Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
åben

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop

Skab (u)hygge med en hjemmelavet græskarmand

Tidligere gik efterårsferien under navnet ”kartoffelferien” – men med fejringen af Halloween, der fylder mere og mere i det danske efterår, er det vel snart mere passende at kalde den "græskarferien". Halloween er utænkelig uden de sjove og skræmmende græskarlygter, som heldigvis er lette at lave selv.

Du skal bruge

  • Et stort græskar, som på denne årstid kan fås i stort set alle dagligvareforretninger
  • En tusch eller en udprintet skabelon
  • Tape og et tykt søm, hvis du arbejder med skabelon
  • En god kniv og en ske
  • En plasticsæk eller en voksdug til at beskytte bordet, du arbejder ved

Sådan laver du din græskarlygte

  1. Hvis du vil give fantasien frit løb, kan du tegne et uhyggeligt ansigt på græskarret med tusch. Du kan også printe en masse forskellige skabeloner ud fra nettet. Nederst i dette indlæg finder du links til gode sider, hvor du kan downloade dem gratis.

  2. Herefter skæres toppen af græskarret med en skarp kniv. Er du fiks på fingrene, skærer du et zigzag-mønster, så det ser helt rigtigt ud.

  3. Nu skal græskarret udhules, og det kan du gøre med en ske. Er indmaden vanskelig at få ud, kan du tage en kniv til hjælp.

udhulet græskar

  1. Bruger du skabelon, kan du sætte den fast med tape eller knappenåle. Prik huller med det tykke søm langs med stregerne på skabelonen eller langs med dine tuschstreger.

  2. Nu er det let at skære motivet ud med en skarp kniv efter hullerne, du har prikket.

  3. Til slut er det bare at placere et fyrfadslys i græskarlygten og sætte ham foran døren, så han kan hilse pænt (og skræmmende) på alle, der kommer på besøg.

Tip! Smid ikke kernerne ud, når du er færdig med at udhule græskarret. De kan nemlig blive til lækre og nemme Halloween-snacks. Find opskriften på ristede græskarkerner her.

Links til gode og gratis skabeloner

Er du ikke så sikker i frihåndstegning, er der masser af skabeloner at finde rundt omkring på nettet. Vi har samlet en lille håndfuld af de bedste ressourcer til dig med alt fra skræmmende monstre til søde Disney-prinsesser.

Eventyr, hekse og fabeldyr

En fin samling skabeloner, der er inspireret af eventyrvæsener og spøgelseshistorier. Der er mange forskellige sværhedsgrader og både søde og uhyggelige skabeloner på www.pumpkinlady.com (engelsk).

Disney-skabeloner med yndlingsfigurerne

Her finder du alle Disney-figurerne, som børnene kender og elsker. Du kan finde dem alle lige fra Olaf fra Frost til en uhyggelig Mickey Mouse i Dracula-kostume hos www.disney.com (engelsk).

Flere hyggelige aktiviteter i efteråret

Aktiviteter for børn
DIY

Casper fra whiteaway

Casper hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han kaffenørd, som går utroligt meget op i en velsmagede kop kaffe.

Favoritter

Luk