Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop

Nem guide til at spare på strømmen i sommerhuset

Vi er efterhånden blevet gode til at tænke over elforbruget i hjemmet, men det samme gælder desværre (stadig) ikke i de danske sommerhuse. Uanset om du bruger sommerhuset hele året eller kun om sommeren, er der mulighed for store besparelser. Vi har samlet de bedste råd i en nem guide.

Sparetips til alle typer sommerhuse

Det gennemsnitlige elforbrug i et sommerhus er efterhånden lige så højt som i et parcelhus, især fordi der er voksende efterspørgsel på luksussommerhuse med spa og pool. Men selvom du ikke har et luksussommerhus, er der masser af nemme sparetips at komme efter.

Luk ned, når du forlader sommerhuset

Det er nok de færreste, der bruger sommerhuset mere end en gang om ugen. Derfor er der også mange penge at hente ved at slukke for dine apparater, inden du forlader sommerhuset. Sluk for fjernsynet, køleskabet og gulvvarmen i stedet for at have det hele på standby. Hvis du har en kummefryser stående, er det en god idé at overveje, hvor tit du egentlig bruger den i sommerhuset – det er nemlig en dyr fornøjelse at lade den være tændt hele tiden.

Tænk over dit forbrug

Der er også måder at spare penge på, mens du er i sommerhuset. Benyt dig af de fordele, der er forbundet med selve huset. Brug dagslyset i stedet for at tænde alle lamperne. Lad gulvvarmen være slukket om sommeren eller skru den ned på et rimeligt niveau. Og brug den friske brise langs kysterne til at tørre vasketøjet i stedet for at bruge tørretumbleren.

Energiforbrug , whiteaway

Til de mere ambitiøse

Langt de fleste danske sommerhuse opvarmes med elvarme, hvilket i nogle områder kan være dyrt. Derfor er det også værd at overveje, om du skal skifte elvarmeren ud – enten med en nyere model eller simpelthen til en anden varmetype.

Ny elvarmer

Hvis du har et ældre sommerhus med en lige så gammel elvarmer, kan du spare helt op til 100 kWh om året på at skifte din elvarmer ud. Indstil temperaturen på elvarmeren til 50-55 grader. Hvis du stiller den højere, spilder du unødvendig energi, og hvis du stiller den lavere, risikerer du at få bakterier i vandet.

Suppler med en brændeovn

Hvis du ikke har mulighed for (eller lyst til) at skifte elvarmeren ud, kan du i stedet supplere med en brændeovn på de koldeste dage. Det er både hyggeligt og væsentligt billigere end at bruge elvarmen. Skal du investere i en ny brændeovn, er det en god idé at kigge efter de svanemærkede modeller. De er både mere effektive og udleder færre partikler end andre typer.

brændeovn

Brug en varmepumpe

En luft-til-luft-varmepumpe er ifølge Energistyrelsen op til 3 gange så effektiv som en elradiator. Derfor kan det også være en fordel at supplere med en varmepumpe, især hvis du bruger sommerhuset om vinteren. Kig efter en varmepumpe, der er tilpasset det nordiske klima, og vælg en model med en 5 °C-indstilling. Så kan den nemlig holde dit sommerhus frostfrit om vinteren uden at bruge for meget energi.

Du kan læse flere gode råd om varmepumper på Energistyrelsens hjemmeside.

Brug en solfanger

Bruger du primært sommerhuset om sommeren, kan det være en god idé at installere en solfanger. Den kan både levere energi til opvarmning og varmt vand, men til opvarmning kræver det, at du har et vandbaseret radiatorsystem. Du kan også kombinere de to løsninger, så dine solceller klarer opvarmningen om sommeren, mens varmepumpen klarer den om vinteren.

Kilder: Politiken.dk, Ekstrabladet.dk, Energistyrelsen, Bolius.dk og Ing.dk

Sparetips

Casper fra whiteaway

Casper hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han kaffenørd, som går utroligt meget op i en velsmagede kop kaffe.

Favoritter

Luk