, der giver hverdagen lidt mere smag og farve.

Favoritter

Luk