Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
åben

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Tips & tricks

Pletfri én gang for alle: Fjern fedtpletterne på tøjet

Har du nogensinde smidt en skjorte eller en t-shirt ud, fordi den havde fået en helt umulig fedtplet? I køkkenet er der mange madvarer, der kan give fedtpletter på tøjet – det kan være smør, mayonnaise eller bare små stænk fra stegepanden. Læs her, hvordan du kommer fedtpletterne til livs.

Opvaskemiddel er ikke kun til opvask

De fleste fedtpletter vil forsvinde ved en vask på 60 °C, men der er sandsynligvis ikke mange stykker tøj i din garderobe, der kan tåle så høje temperaturer. Til gengæld kan det fungere fint, hvis det er dugen eller dækkeservietterne, der har fået pletter.

LÆS OGSÅ: Hvad betyder vaskesymbolerne på tøjmærket?

Problemet med fedtpletter opstår som regel i køkkenet, men løsningen findes faktisk også her. Vidundermidlet hedder opvaskemiddel, og metoden er ganske enkel. Husk at bruge farveløst opvaskemiddel, så du ikke risikerer at lave nye pletter.

  1. Kom opvaskemiddel på pletten og gnid det godt ind i stoffet. Det kan du evt. bruge en tandbørste til, som du kan se i videoen nedenfor.
  2. Lad tøjet ligge i 4-6 timer for at lade opvaskemidlet arbejde. Du kan evt. lægge tøjet i en lufttæt plasticpose, der forhindrer opvaskemidlet i at udtørre helt så hurtigt. Pletfjerningen kan dog også sagtens lade sig gøre uden.
  3. Tjek vaskeanvisningen på tøjet og vask det ved den højeste temperatur, det kan tåle.

I videoen fra Bosch kan du se fremgangsmåden fra start til slut. Videoen er på engelsk.

Embedded content: https://www.youtube.com/embed/_XI136S4a6E

Hvis pletten er helt frisk

Er mayonnaisen netop dryppet ned på skjorten, kan du også forsøge dig med kartoffelmel, som i mange tilfælde kan trække fedtet ud af stoffet.

LÆS OGSÅ: Sorte pletter på tøjet efter tørring? Sådan slipper du af med dem

Drys kartoffelmel på pletten, og lad det tørre ind. Herefter skal du blot børste det af igen, skylle efter med koldt vand og vaske tøjet i maskinen som normalt.

Fedtpletter på uld

Også her kan du bruge kartoffelmeltricket. Drys kartoffelmel på pletten og lad det virke et stykke tid. Gnid melet af og vask tøjet – husk at vaske på uldprogram med vaskemiddel beregnet til uld.

LÆS OGSÅ: 5 tips til at vaske uld på den rigtige måde

Fedtpletter på silke

Er du så uheldig, at silkeskjorten har fået en fedtplet, er der også hjælp at få. Gnid med det samme pletten med sprit og vask det i maskinen. Husk, at sarte tekstiler som silke skal vaskes på skåneprogram og med et særligt silkevaskemiddel.

Flere tips til dig og din vaskemaskine

Kilder: Skiftselv.dk, Søndagsavisen og Idényt

Rengøring

Christian fra WhiteAway

Christian har altid et godt råd til, hvordan du får mest ud af dine husholdningsapparater. Han hjælper dig med at løse små hverdagsproblemer på smarte måder, og derudover er han musikelsker og vild med kreative projekter af enhver slags.

Favoritter

Luk