Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Opskrifter

Sød morgenmad eller sund dessert: Chiagrød med hindbær

Chiafrø er det nye sort. Frøene er bittesmå, men spækket med sundhed og lige populære hos sundhedseksperter og trendy madbloggere. Få en lækker opskrift på sød og sund chiagrød og læs mere om superfrøene her.

Hvad er chiafrø?

Chiafrø kan med rette kaldes en superfood. Det lille frø syner ikke af meget, men har en lang række gode egenskaber. F.eks. kan det absorbere og holde på hele 12 gange sin egen vægt. Det betyder, at det holder kroppen hydreret og giver dig en god mæthedsfornemmelse. Derfor er det særligt godt egnet i morgenmad. Desuden indeholder det masser af protein og kalcium - what's not to like?

Desværre hører chiafrøene ikke til blandt de billigste varer på supermarkedets hylder. Det opvejes dog en smule af, at de som nævnt suger en masse væske og derfor rækker langt. Til opskriften nedenfor skal du derfor også kun bruge 2 spiseskefulde.

Chiafr p trske-760166-edited

Mættende chiagrød med hindbær til 1 person

Denne chiagrød har den store fordel, at du ikke skal have gang i gryderne for at tilberede den. Den skal bare trække i køleskabet og helst tilberedes om aftenen, så du undgår samtidig at bruge dyrebar tid om morgenen.

Det er let at skifte hindbærrene ud med andre bær eller frugter, hvis du har en anden favorit. En bærblanding fra supermarkedet fungerer også glimrende, og en frugt som mango kan give et tropisk og friskt pift.

Det skal du bruge

  • 2,5 spsk chiafrø
  • 100 g hindbær, friske eller frosne
  • 2 dl mælk, sojamælk, rismælk eller mandelmælk
  • Evt. 1 tsk vaniljesukker eller vaniljepulver

Sådan gør du

Bruger du friske hindbær, skal de først skylles og dryppe af. Afhængigt af, hvor fin du ønsker konsistensen, skal de herefter moses med en gaffel eller blendes med en stavblender. Bruger du frosne bær fra supermarkedet, anbefaler Miljø- og Fødevareministeriet, at du koger bærrene et minut inden brug.

Bland de mosede bær sammen med chiafrøene, mælk og evt. vaniljesukker eller vaniljepulver. Vaniljen er særligt velegnet, hvis du skal bruge grøden som en sød dessert. Dæk grøden til og lad den trække nogle timer i køleskabet - den må også meget gerne stå natten over.

Rør i grøden inden servering og pynt den med friske hindbær, mandler, chokoladespåner eller andet - det er kun din smag, der bestemmer.

Mere inspiration: Havregrød med chiafrø

I denne video fra Ude og Hjemme får du endnu mere inspiration til, hvordan du kan bruge chiafrøene. De kan nemlig ikke kun bruges som hovedingrediens i en grød, de kan også bruges som drys oven på havregrød. Gør som i videoen og supplér med tørrede tranebær, kardemomme og kanel og voila – du har en lækker og anderledes havregrød, der mætter i mange timer.

Embedded content: https://www.youtube.com/embed/nsgitFXHYZ8

Kageopskrift

Sara fra whiteaway

Sara er madlavningsentusiast, der elsker at inspirere med nye opskrifter og tips til madlavningen. Hun er glad for genbrug og de små ting, der giver hverdagen lidt mere smag og farve.

Favoritter

Luk