Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Kend dit produkt

Hvor sidder typeskiltet på hvidevarer?

Når du skal bruge en reservedel til en hvidevare eller reklamere over den, bliver du ofte bedt om oplysningerne på typeskiltet. Men hvor sidder typeskiltet? Og hvad er det egentlig? Vi forklarer, hvad et typeskilt er, og viser dig de mest almindelige placeringer.

Hvad er et typeskilt?

Hårde hvidevarer skal være forsynet med et typeskilt, der fortæller om produktet. Typeskiltet fortæller typisk, hvilken type produkt det er, hvad dets serienummer er, og hvor det kommer fra. Man kan sige, at det er en slags CPR-nummer for hvidevarer.

Hvad skal jeg bruge det til?

Typenummeret bliver primært brugt som en hjælp for producenterne, når de skal hjælpe dig med at løse problemer med produktet. Hvis du oplever en fejl ved varen, hjælper typeskiltet nemlig producenten med at finde den rigtige løsning. Og hvis du mangler reservedele til et produkt, sikrer typeskiltet, at du får reservedele, der passer til din vare.

Hvor sidder det?

Helt grundlæggende sidder typeskiltet et sted, der ikke umiddelbart er synligt, men som er let at finde frem til. Det er lidt forskelligt fra producent til producent, hvor det bliver placeret, men her er de mest almindelige steder.

Vaskemaskiner

Typeskiltet findes normalt på indersiden af lågen eller i selve lågeåbningen, men kan også sidde bag på produktet eller på dækslet, der skjuler filteret.

Vaskemaskine

Opvaskemaskiner

Typeskiltet er placeret ved lågen, enten på kanten af selve lågen eller i lågeåbningen.

Opvaskemaskine

Tørretumblere

Samme sted som på en vaskemaskine – på indersiden af lågen, i selve lågeåbningen eller bag på produktet eller dækslet, der skjuler filteret.

Toerretumbler

Køleskabe, fryseskabe, vinkøleskabe og amerikanerkøleskabe

Det mest almindelige er, at skiltet sidder på indersiden af skabet (i venstre eller højre side) eller bag ved en grøntsagsskuffe. I fryseskabe kan det også sidde bag ved en fryseskuffe.

Koeleskab

Kummefrysere

På fryserens bagside mellem hængslerne.

Komfurer

Komfurets typeskilt vil typisk sidde i kanten af selve ovnlågen, langs med lågeåbningen, på indersiden af lågen til magasinskuffen eller på siden af komfuret.

Komfur

Ovne og mikrobølgeovne

Din ovns typeskilt er, ligesom på et komfur, normalt at finde i kanten af selve ovnlågen eller langs med lågeåbningen.

Kogeplader

På en kogeplade vil typeskiltet ofte være gemt på kogepladens underside. Derfor sidder der som regel også en kopi af typeskiltet i kogepladens brugsanvisning.

Emhætter

De fleste emhætter har typeskiltet placeret over filteret. Derfor kan det være nødvendigt lige at klappe filteret ned, så du kan finde typeskiltet. Det kan også sidde placeret på selve emhættens underside, der vender ned mod kogepladen.

Emhaette

Kan du stadig ikke finde typeskiltet?

Så er der hjælp at hente på producenternes hjemmeside. De fleste større producenter har nemlig en vejledning til, hvordan du finder typeskiltet på dit produkt. Så hvis bare du kender producenten, kan de hjælpe dig resten af vejen.

For eksempel har Bosch en udmærket side med typeskilts-hjælp, hvor vi også har fundet billederne til denne artikel.

Er der andet, vi kan hjælpe med?

Hjælp & svar

Christian fra WhiteAway

Christian hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han computerentusiast og passioneret læsehest.

Favoritter

Luk