Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Tips & tricks

Rengøringstips til et skinnende rent komfur

Du møder ikke mange mennesker, som har rengøring af komfuret øverst på deres liste over yndlingsaktiviteter. Alligevel skal det skrubbes en gang imellem. Fastbrændte madrester på kogepladerne og i ovnen kan være stædige og nægte at give slip, og derfor har vi her samlet vores bedste tips, som hjælper dig med at få bugt med snavset.

Rengøring af ovnen

En sand mirakelkur er at blande en halv kop natron med et par skefulde vand til en tyktflydende masse. Smør ovnens sider ind og lad blandingen blive siddende natten over. Næste dag kan du tørre den af med en fugtig klud eller en svamp.

mand gør ovn ren

Vask glasset i ovnlågen

Afhængigt af modellen kan du sommetider skrue glasruden i ovnens låge løs og vaske den separat. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må du ned på knæ og vaske ruden, hvor den er. Brug ikke vinduesrens - du risikerer nemlig, at der sidder rester tilbage, som fordamper ved opvarmning af ovnen. Hold dig i stedet til brun sæbe eller opvaskemiddel, som du lader sidde i en halv time, inden du vasker det af igen.

rengøring af ovnlåge

Rengøring af ristene

De fleste ovnriste er lavet af rustfrit stål og kan fint gå i opvaskemaskinen, hvis du da har plads til det. Fastbrændte madrester kan du klare med lidt af natronblandingen og en omgang knofedt – brug enten ståluld eller en kraftig svamp.

For tips til at rengøre ventilatoren i en varmluftsovn eller afkalker en dampovn, kan du læse vores artikel om de bedste tips til at gøre ovnen ren.

Slip for rengøringen med en selvrengørende ovn

I dag findes der flere ovnmodeller, som har en selvrensfunktion. Blandt producenterne finder du bl.a. Bosch, som har et stort udvalg af selvrengørende ovne. Du kan vælge mellem pyrolytisk rengøring, som brænder snavs og madrester til aske, og katalytisk rengøring, som modvirker fedt og snavs ved hjælp af en særlig emalje. Du kan læse mere om pyrolytisk og katalytisk rengøring her.

Rengøring af kogepladen

Hvor let det er at rengøre selve kogepladen afhænger ofte af, hvilken type kogeplade du har: Glaskeramisk, masseplader, gas eller induktion? Induktionskogeplader og glaskeramiske kogeplader er som regel lette at tørre af, fordi de er helt glatte. Du kan bruge lidt opvaskemiddel eller et rengøringsmiddel specielt til kogeplader for at opløse fedtpletter. Tør af med en tør klud bagefter for en skinnende overflade.

rengøring af kogeplade

Rengøringstrick med natron

Natron fungerer ikke kun til rengøring af ovnen, men også til rengøring af kogeplader.

  • Fugt to viskestykker med varmt vand og lidt opvaskemiddel
  • Drys natron på kogepladen
  • Læg viskestykkerne på kogepladen og lad dem ligge i et kvarters tid. Tør derefter kogepladen af

Det er netop kombinationen af vand, opvaskemiddel og natron, som opløser de fastbrændte madrester og gør dem lette at tørre af.

Rengøring af massekogeplader

Masseplader kan i princippet rengøres på samme måde som de glatte kogeplader. Du skal dog skrubbe lidt mere for at få fat i snavset, der kan gemme sig i vinkler og kroge. Ståluld er din bedste ven, når du skal rengøre metalringene rundt om selve pladerne. Du kan også prøve natrontricket får at få has på genstridige madrester.

Et tip er at varme pladerne op efter rengøringen, så vandet fordamper helt. På den måde undgår du, at pladerne ruster.

Rengøring af gaskogeplade

Et gaskomfur er lidt mere omstændeligt at rengøre, fordi "kogepladen" både er ujævn og ofte består af forskellige materialer. Selve brænderne er som regel lavet af jern og rengøres bedst for sig. Skru dem af og rengør med opvaskemiddel og varmt vand. Vær sikker på, at de er helt tørre, før du skruer dem på igen.

rengøring af gaskogeplade

Rens hullet til gastilførslen

Brug gerne en piberenser for at rengøre gashullet, hvor gassen kommer ud. Rengør her, når du alligevel har skruet blussene af for at gøre dem rene.

Rens med natronglasur

Tricket med at drysse natron ud over kogepladen fungerer ikke specielt godt på et gasblus, fordi kogepladen er ujævn. I stedet kan du lave en ”rengøringsglasur” ved at blande natron med lidt brintoverilte. Skrub kogepladen ren med en vaskesvamp dyppet i glasuren.

Du finder flere tips og en instruktionsvideo til natrontricket i vores artikel om de bedste tips til rengøring af kogeplader

Flere rengøringstips til køkkenet

Rengøring

Mia fra WhiteAway

Mia er madlavningsentusiast, der elsker at inspirere med nye opskrifter og tips til madlavningen. Hun er glad for genbrug og de små ting, der giver hverdagen lidt mere smag og farve.

Favoritter

Luk