Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Rengøringstips

Lad robotterne klare gulvvasken

Hvis du tænker på oprejste robotter med menneskelignende træk, når vi siger ordet "rengøringsrobotter" ... Så er det ikke helt der, vi er endnu. Rengøringsrobotterne er ikke helt så avancerede, men det betyder ikke, at du ikke kan få glæde af dem i hjemmet. Du har sikkert hørt om robotstøvsugeren, men kender du dens måske endnu mere praktiske fætter, robotgulvvaskeren?

Slip for gulvvasken og få renere gulve

Du kender måske også problemet med, at gulvene ikke altid får den kærlighed, de har brug for.  Nu kan du trykke på en enkelt knap og få renere gulve, end du har haft længe. Det lyder da ret godt, ikke? Især i vinterhalvåret kan der være ekstra behov for gulvvask, når vintervåde støvler slæber sjap og sne med indenfor. En nyluftet hund er også specialist i at sætte potespor i hele huset, ligesom kattene ikke altid husker at tørre poterne af på måtten.

En robotgulvvasker arbejder typisk i 3 faser

  1. Gulvet fejes, og der lægges en lille smule vand ud for at blødgøre pletter og snavs.
  2. Robotten kører over det våde areal med roterende børster for at løsne snavs.
    Samtidig suger den det beskidte vand op igen.
  3. På den sidste køretur suger robotten det sidste skidt og vand op igen, så gulvet efterlades pænt og rent.

Robotgulvvaskeren har meget tilfælles med robotstøvsugeren. Den kan også programmeres og vaske gulvet, mens der ikke er nogen hjemme til at sætte fodspor på det nyvaskede gulv, før det er tørt. Sensorer minimerer sammenstød med møbler og andre objekter, og en gummiliste foran på gulvvaskeren sørger for, at den ikke sætter mærker, hvis den skulle overse et stoleben eller en bogreol.

Du skal blot huske at undersøge, om din type gulve egner sig til at få besøg af robotgulvvaskeren - du skal f.eks. være forsigtig med ubehandlede trægulve og gulve med store mellemrum mellem plankerne.

De helt store fordele ved rengøringsrobotter

robotstøvsuger

Hvis du stadig ikke er overbevist om, at robotrengøring er fremtiden, har vi opsummeret de vigtigste fordele her:

  • Mindre arbejde: Tryk på en knap og lad støvsugeren eller robotgulvvaskeren gøre arbejdet. Du kan programmere den til at arbejde, mens du ikke er hjemme - eller du kan sætte dig i sofaen med benene oppe og nyde synet af robotten, der gør arbejdet for dig.

  • Bedre hygiejne: iRobot er en af de største producenter af rengøringsrobotter - deres model, Scooba 450, fjerner op til 99,3 % af de almindelige bakterier i husholdningen.

  • Hyppigere rengøring: De fleste kan nok blive enige om, at gulvvask ikke er den mest interessante aktivitet - men når det kun kræver et enkelt tryk på en knap, stiger sandsynligheden dramatisk for, at det rent faktisk bliver gjort.

Smart home

Casper fra whiteaway

Casper hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han kaffenørd, som går utroligt meget op i en velsmagede kop kaffe.

Favoritter

Luk