Logo
70 70 29 29 kundeservice er lukket
  • MandagLukket
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • TorsdagLukket
  • FredagLukket
  • Lørdag8-22
  • SøndagLukket
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Rengøringstips

Robotstøvsuger vs almindelig støvsuger – hvad er fordelene og ulemperne?

Kunne det ikke være skønt at slænge sig i sofaen, mens en robot klarer rengøringen og støvsugningen? Med en robotstøvsuger er det muligt i dag – men hvor god er den egentlig? Hvor effektivt gør den rent? Læs med, når vi sammenligner robotstøvsugeren med den almindelige støvsuger.

Sådan virker støvsugerne

Forskellen mellem en robotstøvsuger og en almindelig støvsuger er frem for alt, hvordan de rent teknisk klarer støvsugningen. En almindelig støvsuger skaber et undertryk ved hjælp af suget og mundstykkets udformning. Undertrykket er så stærkt, at selv snavs og støv, der er kilet fast mellem gulvbrædderne, kan suges med op.

En robotstøvsuger kan ikke bruge samme teknik, for den ville i så fald suge sig fast til gulvet og ikke komme nogen vegne. I stedet bruger den en kost, som fejer støv og snavs op i en beholder. Det betyder, at den ikke på samme måde som den almindelige støvsuger kan gøre rent i dybe sprækker mellem gulvbrædder.

robotstøvsuger stue

Sød, men ikke så klog

Selv om robotstøvsugeren er blevet bedre i den senere tid, er den stadig ikke den mest intelligente. Nogle modeller kører ligeud, til de rammer noget, hvorefter de vender sig og kører en anden vej. Andre modeller er mere sofistikerede og benytter sig af sensorer eller et kamera for at orientere sig.

Møbler, ledninger og tæpper kan være udfordrende for en robotstøvsuger. Det kræver derfor lidt oprydning, hvis robotstøvsugeren skal fungere optimalt.

Har brug for lidt kærlighed

Selv en robot har brug for lidt omsorg. Indimellem skal du nemlig tømme støvbeholderen og rengøre børsterne. Det er ca. samme vedligeholdelse som for en poseløs støvsuger.

Robotten er bedst på hårde gulve

Det, robotstøvsugeren er bedst til, er den daglige rengøring på hårde gulve. Helst i rum med sparsom møblering. Her kan du spare masser af tid, fordi du slet ikke behøver at være hjemme. Oven i købet kan robotten selv finde ud af at køre tilbage til ladestationen, når batteriet er ved at være tømt - og så snart den er ladet op igen, fortsætter den sin rengøring.

Visse modeller kan du programmere til at gøre rent hver dag, mens du er på arbejde. Det kan den almindelige støvsuger ikke hamle op med – uanset hvor godt den gør rent, kan den aldrig klare det uden din hjælp.

robotstøvsuger kvinde i sofa

Lydniveau

Mange robotstøvsugere er overraskende støjsvage. Flere modeller har et lydniveau på 55-60 dB(A), hvilket svarer omtrent til en almindelig samtale. De fleste traditionelle støvsugere er noget mere højlydte med 10-20 decibel mere i lydniveau.

Standby sluger strøm

Når robotstøvsugeren ikke er i brug, går den i standby-tilstand. Præcis som med alle andre elektroniske apparater i hjemmet er standby en usynlig eltyv, som kan ses på elregningen. Tænk derfor på at slukke støvsugeren helt, når den ikke er i brug.

Opsamling

En robotstøvsuger er en god løsning til dig, der gerne vil spare tid og har et hjem uden for mange møbler og tæpper. Hårde gulve er også bedst for robotten. Afhængigt af, hvilken model du vælger, kan du få en programmerbar robot med lavt lydniveau. Du finder vores udvalg af robotstøvsugere her.

En almindelig støvsuger gør mere grundigt rent. Ulempen er, at den naturligvis kræver mere arbejde fra dig, og at lydniveauet i mange tilfælde er højere end på robotstøvsugeren.

Smart home

Casper fra whiteaway

Casper hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han kaffenørd, som går utroligt meget op i en velsmagede kop kaffe.

Favoritter

Luk