Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
åben

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop

Skal du fodre fuglene til vinter? Opskrift på hjemmelavet fuglefoder

Mange giver fuglene mad om vinteren, både fordi det er hyggeligt at få besøg på foderbrættet, og fordi man gerne vil hjælpe dem gennem vinteren. Vi har undersøgt, hvilken mad du bør give dem og giver dig også en opskrift på hjemmelavet fuglemad.

Hvor er det bedst at placere foderbrættet?

Du kan sagtens fodre fuglene året rundt, men det er særligt i vintermånederne, de har brug for lidt ekstra hjælp. Du skal blot være opmærksom på, at fuglene husker, hvor der er mad at finde. Stopper du pludselig med at fodre fuglene, kan det gå hårdt ud over dem.

Har du firbenede venner i hjemmet eller firbenede gæster i haven, er det en god ide at tænke over, hvor du placerer fuglebrættet eller hænger mejsekuglerne op.

Placér maden et sted, hvor der er godt udsyn over haven, men inden for rækkevidde af buske eller træer. Så kan fuglene holde øje med katte og andre rovdyr og nå at søge dækning, hvis der er fare på færde.

Lav fuglefoderet selv

Det er både let og hyggeligt at lave fuglefoder og mejsekugler selv. Det givet dig også mulighed for at tilpasse maden efter, hvilke fugle du helst vil have besøg af. De fleste fugle holder sig ikke strengt til én slags fuglefoder, men du får sikkert lidt flere forskellige besøgende, hvis du udvider og varierer menuen lidt.

Fuglefoder

Giv fuglene kvalitetsfoder

Vigtigst er det, at du kvalitetssikrer maden, du lægger ud. Mugne frøblandinger eller brød, hvidt brød, saltede peanuts og saltet fedt egner sig ikke som fuglefoder og kan gøre fuglene syge.

Synes du, der kommer for få fugle til dit foderbræt, kan en forklaring være, at du tilbyder for dårlig mad. At fuglefoderet er meget billigt, kan være en god indikator på, at det måske ikke er noget, fuglene gider spise.

Det er også en god ide at tjekke kvaliteten på fuglefrøene, når du køber ind. Er solsikkefrøene tørre, og er der mange tomme skaller i posen, er frøene af dårlig kvalitet.

Opskrift på fuglefoder

  • 1 kg fuglefrø/foderblanding
  • 500 g usaltet fedt (f.eks. palmin eller svinefedt)
  • Småkageforme, ½ mælkekarton, bæger fra f.eks. creme fraiche
  • Sejlgarn, ståltråd eller bånd
  • Små pinde

Sådan gør du

Den mest eftertragtede og bedste energikilde for fuglene i vinterkulden er usaltet fedt. Smelt fedtet i en gryde over lav varme og bland frøene i. Det er vigtigt at blande godt, så alle ingredienserne dækkes af fedt. Så hænger det også bedre sammen. Når du har din blanding, er der flere måder at bruge den på - vi har valgt 3 metoder med en mælkekarton, et plasticbæger og småkageform.

rødhals fugl

Kom fuglemaden i en mælkekarton

Skær eller klip mælkekartonen over på midten. Bind sejlgarn eller snor fast på en lille pind og sæt den ned i kartonen. Fyld fedtet og frøblandingen i. Lad blandingen stivne og pres den ud af mælkekartonen. Stik små huller i den stivnede blanding og sæt pinde i, så fuglene har noget at sidde på.

… eller brug et cremefraiche-bæger

Du kan bruge et bæger fra f.eks. creme fraiche eller hytteost på samme måde som den halve mælkekarton. Bare følg de samme instruktioner som ovenfor.

Kom fuglemaden i småkageforme

Læg kageformene på en bageplade og kom blandingen i. Stik hul med en pind eller en spisepind og sæt pladen udenfor til afkøling. Skub figuren ud af formen, når blandingen er stivnet. Træk et stykke sejlgarn eller ståltråd gennem hullet, bind en knude og hæng maden op.

Du kan også fylde lidt af blandingen i formen, binde en knude på et stykke snor og lægge den på massen. Herefter fylder du resten i og trykker det så godt sammen, at der ikke dannes luftlommer.

Har du plasticforme eller forme, som du kun skal bruge til fuglemad, kan du også lade formen blive på. Så bliver maden hængende længere.

Sæt også vand ud

Det er også en god ide at supplere foderet med en skål med lunkent vand, så det ved temperaturer under frysepunktet ikke fryser så hurtigt til is. Skift vandet ofte, så fuglene har en lille oase hele vinteren.

Tilpas menuen efter dine fugle

Den grundlæggende opskrift er i bund og grund den samme, men hvis du gerne vil have flere fuglearter på foderbrættet eller har nogle faste kendinge i nabolaget, kan du også dække bord specielt til dem.

Nedenfor får du en lille oversigt over fugle, som du kan møde ved foderbrættet og den menu, du kan byde dem på, hvis de kigger forbi.

fuglefoder oversigt

DIY

Sara fra whiteaway

Sara er madlavningsentusiast, der elsker at inspirere med nye opskrifter og tips til madlavningen. Hun er glad for genbrug og de små ting, der giver hverdagen lidt mere smag og farve.

Favoritter

Luk