Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
åben

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop

Hvorfor ”grill” og ”efterår” er to ord, der passer fint sammen – 7 tips til at grille i de koldere måneder

Når efteråret nærmer sig, triller de fleste grillen tilbage i skuret eller garagen. Men hvem siger egentlig, at den lækre grillmad er forbeholdt sommeren? Grillmad om efteråret kan være mindst lige så hyggeligt - især, når røgduften blander sig med den sprøde luft på en klar oktoberdag. Her kommer et par tips til at lykkes med at grille i efteråret.

børn rister pølser over bål

1. Stå i læ

Kolde vindstød kan være demotiverende, når der står grill på menuen. Flyt derfor grillen, så du står i læ - og måske endda under et tag, hvis det kan lade sig gøre.

2. Forbered maden indenfor

Almindelig grillning om sommeren kræver forberedelse – grillning i efteråret kræver endnu mere. Forbered en så stor del af måltidet som muligt indenfor, inden du tager jakken på og går ud. Sådan bliver tiden ved grillen kort og effektiv, og du slipper for at stå ude og skære, hakke, blande, eller hvad du nu kan have glemt.

3. Vær ikke nærig med kullene

Hvis du bruger en kulgrill, kan der være behov for at bruge lidt ekstra kul for at få grillen varm nok. Det kan også tage lidt længere tid, før gløderne er helt perfekte. Er du indehaver af en gasgrill, skal du bare gøre, som du plejer.

grill

4. Hold på varmen

Brug låget til grillen så meget som muligt, hvis du har et. Der forsvinder en stor mængde varme til den kolde luft, og det kan låget hjælpe med at modvirke ved at indkapsle varmen, så den udnyttes så effektivt som muligt.

5. Tålmodighed

Det tager normalt lidt længere tid at grille i de koldere måneder. Fordi grillen hele tiden taber varme til den omgivende kolde luft, skal kødet som regel have lidt længere tid. Så tag en dyb indånding, nyd den friske efterårsluft og lad kødet få den tid, det har brug for. Alt godt kommer som bekendt til den, der venter.

6. Hold fadene varme

Behold fadene, som kødet skal serveres på, inde i huset. Tager du dem med ud, bliver de kolde og køler dermed også kødet ned, når du lægger det på. Vælger du alligevel at tage dem med ud for ikke at generere unødvendigt meget opvask, kan du varme dem op ved svag varme i ovnen først.

7. Brug årstidens råvarer

svampe

Fordi vi ikke rigtig griller på andre tidspunkter en om sommeren, er der mange madvarer, som vi slet ikke har testet smagen af efter en tur på grillen. Råvarer som svampe og vildt får en fantastisk efterårssmag på grillen, og der er pludselig mange flere muligheder end bare de traditionelle sommerretter.

Udeliv

Casper fra whiteaway

Casper hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han kaffenørd, som går utroligt meget op i en velsmagede kop kaffe.

Favoritter

Luk