Logo
70 70 29 29 kundeservice er lukket
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • TorsdagLukket
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Madlavning

Verdens nemmeste brød - æltefrit grydebrød

Hvis du ikke allerede har hørt om Jim Laheys æltefri brød, har du en oplevelse til gode. Det er så nemt, at en 4-årig kan lave det, og du behøver ikke engang at ælte dejen. Her får du opskriften og et par fif fra manden selv.

Historien bag opskriften

Det var New York Times, der tilbage i 2006 lagde en video op på Youtube, hvor Jim Lahey fortalte om sin fantastiske opskrift. Siden er interessen eksploderet, og der er skrevet mange artikler om brødet og masser af variationer af opskriften. I Danmark har vi blandt andet fået Kirsten Skaarups bog, ’Det Æltefri Grydebrød’, i 2015. Men du behøver ikke at tage i boghandlen for prøve kræfter med verdens nemmeste brød.

Opskriften

Fordi brødet skal hæve i lang tid, er du nødt til at begynde, dagen inden du gerne vil servere det. Hvis du står og skal bruge brødet i dag, er der også en hurtig udgave længere nede i artiklen.

Det skal du bruge:

  • 1 g tørgær eller 1 klump almindelig gær på størrelse med en ært
  • 300 g koldt vand
  • 400 g hvedemel
  • 8 g salt
  • En ovnklar gryde

Sådan gør du:

Ingredienserne skal ganske enkelt bare blandes i en skål. Start med at opløse gæren i vandet og bland derefter resten i. Du behøver ikke ælte, bare vende melet i vandet i ca. 30 sekunder. Derefter dækker du skålen og lader dejen hæve i 12-18 timer (jo længere tid, jo bedre). Det er den lange hævetid, der betyder, at du ikke skal ælte dejen.

LÆS OGSÅ: Koldhævede rundstykker til morgenbordet

Når dejen er færdighævet, hælder du den ud på et meldækket bord og folder den et par gange (se videoen nedenfor). Læg derefter dejen i en smurt skål eller et meldækket viskestykke (fold det rundt om dejen), med den glatte side opad, og lad den hæve to timer mere.

Embedded content: https://www.youtube.com/embed/13Ah9ES2yTU

Mens dejen hæver helt færdig, stiller du din gryde i en 250 grader varm ovn. Du får de bedste resultater med en tyk støbejernsgryde eller en gryde med en tyk emalje. Gryden skal minimum have 30 minutter i ovnen for at blive rigtig varm. Når dejen er klar, tager du gryden ud af ovnen, og hælder dejen op i gryden.

Tilbage i ovnen med gryden (husk at lægge låg på!) og bag brødet i 30 minutter. Derefter kan du sænke temperaturen til 230 grader, tage låget af og give brødet 15 minutter ekstra. Nu skal brødet bare ud af ovnen og have lov at hvile og køle af på en rist i 2 timer. Værs'go' at spise!

Den hurtige metode

Hvis du ikke har tålmodigheden til at vente 22 timer på dit brød, er der også en metode, der kun tager 4½ time. Opskriften er nøjagtig den samme – du skal bare bruge varmt vand fra hanen frem for koldt. Lad dejen hæve i 3 timer, hvorefter du folder den 10-12 gange. Derefter skal den hæve i 35 minutter, og så bager du bare brødet som beskrevet ovenfor.

Se, hvordan du gør, i denne video: Embedded content: https://www.youtube.com/embed/I0t8ZAhb8lQ

Erstatningsforslag

Du kan erstatte ¼ af vandet (75 g) med en lys pilsnerøl og tilsætte en spiseskefuld eddike. Det giver brødet en surdejslignende smag uden at påvirke tilberedningen. Du kan også erstatte ¼ af melet (100 g) med en grovere slags mel som f.eks. grahamsmel.

LÆS OGSÅ: Nemme og sunde erstatninger til bageingredienserne

Flere opskrifter

Kilder: Politiken.dk og jennycancook.com

Til kaffen

Christian fra whiteaway

Christian hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han computerentusiast og passioneret læsehest.

Favoritter

Luk