Opskrift på kartoffelpizza. Mmmm.... Findes der næsten noget bedre end en lækker sprød kartoffelpizza med lidt ekstra godt på toppen? Derfor skal du bestemt ikke snydes for denne sprøde og nemme opskrift på en hjemmelavet kartoffelpizza med gammel knas og grønne asparges, som er lige til at gå til.
Lavet i samarbejde med Kenwood
Ingredienser til 4 pers:
Pizzabund:
250 g hvedemel
200 g speltmel
3 dl lunken vand
20 g gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
Pizzatopping:
250 g gammel knas creme
3 store kartofler
7 grønne asparges
5 blade ramsløg
½ tsk. salt
½ tsk. peber
Skal fra en citron
Fremgangsmåde
Smuldre gæren ned i en skål med lunkent vand. Tilsæt salt og sukker og kom derefter speltmel i. Rør det langsomt sammen og tilsæt lidt efter lidt hvedemel til det bliver en smidig dej. Lad den hæve tildækket i skålen i 45 min.
Tænd ovnen på 250 grader varmluft. Hæld lidt mel på bordet og rul dejen ud i to pizzabunde. Brug gerne fingrene til at folde dejen ud, så den får et rustikt look. Flyt forsigtigt bundene over på en bradepande med bagepapir og så er de klar til topping.
Smør gammel knas cremen ud på bunden med en ske og snit kartoflerne i helt tynde skiver og fordel dem ud på bundene. Tilsæt salt og peber. Kom dem i ovnen og lad dem bage i cirka 15 min.
Snit asparges i tynde strimler og klip ramsløg i små bundter og fordel oven på pizzaen inden de skal serveres. Afslut med at rive skal fra en citron over og så er de klar til servering.
På udkig efter en røremaskine? Se udvalget af Kenwood røremaskiner her.