Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop

Sådan hjælper lysterapi dig gennem vinteren

Desværre er vinterhimlen i Danmark oftere grå end blå, og solens besøg er sjældne. Hos mange kan det mærkes på humøret og energiniveauet, og det kan endda munde ud i en vinterdepression - men med lysterapi kan du få de samme positive effekter hjemme i stuen, som du kan på en solrig vinterdag.

Hvad er vinterdepression for en størrelse?

Vi har fået lidt hjælp af videnskab.dk, som forklarer, hvad der adskiller vinterdepressionen fra det, vi normalt kender som depressioner. Det er nemlig ikke bare en talemåde at være vinterdeprimeret - vinterdepressioner findes, og de opstår, fordi vi får for lidt lys.

Den kemiske forklaring

Når vi får for lidt lys, dannes der mindre serotonin i hjernen, og det har betydning for risikoen for vinterdepression. Faktisk har vi alle en mindre beholdning af serotonin om vinteren end om sommeren, men vores gener har indvirkning på, hvor meget vi påvirkes af det.

Det særlige ved vinterdepressioner

Udover at være årstidsafhængig adskiller vinterdepressionen sig fra den almindelige depression på flere områder: Er du vinterdeprimeret, har du tendens til at blive mere irritabel, sove mere og få større appetit. Det står i kontrast til den almindelige depression, hvor søvnløshed og manglende appetit er mere hyppigt.

Sådan fungerer en lysterapilampe

Kort sagt imiterer lysterapi dagslyset. Lamperne har en høj luminans, som er et mål for lystæthed for en flade. Lyset er kraftigt, men stadig blødt og kan som regel justeres i flere intensiteter.

Det smarte ved en lysterapilampe er, at du som regel ikke behøver at bruge den så lang tid om dagen. Nogle modeller skal du f.eks. blot bruge 20-30 minutter om dagen for at mærke en effekt.

skov om vinteren

Lysterapiens 3 positive effekter

Den gode nyhed, hvis du har det svært i de mørke måneder, er, at lysterapi har en klar effekt mod vinterdepressioner. Ifølge videnskab.dk påvirker lysterapi os på 3 områder, der har stor betydning for vores trivsel og humør i den mørke årstid:

  1. Lysterapi stabiliserer døgnrytmen
  2. Lysterapi giver mere energi
  3. Lysterapi øger beholdningen af serotonin

Få så meget sollys som muligt

For at stabilisere døgnrytmen er det vigtigt ikke at bruge lysterapilampen om aftenen, da du kan få svært ved at falde i søvn. Derudover skylder vi naturligvis også at sige, at det altid er en god ide at bevæge sig udenfor i solen - når den altså er der.

Du kan også forsøge at skabe gode forhold for dig selv, når du er indenfor, ved at lade så meget dagslys som muligt slippe ind.

Sundhed & personlig pleje

Sara fra whiteaway

Sara er madlavningsentusiast, der elsker at inspirere med nye opskrifter og tips til madlavningen. Hun er glad for genbrug og de små ting, der giver hverdagen lidt mere smag og farve.

Favoritter

Luk