Den sidste søndag i oktober skifter vi til vintertid, med alt hvad det medfører af morgensol og ekstra søvntimer i weekenden. Men hvorfor gør vi det overhovedet, og hvad betyder det for os? Vi tager et kig på historien bag vinter- og sommertid.
Det er faktisk vintertiden, der er den såkaldte ”normaltid”. Det er altså sommertiden, der er blevet opfundet senere. Idéen om at justere vores tidsmåling i forhold til solens færden er faktisk ikke ny.
Benjamin Franklin foreslog for eksempel som en joke i 1784, at befolkningen i Paris kunne spare en masse penge på stearinlys ved at stå en time tidligere op.
Energimangel fører til sommertid
Men det var først i begyndelsen af 1900-tallet, at det for alvor blev overvejet at introducere sommertid. Elektricitetens udbredelse betød nemlig, at der lige pludselig blev brugt mange ressourcer på lys – ressourcer man kunne spare på, hvis det ikke var nødvendigt at tænde for lyset.
Indført under verdenskrigene
Men der skulle en verdenskrig til for at sparke gang i sommertiden. Under 1. Verdenskrig blev der indført sommertid, først i Tyskland og Østrig, men senere også i en række andre lande, blandt andet Danmark. Tanken var at skrue ned for olieforbruget, fordi forsyningslinjerne var belastede af krigen.
Det samme skete under 2. Verdenskrig, men det var først i 1980 at vi fik fast sommertid i Danmark. I 1996 blev der indført fælles sommertid i hele EU, og i alt er der omkring 70 lande verden over, der har sommer- og vintertid.
Sparer det virkelig på energien?
Der er meget delte meninger om, hvorvidt sommertiden rent faktisk har en effekt på energiforbruget. Der er udført videnskabelige undersøgelser i massevis, men resultaterne er blandede. Nogle viser en reel besparelse, andre viser faktisk, noget overraskende, at det fører til et stigende forbrug at skifte mellem sommer- og vintertid.
Og hvad med sundheden?
Det samme gælder faktisk meningerne om sundhed. Det har længe været et argument for sommertid, at det fører til mere lys i hverdagen, hvilket er godt for helbredet. Men en svensk undersøgelse viser for eksempel, at risikoen for hjerteanfald stiger i forbindelse med overgangen fra den ene tid til den anden.
LÆS OGSÅ: Sådan hjælper lysterapi dig gennem vinteren
Lysterapi stabiliserer døgnrytmen
Det hænger formentlig sammen med forstyrrelser i søvnrytmen, og er kun en faktor i dagene lige efter et tidsskifte. Derfor er det også oplagt at kigge på lamper til lysterapi netop nu. Videnskab.dk beskriver blandt andet, at lysterapi stabiliserer døgnrytmen og giver dig mere energi.
Hvis du allerede kan mærke at humøret er en smule trykket, eller søvnrytmen forstyrret, så tag et kig på vores store udvalg af lamper til lysterapi.
