Mange skifter først deres hvidevarer ud, når de går i stykker. Der kan dog være god grund til at gøre det lidt tidligere, f.eks. hvis dine gamle hvidevarer er i en dårlig energiklasse og bruger masser af strøm og vand. Læs her, hvordan du både kan skåne miljøet og din tegnebog ved at vælge miljøvenlige hvidevarer.
Mange skifter først deres hvidevarer ud, når de går i stykker. Der kan dog være god grund til at gøre det lidt tidligere, f.eks. hvis dine gamle hvidevarer er i en dårlig energiklasse og bruger masser af strøm og vand. Læs her, hvordan du både kan skåne miljøet og din tegnebog ved at vælge miljøvenlige hvidevarer.
-> Her kan du læse om hvordan du bruger dine hvidevarer energivenligt
Spar op til 3.000 kr. om året på elregningen
Til tv2.dk siger energiteknolog Janus Hendrichsen, at der er 2.000-3.000 kr. at spare om året, hvis du skifter dine gamle strømslugere ud med mere energivenlige modeller. F.eks. kan der være helt op til 2.000 kr. at spare årligt ved at skifte den gamle kummefryser ud med en mere energivenlig model - de ældre modeller kan nemlig have et overraskende stort energiforbrug.
Gå efter den bedste energimærkning
Når det handler om at spare på strømmen, er tommelfingerreglen enkel: Gå efter den bedst mulige energimærkning. Hvidevarer med en god energimærkning er ofte dyrere i anskaffelse end mindre miljøvenlige modeller, men her er det vigtigt at tænke langsigtet.
De dyrere modeller er nemlig billigere i brug, og samtidig er de ofte af en højere kvalitet, hvilket betyder en længere levetid. De er derfor som regel tjent hjem, lang tid før det bliver tid til at udskifte dem igen.
Ny energimærkning fra 1. marts 2021
Vær obs. på at fra 1. marts 2021 lancerer EU nye, strengere krav til energimærkningen. Hvad betyder det for dig, når du vælger hvidevarer fremover? Bliv klogere på den nye energimærkning her.
Der er også vand at spare
Flere af dine hvidevarer bruger ikke kun strøm, men også vand - tænk bare på din opvaskemaskine og din vaskemaskine. Derfor kan det også betale sig at se en ekstra gang på vandforbruget.
En familie på 2 voksne og 2 børn bruger typisk omkring 150 m3 vand om året og kan, ved at skifte fra en 10 år gammel vaskemaskine til en ny A++ model, kan spare helt op til 12 m3 vand om året. Det er det samme som 12.000 liter – eller hvad der ifølge Energistyrelsen svarer til 750 kr. om året.
Eksempel: Så meget kan du spare
Lad os tage et helt konkret eksempel på, hvad du kan spare i vand og strøm på en ny, miljøvenlig opvaskemaskine. Vi kaster et blik på modellen SN457W03MS fra Siemens * Vandforbrug pr. opvask: 9,5 liter * Strømforbrug pr. opvask: 0,85 kWh
Årligt forbrug for SN457W03MS
I Danmark koster vand i gennemsnit 63 kr. pr. m3 og strøm 2,2 kr. pr. kWh. Antager vi, at opvaskemaskinen er i brug 5-6 gange om ugen (dvs. 280 gange om året), giver det maskinen et årligt forbrug på i alt 690 kr. for både vand og strøm.
Årligt forbrug for en gammel opvaskemaskine
Sammenligner vi med en 10-15 år gammel opvaskemaskine, er der mange penge at spare. For en model med et energiforbrug på 1,6 kWh og 35 liter vand pr. opvask bliver forbruget pr. år 1602 kr.
Den samlede besparelse
Det vil sige, at du kan spare hele 912 kr. om året på vand og strøm ved at skifte til modellen fra Siemens. Det afhænger selvfølgelig af det faktiske forbrug på din nuværende maskine, men er den af ældre dato, er der med garanti penge at spare.
Det vil også sige, at din nye opvaskemaskine er tjent hjem efter en overskuelig årrække.
Vask, tør, køl og frys med god samvittighed
Man taler sommetider om et ”water footprint” - eller på dansk slet og ret et "vandfodspor". Vores vandfodspor siger noget om, hvor meget vand vi direkte og indirekte forbruger. Det er altså ikke kun den mængde vand, du drikker, bruger i madlavningen og bader i - men også alt, der bliver brugt til produktion af f.eks. tøj og fødevarer, ligesom man også medregner den mængde vand, der bliver forurenet ved forskellige forureningsprocesser.
Vi taler også om et CO2-fodspor. Det udgøres bl.a. af elektricitet, varme, benzin og diesel, forbrugsvaner og flyrejser. Ved at købe hvidevarer med god energimærkning kan du både gøre CO2-fodsporet og vandfodsporet lidt mindre og dermed passe godt på din omverden.