Du ved, at du skal have en ny tørretumbler, men ikke hvilken model du skal vælge? Der er flere ting, du skal tænke over: Hvor meget du er villig til at give for den, hvor stor kapacitet den skal have, hvor energivenlig den skal være, og hvor mange funktioner du har brug for. Lyder det som en svær opgave? Intet problem, vi guider dig trin for trin.
Tænk langsigtet - billigt kan blive dyrt
Mange ser på prisen som det første, når de leder efter en ny tørretumbler - men det er vigtigt at huske, at en tørretumbler, som er billig nu, måske kan koste dig dyrt om nogle år. En energivenlig model koster måske mere til at begynde med, men så er den til gengæld billigere i brug på lang sigt.
At købe en billig tørretumbler kan dybest set sammenlignes med at købe en billig bil. En lavere pris betyder en svagere motor, og når du har haft den nogle år, skal den oftere og oftere forbi__ mekanikeren.__
To typer: Aftræk vs. kondens
Vidste du, at der findes to typer tørretumblere: Aftrækstørretumbleren og kondenstørretumbleren? Her giver vi dig fordele og ulemper ved begge typer tørretumblere.
Let at installere, men afgiver fugt
Kondenstørretumbleren recirkulerer luften, så i princippet kan du stille den lige, hvor du vil. Du skal bare tænke på, at den afgiver en del fugt til sine omgivelser. Med andre ord bør du sørge for, at der er god udluftning i rummet, den står i.
LÆS OGSÅ: Genbrug vandet fra din kondenstørretumbler
Fordele
- Energivenlig
- Let at installere
- Vandet kan genbruges
- Større udvalg af modeller
Ulemper
- Afgiver fugt til omgivelserne
- Vandbeholderen skal tømmes
- Tørrrer lidt langsommere
Mens den tørrer, samles fugten fra tøjet i en kondensbeholder, som skal tømmes regelmæssigt. Dog har nogle maskiner en afløbsslange, som kan kobles til maskinen, så du ikke skal tømme den manuelt.
Du finder WhiteAways udvalg af kondenstørretumblere her.
Tørrer hurtigere, men bruger mere energi
Aftrækstørretumbleren er måske den tørretumbler, vi kender bedst, selv om den egentlig er på vej ud af markedet. Grunden er, at den kræver en aftrækskanal, som fører den fugtige luft gennem husets ydermur. Det medfører varmetab og et øget energiforbrug i forhold til kondenstørretumbleren.
Fordele
- Tørrer tøjet hurtigere
- Luften ledes ud af rummet
- Du skal ikke lukke et hul i muren
Ulemper
- Bruger mere energi
- Kræver hul i ydermuren
- Besværlig at udskifte
Den mest almindelige grund til at vælge en aftrækstørretumbler er derfor, at man allerede har haft én stående. Det kan nemlig være både dyrt og besværligt at lukke det gamle hul i væggen. Det er også en fordel at vælge denne type, hvis den skal stå i et lille rum, fordi den ikke afgiver fugt. Den tørrer også en smule hurtigere end kondenstørretumbleren.
WhiteAways udvalg af aftrækstørretumblere finder du her.
Energiklasse og forbrug
Når du køber tørretumbler, er det altid en god ide at tage et kig på, hvor energivenlig den er. Energiskalaen går fra A-D, hvor A er bedst. A er desuden inddelt i niveauer fra A til A+++. Jo flere plusser, jo bedre.
Forskellen kan mærkes på elregningen
En tørretumbler mærket med energiklasse A++ koster som regel mere end en tørretumbler mærket med energiklasse B, men pengene tjener du hurtigt hjem på elregningen.
Forskellen mellem en maskine med B og én med A++ kan være et energiforbrug, der er helt op til 50 % lavere.
LÆS OGSÅ: Sådan læser du et energimærke
Hvor meget plads er nok?
Tørretumblerens kapacitet har meget at sige, særligt for dig, der har en stor familie. Det er nemlig vigtigt, at du ikke overfylder tørretumbleren. En overfyldt tørretumbler bruger mere energi, og tøjet bliver også mere krøllet.
Samme kapacitet som vaskemaskinen
Den letteste måde at vælge kapaciteten på er faktisk at mache den med vaskemaskinen, så du kan flytte vasketøjet fra maskine til maskine uden problemer.
Tommelfingerreglen er enkel: Jo flere, I er i husstanden, jo større kapacitet skal tørretumbleren have.
Hvor langt rækker pladsen?
- 3,5 kg kapacitet: 1-2 voksne
- 6-7 kg kapacitet: 2 voksne og 1 barn
- 8-9 kg kapacitet: 2 voksne og 2-3 børn
- 10-12 kg kapacitet: 5+ personer
Hvad og hvor meget skal den kunne?
Der findes mange forskellige tørretumblere på markedet, og flere af dem har smarte funktioner, som kan være en stor hjælp i hverdagen.
Dampfunktion
Dampfunktionen er en anti-krølfunktion, som gør, at tøjet kan ligge længere tid i tørretumbleren, før det bliver krøllet. Har tørretumbleren en dampfunktion, betyder det, at alle programmerne kan bruges med denne funktion.
Reverserende tromlegang
Reverserende tromlegang vil sige, at tromlen kører skiftevis den ene og den anden vej. Det løsner vasketøjet fra tromlen, samtidig med at det bliver tørret. Med reverserende tromlegang tørrer tøjet hurtigere og bliver mindre slidt, og desuden er energiforbruget mindre.
Lys i tromlen
Når du har lys i tromlen, er det lettere at se, om du har fået det hele med ud, eller om der stadig ligger en strømpe og gemmer sig. Der sidder ganske enkelt en pære inde i tromlen, som tændes i en kort periode. Funktionen kan gøre en stor forskel for dig, der har tørretumbleren stående i et rum med dårlig belysning.
Fuzzy logic
Fuzzy logic er en funktion, som måler fugtigheden i udblæsningsluften ved hjælp af sensorer i tromlen. Funktionen sørger for, at tørretemperaturen holder sig stabil med en nøjagtighed på +/- 1 grad.
Der findes også en tredje version, som, vil nogle mene, har det hele. Den kan nemlig både vaske og tørre tøjet i samme maskine, deraf navnet vaske-tørremaskine.
LÆS OGSÅ: Hvilke tekstiler kan jeg tørre i tørretumbleren?
Elektronisk styring
Tørretumblere med elektronisk styring stopper automatisk, når tøjet har nået den ønskede tørringsgrad. Det vil sige, at maskinen ikke tørrer tøjet for længe og dermed slider på tøjet, og at den ikke bruger mere strøm end højst nødvendigt.
Timerfunktion
Når tøjet ligger for længe i maskinen efter tørring, øges risikoen for, at det bliver krøllet. Det kan du undgå med timerfunktionen, som også kaldes udskudt start.
Timerfunktionen lader dig nemlig selv bestemme, hvornår maskinen skal starte - f.eks. lige inden, du kommer hjem fra arbejde.
Stativ til sko og uldtøj
Nogle tørretumblere har et stativ, som du kan bruge til at tørre sko og sarte materialer som uld på. Ofte kan stativet også købes som tilbehør.
LÆS OGSÅ: 5 tips til at vaske uld på den rigtige måde
I praksis fungerer stativet som en hylde i tørretumbleren - du forvandler faktisk din tørretumbler til et tørreskab i miniformat.
Varmepumpeteknologi
Flere kondenstørretumblere har en indbygget varmepumpe, som bruger den varme og fugtige luft til at tørre tøjet. Maskiner med varmepumpe bruger mindre energi, og derfor finder du som regel den type maskiner i energiklasse A eller højere.
Glem ikke vaskemaskinen
Hvis du er på jagt efter en ny tørretumbler, har du sandsynligvis allerede en vaskemaskine eller er på udkig efter en. Så er det en god ide at tænke over: Skal de stå ved siden af hinanden, eller skal de monteres i en vaskesøjle? Og er de lige store?
Skal de stå ved siden af hinanden?
Det er praktisk, at lågen på vaskemaskinen og tørretumbleren åbnes til hver sin side, hvis de skal stå ved siden af hinanden. Så kan du nemlig flytte det våde vasketøj direkte fra vaskemaskinen til tørretumbleren uden at skulle manøvrere uden om lågerne.
Det lyder måske som en bagatel, men på længere sigt kan det blive lidt af et irritationsmoment.
Vaskesøjle - hvad er det?
Når du placerer tørretumbleren over vaskemaskinen med f.eks. en stableramme eller gummifødder imellem, har du en vaskesøjle.
Tørretumbleren skal altid stå øverst, og vaskemaskinen skal være stor nok, til at tørretumbleren kan stå stabilt.
Oftest følger der ikke en stableramme eller gummifødder med, men det kan som regel købes som tilbehør.
Skal de monteres i en vaskesøjle?
Vaskemaskinen og tørretumbleren optager meget plads, hvis de skal stå ved siden af hinanden. En anden mulighed er at stille dem oven på hinanden. Det er en god løsning, hvis du har begrænset plads på badeværelset eller i bryggerset, fordi den ekstra maskine kun fylder i højden og ikke i bredden.
Hjælp! Der er så mange producenter
Du har valgt, om du skal have en kondens- eller en aftrækstørretumbler, tænkt over energiforbruget og hvilke funktioner, du gerne vil have. Men hvilken producent skal du så vælge? Der er jo så mange af dem!
Funktionalitet og pris giver 3 kategorier
For at give dig et hurtigt overblik har vi inddelt producenterne i 3 kategorier. Dog er det værd at huske på, at mange af dem har produkter og produktserier i forskellige prisklasser og derfor kan placeres i mere end én kategori.
Den avancerede
De mere avancerede modeller kan kendes på luksusfunktionerne og de smarte tekniske løsninger. De ligger som regel i en lidt højere prisklasse, men er tørretumbleren ofte i brug, kan du alligevel spare penge på en energivenlig model i det lange løb. I denne kategori finder du bl.a. AEG, Miele, Siemens og ASKO.
Den i midten
I mellemklassen finder du producenter som Gorenje, Bosch, Electrolux, LG og Samsung. Her får du de mest almindelige specialprogrammer, og du kan sagtens finde en både billig og energivenlig model.
Den prisvenlige
Kan du klare dig uden specialprogrammerne, og er tørresnoren alligevel tit i brug? Så finder du din nye tørretumbler hos producenter som Whirlpool, Candy, Indesit, Zanussi og Scandomestic.
Bedst i test - hvem vinder?
Forbrugerrådet Tænk har testet tørretumblere gennem flere år og siger, at det er vigtigt, at du tænker over dine vaner, før du køber dig en ny tørretumbler.
Hvordan bliver de testet?
Tørretumblerne testes på flere måder, før de til sidst får en samlet score.
De bliver blandt andet vurderet på:
- Energiforbrug
- Brugervenlighed
- Tidsforbrug
- Programmer
- Kondenseringsevne
- Støj
Det betaler sig at være energivenlig
Det kan betale sig at købe en dyrere tørretumbler, hvis du bruger den meget, fordi du på længere sigt sparer penge. Har du f.eks. en tørretumbler med energimærke A+++, har tests vist, at du kan spare helt op til 450 kr. om året i forhold til modeller med dårligere energimærkning.
Hvem er bedst i test?
Kondenstørretumblerne fra Siemens, Bosch og Miele gør det ofte bedst i tørretumblertests. Siemens og Bosch er særligt gode på energiforbrug og programmer og gør det også godt på brugervenlighed. Miele er derimod ekstra god på kondenseringsevnen. Se whiteaways bedst i test tørretumblere her.
Testene kan være en god rettesnor, men til syvende og sidst ved du bedst selv, hvad der passer bedst ind i dit hjem og dine rutiner - og det er ikke nødvendigvis en testvinder.