Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
åben

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Kend dit produkt

Sådan vælger du den rigtige tørretumbler

Mange bruger meget tankevirksomhed på at vælge den helt rigtige vaskemaskine og lader tørretumbleren komme bagefter som en eftertanke. Men ligesom du kan spare både tid og penge på at vælge den helt rigtige vaskemaskine, kan det også betale sig at lægge lidt tid i at vælge den tørretumbler, der passer til netop dine behov. Vi guider dig til det bedste køb.

Hvad er din type?

Helt overordnet findes der to typer tørretumblere: Aftrækstørretumblere og kondenstørretumblere.

Aftrækstørretumbleren

Aftrækstørretumbleren tørrer dit tøj hurtigt og effektivt, men har den begrænsning, at den har brug for en aftrækskanal til det fri og er lidt mindre energieffektiv end kondenstørretumbleren.

Kondenstørretumbleren

Kondenstørretumbleren er mere energieffektiv end aftrækstørretumbleren, og den kræver ikke nogen aftrækskanal. Den kræver til gengæld et rum med god udluftning, fordi den – afhængigt af dens kondenseringsevne – afgiver en vis mængde fugt til rummet, den står i.

Fugten fra tøjet opsamler den i en beholder, som skal tømmes. På nogle modeller kan der også tilsluttes en slange, som kan lede kondensvandet direkte i afløbet.

tørretumbler og vaskemaskine i bryggers

Tørreskabet

Vi kender nok alle problemet med sarte tekstiler, der ikke kan tåle turen i tørretumbleren. Det problem løser tørreskabet, fordi tøjet hænges op, inden det tørres, og det ikke bliver udsat for samme snurretur som i tørretumbleren. Det er også perfekt til vintervåde støvler og al slags overtøj.

LÆS OGSÅ: Hvilke tekstiler kan jeg tørre i tørretumbleren?

Hvor vigtig er prisen egentlig?!

Prisen er tit skrevet med store, iøjnefaldende typer og derfor det første, vi lægger mærke til. Det er fristende at gå efter en helt billig model, men på længere sigt er det lige så vigtigt at holde øje med ting som maskinens forventede levetid og energimærkning - mere om det senere.

Kapaciteten skal matche

En stor husstand har brug for en tørretumbler med stor kapacitet - det kan de fleste nok se logikken i. Det er vigtigt at vælge en tørretumbler, der er stor nok, fordi en overfyldt maskine bruger mere energi og krøller tøjet unødvendigt meget - og hvem vil ikke gerne spare tid med strygejernet? Den letteste måde at finde den rigtige størrelse på er simpelthen at matche den med vaskemaskinen.

Husk at se på energimærkningen

Energimærkningen fortæller, hvor miljøvenlig din tørretumbler er – og samtidig hvor stor indflydelse den vil have på din elregning. Som tommelfingerregel koster det 6 kr. pr. fyldning at tørre tøj i en tørretumbler med energimærkning A, mens en tørretumbler mærket med A+++ tørrer dit tøj for 2 kr.

LÆS OGSÅ: Hvorfor skal jeg købe A+++ hvidevarer?

Derfor kan der i længden være penge at spare på en tørretumbler med en god energimærkning, selv om købsprisen på en energivenlig tørretumbler typisk er lidt højere.

display på tørretumbler

Hvor mange funktioner?

Der er i hvert fald én funktion, vi kan blive enige om, er ret vigtig: Tørretumbleren skal være god til at tørre. Derudover kan du måske have interesse i funktioner som anti-krøl, udskudt start og sensorstyret tørring, der selv fastsætter den optimale tørretid.

Det vigtigste er, at du køber en maskine med de funktioner, der passer til dig, og ikke lader dig lokke af smarte salgstaler.

Flere gode tørretumblertips

Hjælp & svar

Christian fra WhiteAway

Christian har altid et godt råd til, hvordan du får mest ud af dine husholdningsapparater. Han hjælper dig med at løse små hverdagsproblemer på smarte måder, og derudover er han musikelsker og vild med kreative projekter af enhver slags.

Favoritter

Luk