Opskrift på pandekage-lagkage med hindbærcreme. Det er sjældent man kan nøjes med bare én pandekage. I denne opskrift, på en høj og cremet pandekage lagkage, garantere vi dig, at du får lov til at spise mere end én pandekage.
Lavet i samarbejde med Braun
Til cirka 22 stk
Pandekager
8 dl mælk
450 g mel
70 g sukker
3 æg
2 tsk. natron
1 tsk vaniljepulver
½ tsk. salt
Smør til bagning
Hindbærcreme
300 g flødeost
5 dl fløde
450 g frosne hindbær, skoldet og optøet
4 spsk. flormelis
1 lime
Pynt
Friske bær & limeskal
Sådan gør du
Pandekager
Kom mælken i en skål og tilsæt alle tørre ingredienser.
Pisk godt sammen til det bliver en flydende dej uden klumper med en håndmixer fra Braun.
Tilsæt æggene og pisk igen.
Lav dem én efter én på en pande med smør og lad dem køle.
Sådan gør du
Hindbærcreme og pynt
Kom flødeost, flormelis, hindbær, saft fra lime og halvdelen af fløden i en skål og pisk med en håndmixer fra Braun til det bliver en fast og let creme.
Tilsæt resten af fløden og riv limeskal i skålen. Pisk igen til cremen bliver let og blød.
Så er det tid til at samle kagen. Kom et lag hindbærcreme imellem hver pandekage også på toppen og pynt med frisk bær og riv evt. lidt limeskal over kagen til sidst.
Server med det samme.
På udkig efter en håndmixer? Se udvalget af Braun håndmixere her.