Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
åben

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Kend dit produkt

Hvorfor er det så vigtigt at dosere vaskemiddel rigtigt - og hvordan gør man?

Producenter af både vaskemaskiner og vaskemiddel taler ofte om, hvor vigtigt det er at dosere vaskemiddel rigtigt. Men hvorfor er det så vigtigt? Og hvordan gør man i det hele taget? Vi undersøger sagen.

Annoncesamarbejde med Bosch

Hvorfor er den rigtige dosering så vigtig?

For meget vaskemiddel er skadeligt for miljøet, fordi mere af vaskemidlet bliver skyllet med restvandet ud i naturen. Det gør samtidig ondt på pengepungen at bruge for meget vaskemiddel, fordi du skal købe mere af det. Og så kan det faktisk også ødelægge tøjet og irritere huden, fordi sæberester i tøjet og maskinen er grobund for bakterier.

Omvendt kan for lidt vaskemiddel ødelægge din vaskemaskine, fordi den hurtigere bliver tilkalket. Det går også ud over tøjet, der ofte ikke bliver vasket helt rent. Derfor kommer man typisk til at vaske oftere, så tøjet slides hurtigere op.

Hvad er der i vaskemiddel?

Dit vaskemiddel består af en række forskellige stoffer, der har forskellige funktioner. Kombinationen af disse stoffer er vigtig for både vasketøj og -maskine. Lad os bryde det lidt ned:

For det første indeholder vaskemidlet selvfølgelig en sæbe, der løsner snavset fra tøjet og holder sig flydende i vandet, så det ikke sætter sig på tøjet igen.

Hold fast, for nu bliver det lidt teknisk. Der er typisk også en kalkbinder i vaskemidlet, der blødgør vandet og hjælper med pletfjerning. Derudover er der tilsat enzymer, der specifikt fjerner forskellige typer af pletter. Den sidste (og mindste) del af vaskemidlet består af blegemidler, skumdæmpere og eventuelt parfume.

Den perfekte dosering

I virkeligheden er det en ret kompliceret udregning at finde frem til den rigtige dosis vaskemiddel. Det afhænger nemlig af flere forskellige faktorer:

  • Hvilke tekstiler du vasker
  • Hvor snavset tøjet er
  • Hvor meget du vasker
  • Tromlens størrelse
  • Vandets hårdhed

Hvis det lyder kompliceret, er det, fordi det er kompliceret. Derfor vælger de fleste af os også at bruge øjemål og tage konsekvenserne senere. Det er dog langt fra den bedste ide ...

... Så hvordan gør man?

Vores bedste forslag er at følge anvisningerne på pakken. Det er den nemmeste og hurtigste måde at dosere på. Du skal blot være opmærksom på, at den medfølgende doseringshjælp i form af en hætte eller en måleske sommetider kan være unøjagtig. Derfor anbefaler vi, at du selv måler efter med et decilitermål, om det medfølgende låg eller bæger nu også måler helt rigtigt.

Du kan finde endnu flere tips til doseringen i vores artikel om, hvordan du nemmest doserer vaskemiddel - eller du kan læse videre for at finde den allernemmeste og mest nøjagtige løsning.

Nye maskiner doserer automatisk

Problemet med at dosere optimalt har vaskemaskineproducenterne nemlig sat sig for at løse. Bosch har for eksempel udviklet et automatisk doseringssystem, iDOS, der foretager alt det krævende analysearbejde for dig. Det eneste, du selv skal gøre, er at fylde rigeligt med vaskemiddel på maskinen - herefter finder vaskemaskinen ved hver eneste vask selv ud af, hvor meget af det påfyldte vaskemiddel den skal bruge.

Systemet kan spare dig for op til 7.000 liter vand og et par liter vaskemiddel om året. Du kan se mere om iDOS i denne video (på engelsk):

Embedded content: https://www.youtube.com/embed/FhCcrEuQ4zw

Virker autodoseringen?

Bolius har snakket med Forbrugerrådet Tænk om autodoseringsfunktioner, og eksperterne er positivt stemt. "De nyere selvdoseringssystemer opleves generelt som brugervenlige, der fungerer godt", siger Christian Dehlholm fra Tænk. Hvis du er på jagt efter en ny vaskemaskine med autodosering, kan du med fordel kigge på disse modeller fra Bosch: WAT286I7SN eller WAW32668SN.

Flere nyttige vaske- og tørretips

Hjælp & svar

Christian fra WhiteAway

Christian hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han computerentusiast og passioneret læsehest.

Favoritter

Luk