Måske skal du snart anskaffe dig en ny vaskemaskine, og måske har du undret dig over forskellen mellem en traditionel og en kulfri motor? Så er du ikke alene. Vi guider dig til at vælge den rigtige type til dit vaskebehov - det er nemlig ikke ligemeget, hvad du bestemmer dig for.
Har du vovet dig ind i specifikationsjunglen, er du sikkert stødt på både vaskemaskiner med kulfri og traditionelle motorer. Men hvad er egentlig forskellen, og hvornår kan det betale sig at gå efter det ene frem for det andet? Se videoen eller læs forklaringen på de to motortyper herunder.
Embedded content: https://www.youtube.com/embed/33RDKK3l1NA?rel=0&showinfo=0
Den traditionelle motor
Den traditionelle motor består af mange dele, deriblandt to stykker kul. Kullene slides over tid, og du kan derfor risikere at skulle udskifte dem. Den traditionelle motor har ikke de samme fordele som den kulfri, til gengæld finder du de billigste vaskemaskiner blandt modellerne med traditionel motor.
Den kulfri motor
En kulfri motor har - som navnet antyder - ikke noget kul, og du får en reservedel mindre at tænke på. Færre reservedele betyder ikke kun mindre risiko for at skulle udskifte, det betyder også en vaskemaskine, der står mere stabilt. Samtidig larmer den mindre end vaskemaskiner med traditionel motor og har generelt en længere levetid. Dette er medvirkende til, at du på mange modeller med kulfri motor får helt op til 10 års motorgaranti.
Listen over fordele er lang, og du kan også tilføje miljøvenlighed til den. Vaskemaskiner med kulfri motor er nemlig generelt mere energieffektive i brug.
... så hvad skal du vælge?
Det lidt kedelige svar er, at der ikke er noget entydigt svar. I mange tilfælde kan det bedst betale sig at købe en vaskemaskine med kulfri motor, men der kan også være energivenlige og økonomiske vaskemaskiner blandt varianterne med traditionel motor.
Den traditionelle motor giver især mening, hvis vaskemaskinen ikke bruges så ofte og skal være billig - og den kulfri motor er et godt valg, hvis du leder efter en vaskemaskine med lang levetid.
Flere tips til vaskemaskiner
Vi håber, at du nu føler dig lidt bedre klædt på til at vælge den rigtige type vaskemaskine. Har du lyst, kan du jo tage et kig på vores udvalg af vaskemaskiner.