Det pyntede juletræ har ikke mere end 150 år på bagen, ønskesedlerne er kun godt 80 år gamle, og julepynten i gadebilledet har kun været her i omkring 50 år. Vi er gået på jagt efter den danske jul og følger julens spor fra 300-tallet, op gennem middelalderen og helt frem til 1970'erne.
Julen før middelalderen
Vi har stort set altid fejret tiden omkring jul og nytår, også inden vi begyndte at kalde det jul. Den mørkeste tid på året er overstået, og vi går forår og sommer i møde. Derfor var det også oplagt, at den kristne julefest blev lagt i samme periode for at udkonkurrere de gamle fester. Jesu fødsel blev derfor i 300-tallet fastlagt til den 25. december.
Julen var en udendørs fest
I Danmark fortsatte vi med at fejre julen på traditionel vis langt op i middelalderen, selvom vi officielt var blevet en kristen nation i 900-tallet. Derfor foregik meget af fejringen også udendørs, hvor man klædte sig ud og havde en fest. Det mindede på mange måder om karneval eller fastelavn.
Reformationen flytter julen indendøre
I løbet af 1600-tallet blev de udendørs fester forbudt, men det betød ikke, at man afskaffede julelegene. De blev i stedet flyttet indenfor i såkaldte legestuer. De blev holdt hver anden eller tredje aften hele juletiden, og handlere mere om druk og sjov end om mad og hygge. Der blev leget julelege og sunget sange. Bro bro brille er for eksempel opstået som en juleleg.
De velkendte juletraditioner er på vej
Men det var også i denne periode, at de velkendte juletraditioner begyndte at tage form. Det var i høj grad i borgerstanden, at man fejrede julen med mad og gaver. Hos den velhavende købmandsfamilie spiste man skinke, blodpølse, grønkål og hvedebrød, men der blev også serveret risengrød og æbleskiver, som vi kender dem i dag. Hele husstanden fik gaver, også tjenestefolkene. Generelt var juleperioden en gavmild tid, hvor de rige forærede mad til de fattige.
Juletræet med sin pynt
I begyndelsen af 1800-tallet kom juletræet til Danmark fra Tyskland, og i begyndelsen pyntede man træet med frugtbarhedssymboler som lys, guldæbler og vindruer. Der blev lagt gaver under træet, men det var pjattegaver, som man trak lod om. Tobaksdåser og nøddeknækkere var meget almindelige. Det er muligvis her, vi har fået idéen om pakkespil fra.
Det store gaveræs
I midten af 1800-tallet begyndte det at blive almindeligt, at det ikke kun var de voksne, der gav børnene gaver. Børnene begyndte også at give de voksne gaver, typisk ting, de selv lavede. Flæskemaden fra 1600-tallet blev gradvist afløst af gåsesteg, men risengrøden overlevede i bedste velgående.
Julen bliver kommerciel
Det var først i slutningen af 1800-tallet, at man begyndte at pakke julegaverne ind, og i samme periode begyndte traditionen med at sende julekort. Med 1900-tallet blev julen i stigende grad kommerciel, og i 1929 var det blevet normen, at børnene skrev ønskesedler. I 1910 blev den første adventskrans tændt i Sønderjylland, men først under Anden Verdenskrig blev dén tradition udbredt i hele landet.
Julepynt i gadebilledet dukkede så småt op efter Anden Verdenskrig, fordi strøgforeninger og handelsstandsforeninger begyndte at pynte op. Det var også i slutningen i denne periode, at kernefamilie-julen for alvor tog en central plads i de danske hjem med juletræspytning og småkagebagning.
