Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Guides

Guide: Kapsel- eller espressomaskine, hvilke bør du vælge?

Er du på udkig efter en ny kaffemaskine, men ikke helt sikker på, om den skal være til kapsler eller bønner? Selvom George Clooney får kapselkaffen fra Nespresso til at se rigtig lækker ud, er det faktisk ikke så let at vælge. Der er både fordele og ulemper ved begge typer. Vi gennemgår de mest væsentlige, så du kan træffe det rigtige valg.

Kaffemaskiner med kapsler

Hurtigt og nemt

Kapselkaffen har gjort et bragende indtog på kaffemarkedet, og det er ikke uden grund. Du får en god smagsoplevelse, og det er både nemt og hurtigt at lave en kop kaffe. Derfor er kapselkaffen også rigtig god i hverdagen, hvor der måske ikke altid er tid og overskud til at dedikere lang tid til kaffebrygning.

En anden fordel er, at du næsten ikke skal bruge kræfter på rengøringen. Og så er kapselkaffemaskiner ofte meget billige.

... men dyrere end andre slags kaffe

Til gengæld er kapslerne dyre – sikkert også meget dyrere, end du tænker over. Forbrugerrådet Tænk anslår, at gennemsnitsdanskeren vil bruge cirka 1.000 kr. om året på kaffe, hvis de drikker filterkaffe.

Drikker du derimod kapselkaffe, koster det i stedet mellem 3.000 og 6.000 kroner årligt, alt efter hvor dyre kapslerne er. Hvis en kaffemaskine holder i fire år, bliver det altså en udgift på mellem 12.000 og 24.000 kr.

Kaffen er heller aldrig helt frisk, fordi du ikke selv kværner bønnerne, og du har ikke mulighed for at justere smagen, fordi kapslerne har en standardstørrelse.

Espressomaskiner

Espressomaskinen

Giver dig den allerbedste smag

Der er ingen tvivl om, at den bedste smagsoplevelse kommer fra espressomaskinerne. Du har fuld frihed til at vælge dine egne kaffebønner og justere på intensiteten af smagen.

Ofte kommer espressomaskiner også med en masse ekstra luksusfunktioner, som kan være en fordel - og så er kaffen i udgangspunktet billigere end kapselkaffen. Så kan du måske bruge noget af besparelsen på at købe en bedre kvalitet af kaffebønner, for eksempel ved at bestille dem på nettet eller kigge forbi en kaffespecialist.

... men kræver mere arbejde

Til gengæld kræver det mere arbejde at lave kaffen, især hvis du vælger en semiautomatisk eller manuel variant, og der er mere rengøringsarbejde. Maskinerne er også typisk markant dyrere end kapselkaffemaskiner.

Derfor skal du også overveje, hvor meget du egentlig vil komme til at bruge din espressomaskine. For selvom den lækre smagsoplevelse kan være tillokkende, er det ikke sikkert, at du har tid til at lave en kop espressokaffe om morgenen, inden du tager på arbejde. Hvis du gerne vil have det nemt og bekvemt, kan en espressomaskine hurtigt blive en lidt dyr investering, som du ikke altid får glæde af.

For at give dig et nemt og hurtigt overblik, har vi lavet en kort opsummering af fordelene og ulemperne:

Fordele ved kapselmaskiner

  • Hurtigt og nemt
  • Næsten ingen rengøring
  • Billig maskine

Ulemper ved kapselmaskiner

  • Dyr kaffe
  • Aldrig 100 % frisk
  • Ingen mulighed for at justere smagen

Fordele ved espressomaskiner

  • Mulighed for bedre smag
  • Frit valg af bønner
  • Luksusfunktioner

Ulemper ved espressomaskiner

  • Kræver mere rengøring
  • Mere manuelt arbejde
  • Dyrere maskine
Kaffe

Casper fra whiteaway

Casper hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han kaffenørd, som går utroligt meget op i en velsmagede kop kaffe.

Favoritter

Luk