Logo
70 70 29 29 kundeservice er lukket
  • MandagLukket
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • TorsdagLukket
  • FredagLukket
  • Lørdag8-22
  • SøndagLukket
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop

Vælg de rigtige kaffebønner

Smagen af din kaffe afhænger bl.a. af, hvilke bønner du vælger at lave kaffen på. Det er nemlig med kaffe, som det er med vin: Bestemte områder producerer kaffebønner med specifikke karakteristika. Nogle gange kan der også være stor forskel mellem enkelte kaffebønner i samme område. Læs med her og bliv klogere.

Bønnerne skal passe til bryggemetoden

Måden, dine bønner er ristet på, betyder meget for smagen af din kaffe. Mørk ristning betyder, at bønnerne smager mere brændt. Jo hårdere bønnerne bliver ristet, jo mindre kan du smage den enkelte bønnes karakteristiske smag. Det betyder dog ikke, at det altid er bedst at vælge så lysristede bønner som muligt.

Til espressomaskine eller filterkaffe?

Bønner til espressomaskiner er som udgangspunkt ristet mørkere end bønner til filterkaffe. Hvis du brygger espresso på lysristede bønner, kan det give en smag, der måske ikke er helt balanceret i forhold til syrlighed, sødme og bitterhed - men den kan sagtens smage godt.

Bruger du meget mørkristede bønner til din filterkaffe, vil det give en kraftig og bitter smag. Om du skal bruge lys- eller mørkristede kaffebønner afhænger altså af bryggemetoden og af dine smagspræferencer.

Friskhed er nøglen

Dine kaffebønner skal helst være så friskristede som muligt, og bønnerne er generelt bedst inden for 3 måneder efter ristningen. Datoen for ristningen er den samme som produktionsdatoen. Hvis du køber din kaffe i et supermarked, kan du normalt finde produktionsdatoen ved at trække 1 år fra ”Mindst holdbar til”-datoen. Det kan altså være en god idé at gå efter kaffe, der stadig har mere end 10 måneder tilbage før ”Mindst holdbar til”.

kaffebønner

Du får den allerbedste smag mellem 1 til 3 uger efter ristningen, men det kan være svært at finde så frisk kaffe, medmindre du køber dine bønner hos en specialist.

Opbevar din kaffe rigtigt

Det er også vigtigt, at kaffen opbevares i lufttæt emballage, så smagen fastholdes. Hvis du skal på ferie eller kun sjældent brygger kaffe, kan det være en god idé at opbevare kaffen i dit køleskab eller din fryser.

Men kaffen har ikke godt af at blive taget ind og ud af køl/frys ofte, og den bedste kaffe brygges generelt på bønner, der er tempererede. Stiller kaffen på køl, kan det derfor være en god idé at tage den ud et godt stykke tid, inden du rent faktisk skal brygge den.

Kaffe fra hele verden

Kaffe fra forskellige verdensdele smager forskelligt. Det skyldes flere ting, f.eks. at der bruges forskellige kaffesorter, at kaffen dyrkes forskelligt, at kaffen behandles forskelligt efter høsten, og at kaffen ristes forskelligt.

De fleste kaffer, vi køber, er faktisk blandingsprodukter af kaffebønner fra Sydamerika, Afrika og Asien. Sydamerikanske kaffebønner har ofte en mere sød og fyldig smag, mens de afrikanske bønner er mere syrlige og frugtige. Asiatiske bønner har ofte en krydret smag. Ved at blande bønnerne udjævnes smagen, så der opnås en mere balanceret smagsoplevelse.

forskellige bønner

Vælger du at købe dyrere kaffe, kommer bønnerne ofte fra samme område. Virkelig eksklusiv kaffe kommer nogle gange fra en bestemt kaffebondes farm og måske endda fra en enkelt mark, præcis ligesom eksklusiv vin kommer fra specifikke vingårde og marker. Det giver en renere og mere smagfuld oplevelse.

Vores anbefaling

Vi anbefaler, at du eksperimenterer med forskellige kaffetyper og bønnesorter for at finde din favorit. Der er ofte sammenhæng mellem pris og kvalitet, når det kommer til kaffebønner, men derfor kan du stadig opnå gode smagsresultater med billigere kaffebønner til hverdagsbrug.

Lav et kvalitetstjek af kaffebønnerne

Hvis du selv kværner dine bønner, kan du med fordel starte med at sortere de bønner fra, som er defekte. Bønner, der er knækkede, er ikke gode. Hvis bønnerne har små huller, har der været insekter i dem, så dem kan du også sortere fra. Nogle gange kan du også finde bønner, der er meget lysere end resten af bønnerne. Det skyldes, at bønnerne er blevet plukket inden, de har nået at blive modne.

Kaffe

Casper fra whiteaway

Casper hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han kaffenørd, som går utroligt meget op i en velsmagede kop kaffe.

Favoritter

Luk